Tirs 16/2: Tirsdag startede med forelæsninger igen. Vi fik en kort intro til selve universitetet og den overordnede studiestruktur, inden vi fik ”morning tea” bestående af juice/vand og kiks/kager. Sær, sær morgenmad… I stedet for at gå til de andre forelæsninger i australsk engelsk og historie, besluttede jeg at få styr på mit skema for den tid jeg er her. Jeg vil gerne have fag på to forskellige institutter (biotek/biokemi og medicinsk videnskab) så jeg vidste, at det kunne være et puslespil at få det hele til at gå op. To af fagene passede sammen, men det tredje kunne jeg ikke se online. Jeg smuttede en tur på fakultetskontoret (ja, jeg er blevet helt god til at finde rundt) og fik besked på at henvende mig ved den kursusansvarlige professor. Det var også fint nok, men måtte sidde 1½ time i kø for at komme til at tale med ham… En meget travl, men meget sød mand. Jeg fik ham stoppet inden han gik til frokost, så han hurtigt kunne fortælle mig, hvornår der var timer. Det så ud til at passe nogenlunde, og han sagde, at det ikke kunne være bedre, når man tager kurser forskellige steder, så det ville han sørge for blev godkendt til indskrivningen. Dejligt J Jeg får dog lidt travlt… Men vel hellere det end at kede mig. I det første seks uger, har jeg fag 1, 2 og 3, mens jeg fra uge 7-13 kun har fag 2 og 3, så det glæder jeg mig til, for det bliver lidt mere overskueligt. Jeg glæder mig især til fredagen fra 9-17. Som det ses af skemaet vil jeg have nogle timer som overlapper, men jeg talte med læreren om at timer i 1 og 2 måske kan rykkes en smule. Vi får se J
| Man | Tirs | Ons | Tors | Fre |
9-10 |
| 1 |
|
| 3 |
10-11 |
| 1 | 1 + 3 | 2 + 3 |
|
11-12 |
| 1 | 1 | 2 |
|
12-13 | 2 + 3 |
|
|
| 3 |
13-14 | 2 | 3 |
|
| 3 |
14-15 | 1 |
|
| 1 | 3 |
15-16 | 1 |
| 1 | 1 | 3 |
16-17 |
|
|
|
| 3 |
Om aftenen tog vi på cruise. Uni havde lejet en disko-båd. For 20$ (næsten 100 kr) fik vi adgang til båden og der var fri sodavand, billig sprut og pizza (pizza skulle efter sigende være en mindre snack, men jeg tror jeg fik reddet mig ¾ pizza og blev næsten mæt J). Det var rigtig sjovt og smukt at se byen både i lys og mørke fra hav-siden. Umuligt at tage billeder i mørket, da båden ikke stod stille, men jeg fik et par billeder da vi sejlede ud. Vi var hjemme med sporvognen lidt i 1 så jeg ringede igen til sequirity bussen. Tror de bliver mine bedste venner hernede J
Ons 17/2: Onsdags første forelæser var en pensioneret professor, der fortalte om hvordan akademikere er på La Trobe. Han mente, at alle studerende ville få lige stor belastning uanset om de var humanister, naturvidenskabelige eller forretningsstuderende… hmm… sådan er det nu ikke helt derhjemme, vil jeg påstå. Har senere fundet ud af, at det heller ikke er alle som er enige med ham i det hernede – i hvert fald ikke på nat J
Efter et par ret kedelige forelæsninger mere om at leve billigt og leve sikkert, tog vi endelig på ”city treasure hunt”. Tror vi har været omkring 80 nye studerende. Vi blev delt ind i hold af 8 mand. Jeg kom i gruppe med en amerikaner, to nordmænd of 4 asiatere (tror de tre var indere og de er vel asiatere?). Havde lidt svært ved at forstå inderne, men vi havde en sjov tur alligevel. Hvert gruppemedlem fik udleveret et ark papir. Der var ca. 10 spørgsmål om byen samt spørgsmål om vores gruppemedlemmer. I sporvognen på vej til byen fik vi svaret på