Tirs 23/2: Dagen oprandt, hvor jeg tog mine løbesko på. Og fik dem brugt til formålet. ½ times løbetur fra 7-7.30 var en dejlig start på dagen og fik set lidt nyt af campus og parker omkring vores hus. Tog til gratis ”sund morgenmad” på campus, hvor det nu er alle aussiernes tur til at have velkomst-uge. Den ”sunde morgenmad” var muffins, så jeg var glad for, at jeg havde spist havregryn og frugt hjemmefra J
Jeg havde ikke rigtig noget at bruge formiddagen til. Vi (David, Claus, Daniel, Alex og jeg) havde besluttet at tage Shitij med i byen til akvariet, og David havde timer til 12.45. Besluttede derfor at prøve gasovnen (alt er gas hernede, fordi de åbenbart har nærmest uanede mængder af det) og det selv-hævende mel. Fik bagt ganske gode mad-brød, men var lidt skuffet over ”wholemeal” melet, som jeg forventede at være fuldkorn… L Dog alt i alt godt tilfreds!
Kl 12 hentede jeg Shitij, som instisterede i at holde alle døre for mig og også havde taget paraply med, hvis jeg gerne ville beskytte min fine hvide hun (for brun hud er jo ikke særlig pæn…?). Vi gik til uni for at tage del i den gratis frokost som blev delt ud. Det var et stort virvar og meget lang kø for maden, og pludselig stak han sgu af, uden at sige andet end ”vent her på mig”. Han kom først tilbage 10 min senere, da vi skulle have mødtes med de andre drenge. Tror han havde hævet flere penge… Har for resten en rettelse: Han har boet her i 7 måneder! Aner ikke, hvad han har fået tiden til at gå med, hvis han ikke én eneste gang har været i byen eller brugt offentlig transport. Eller jo, jeg spurgte ham faktisk: Når han hører om nye ting, han ikke kender til, så researcher han det og skriver små historier om det. Uheldigvis… For det betød, at jeg hele tiden blev spurgt om alt mulig om fisk, gobler og skaldyr, mens vi var i akvariet. Jeg ved da ingenting om fisks næsebor! Nå, men tror da jeg fik svaret på det meste for ham. Han er ret sød, men gør mig meget træt i hovedet.
Vi tog ham også med på cafe, fordi Claus og alex ville have aftensmad. Her fik han sin første varme kakao nogensinde. Det var også lidt af et syn ;)
På vejen hjem i toget fandt vi ud af, at han er et omvandrende leksikon. Han kan alle tænkelige detaljer om alt muligt! Dog ved han ingenting om piger og det der er værre, hvilket gav grundlag for et par gode grin for os andre J
Havde håbet på en stille aftensmad. David havde lovet at lave mad i deres køkken, og normalt kan man sidde der og hygge og tale med de andre, som bor der. Det er ikke Shitij’s køkken… Men han kom alligevel, fordi han synes det var så hyggeligt. Håber ikke, I synes jeg er ond, men jeg var lige ved at græde, og ville bare have ham til at gå væk. Var så træt i hovedet fra alle hans spørgsmål og ”ekstra-fakta” (som han krydrer alle sine fortællinger med), at jeg altså ikke orkede flere spørgsmål. Hvis I nogensinde er så heldige at møde ham, så ved han formodentlig alt om jer, for han husker alt, hvad man fortæller ham. Glæd jer!
Heldigvis forduftede han, og jeg kunne i fred og ro tale med Prince (går ud fra han har mystisk-indernavn, som ingen kan udtale – lidt ligesom ingen kan sige Ditte), som er rigtig flink og synes, at Danmark er utrolig interessant J
Ons 24/2: At skype med Søren er altid en god start på dagen J Efter en sådan, gik jeg på jagt efter lidt gratis mad på uni (i dag var der yoghurt og et æble – og selvfølgelig muffins), inden jeg tog til Enrolement (indskrivning). Det var et værre hurlumhej, men heldigvis fik jeg sneget mig først i køen, hvilket sparede mig for meget ventetid. Tog kun 1 time, inklusiv at få mit studiekort med foto. Derfor gik jeg sammen med Stina til togstationen tæt på huset for at få mit rabatkort, så jeg nu kan købe de fleste billetter til offentlig transport til ½ pris. Jubii! Så får jeg måske råd til et æble og en porre til min aftensmad!
Sammen med Johannes fik jeg bestilt indkøb online. Det var nemt og de kommer med ca 100 kg mad til mig J. Har ikke købt noget frugt og grønt da jeg har hørt rygter om, hvor jeg måske kan få fat i noget til fornuftig pris!
Mødtes med Matti for at tage på uni. Vi ville melde os ind i LUMC (udendørs-gruppen på uni), for så får vi 50% rabat på at klatre inde i byen (inkl. Leje af udstry). Matti har undervist i klatring i 3 år i London, så han har lovet at han vil se om han kan opgradere mine evner fra ikke-eksisterende til dårlig J Sammen med indmeldelse tilmeldte vi os også ”BIG weekend out” i marts, hvor vi fra fredag – søndag kommer til at prøve bushwalking, mountain biking, kayaking og rock climbing.
Har slappet af på balkonen med en bog, og tror jeg vil have en stille aften med film på sofaen, inden mine ømme ben igen i morgen skal på løbetur med Johannes :)

Dansk |