spørgsmålene (med lidt besvær, for vi kunne ikke stave indernes navne og ikke forstå når de forsøgte at stave for os). Vi skulle alle svare på yndlingsmad, yndlingsmusik, navn på første kæledyr, yndlingsfarve, kælenavn, uddannelse og noget andet, som jeg ikke husker. Det var vældig hyggeligt. I den indre by, CBD, (aner ikke hvor forkortelsen kommer fra) tog vi på opdagelsestur for at besvare spørgsmålene. Vi fik set mange ting, heriblandt akvariet, federation square, souther cross station, MCG (kender forkortelsen: Melbourne Cricket Ground – her spilles også aussie footie), chinatown og meget andet. Det var ret skægt for der var en konkurrence om at vinde for det bedste foto, sjoveste foto, og for foto med flest Melbourne-kendetegn i et foto. Vi finder vindere i dag (fredag). Vi havde det skægt og fik taget en masse billeder med Ollis kamera (nordmand med fancy kamera magen til det, søren vandt). Skulle gerne få nogle af dem senere så I kan se dem. Vi spiste på en forfærdeligt kina-restaurant. Måtte spise mig mæt i nudler og ris, da kød var usædvanligt klamt og der ingen salat var… L Bagefter gik Holly (USA)og jeg til Queen Victoria Market, som i løbet af sommeren har åbent onsdag aften. Nogle af de andre tog sporvogne (dovne idioter), men det tog kun 15 min at gå dertil. Der er ret stor forskel på byen om eftermiddagen og om aftenen. Om eftermiddagen er der mennesker overalt og meget larm, mens der om aftenen er stille og roligt. Det er en rigtig dejlig by!
Vi var hjemme lidt over 11 og igen ringede jeg til mine venner med sequrity bussen J
Tors 18/2: Torsdag blev indledt med en lektion i hvordan man skriver på uni. Har godt nok skrevet opgaver på engelsk, men jeg er ikke vant til at skulle aflevere opgaver hele tiden og også have eksminer flere gange i løbet af semestret. Det bliver lidt mærkeligt. Var også på en rundtur på biblioteket. Skulle efter sigende være et af de største biblioteker i Melbourne, men jeg var nu ikke specielt imponeret – måske fordi de var ved at bygge om og der larmede og var støvet. Men det var rart at se alligevel. Bagefter tog jeg til velkomstmøde på fakultetet. Professoren, som jeg talte med tirsdag, var der. Han er åbenbart overordnet ansvarlig for kandidatuddannelse. Han var meget snaksaglig og kunne sagtens huske mig. Faktisk havde han fortalt om mig (den danske pige) til nogle af de andre undervisere, så de vidste hvem jeg var. Åbenbart lidt af en sensation, at der er en dansk udvekslingsstuderende på den uddannelse. Så har nu mødt tre af de undervisere, som jeg kommer til at bruge meget tid sammen med, og de virkede rigtig flinke. Det var dejligtJ Jeg mødte også nogle af de andre studerende – dvs. indere. Indere har åbenbart kun en bachelor uddannelse i biotek/biokemi, så de tager alle til Australien for at få en kandidat. 80% eller derover er indere. Bliver spændende om jeg kan forstå dem! Nu mangler jeg at se lærere og elever til det sidste fag i medicinsk videnskab, som jeg skal bruge alle mine fredage på J
Ville gerne have været med på tur i vores vildtreservat her på campus, men der var allerede for mange deltagere, så jeg tog hjem og lagde mig på balkonens sofa med en god bog. Det var hyggeligt!
Sammen med nogle af de andre invaderede jeg fællesstuen og så film hele aftenen. Filmen var ikke god, men det var hyggeligt med noget selskab.
Weekenden står på fest og strand J

Dansk |