danskDansk | choose language

Gratis Rejsedagbog

 

 
ditte_down_under » Beretninger » (På vej) I fængsel, men lykkelig for ny iPod

(På vej) I fængsel, men lykkelig for ny iPod

 

Lør 29/5: Man skal ikke lade vindue stå åbent, når man går i seng. I hvert fald ikke her. Åndsvage fugle vækkede mig kl 5. Så havde hele 2 timer at gøre godt med, inden det var tid til løbetur. Fik skrevet lidt på min rapport og også smugspist morgenmad, fordi jeg var så sulten. Efter løbeturen fik jeg endnu mere morgenmad – tænkte at det var god taktik, da Claus og jeg havde aftalt at tage en dag i byen.

Vi startede med bare at gå rundt på må og få og tage et kig på nogle af sidegaderne, som vi normalt ikke kommer i. Fik også købt en kasket til ham.

Kl 2 var vi klar til at skulle se film. Der var en gratis udendørs film-festival på Docklands, og jeg havde taget tæpper og godt med tøj med så vi kunne sidde og se Løvernes Konge. Ved ikke hvorfor, men filmen gik aldrig i gang (eller i hvert fald ikke før efter 14.30, hvor vi ikke gad vente mere).  Nå pyt, vi havde da fået et par gode gåture dernede. Der var ret mange butikker og egentligt ret hyggeligt.

Gik ind på Flinder’s St på turistinfo for at tage et kig på, om der var flere ting tilbage heromkring, som vi kunne tænke os. Jeg vidste, at jeg gerne ville i fængslet og se den gotisk gamle ANZ bank. ANZ var lukket og fængslet var lidt sent at tage på, så i stedet besluttede vi at tage ud at spise.

I Melbourne Central shopping center tog vi på Grill’d. Ikke noget fancy: Et burgersted med mange forskellige (hjemmelavede)burgere at vælge imellem til ret fornuftige priser. Vi fik hver en burger, pommesfrites og Claus en sodavand til $18 eller deromkring. Og det var rigtig godt. Kan ikke helt greje, hvorfor der er så mange som så tager på McD eller BurgerKing (Hungry Jacks hernede), når man kan få noget ordentligt til kun en lidt dyrere pris.

Vi havde egentligt regnet med at skulle se aften-filmen på Docklands kl 7, men stolede ikke rigtig på dem, så ville i stedet i bio, men de havde kun åndsvage film, så droppede det og tog hjem og så en film i stuen. Det var nu heller ikke så tosset – og så var det billigere :)

 

Søn 30/5: Startede dagen med at se dokumentar om Københavnske Noma. Godt jeg ikke er kok eller tjener. Det så ret stressende ud. Måske jeg ville egne mig bedre til at vær konditor?

Brugte det meste af dagen sammen med min gruppe på at øve fremlæggelse for derefter at tage ud of få (sen) middagsmad. Var ret godt tilfreds med resultatet af vores fremlæggelse. Synes vi havde godt styr på det, men alligevel ville jeg gerne mødes tidligt næste morgen inden fremlæggelsen og lige gå det sidste igennem og tjekke, at de havde fået alle mine rettelser med.

Havde aftalt hyggeaften med Shali og Mahedi, men det valgte de så at aflyse fordi de havde lavet mad hele dagen og så ikke længere havde lyst til at spise noget. Hmm… Så jeg besluttede at spise havregryn til aftensmad, for havde jo ikke taget noget op til at lave mad af.

Som trøste-præmie fik jeg skypet hjem – og for første gang siden jeg tog af sted, så Buster mig på computerskærmen. Det var så skægt! Han lavede den der lille ”tippe hovedet til hver side” bevægelse og tænkte sikkert ”hvad laver hun der?”. Fik også chattet med Sandra. Det var så hyggeligt – så nu glæder jeg mig max til at komme hjem og eksperimentere med rabarber opskrifter af egen opfindelse! (blev lidt sulten af det så spiste – alt for mange – snickers til dessert). På et tidspunkt spurgte en af drengene, om jeg kunne lide vores klassekammerater. Svarede, at det jo var lidt svært at vide, når ingen nogensinde taler til mig (undlod selvfølgelig at sige, at jeg ALDRIG skal til Indien på andet end ferie – hvis det endda bliver aktuelt). ”ah. Jamen det er fordi de er bange for dig. Du er så anderledes. Man ved jo aldrig, hvad du kan finde på at svare, hvis man spørger dig om noget!” No wonder! Hva’ fanden er ideen med at stille nogen et spørgsmål, hvis man kender svaret i forvejen? Nå, men så ved jeg da, at de alle går rundt er skræmte ved min tilstedeværelse… Total opmuntrende at være hende, som de alle er bange for :(

Brugte resten af aftenen på at rette mit essay til aflevering mandag morgen, og så gik jeg ellers i gang med min nye bog, som jeg havde købt på markedet til $5. Dumt, dumt, dumt. Jeg ved jo, at jeg ikke kan kontrollere det. Slet ikke, når jeg har læseferie. Ærgerligt at blive ældre uden at blive klogere.

 

Man 31/5: Efter en morgenskype med Søren, måtte jeg skynde mig færdig for at kunne være på skolen kl 8.15. Vi havde aftalt at være der til tiden, så var ved at være lidt irriteret, da drengene ikke dukkede op. 8.35 kom de traskende og så ret forfærdelige ud. Nej, egentlig var de fine, for de havde jakkesæt på. Men de så helt forkerte ud i ansigterne og den ene haltede – det var så fordi at han var blevet kørt ned. Sikke en fin start på dagen…

Der var 12 grupper, som hver skulle fremlægge i 30 min med efterfølgende spørgsmål. En LANG dag. Vi skulle først på kl 3, så havde lang tid at vente. Der var mange sjove produkter fra de andre grupper: affaldshåndering, bioplast, et kæledyr (”halvt-hjernedødt egern som ikke skal gåes tur med” som en af de andre beskrev dyret som var halvt levende og halv maskine…), biodiesel, diagnostiske test for kønssygdomme og en masse nano-ting.

Det viste sig, at vi havde klaret det udmærket, for vi kom på en 3. plads (altså kun for fremlæggelsen) og vandt iPod shuffles. Fik byttet mig til en rød udgave, som matcher min computer. Så fin, så fin!

Efter fremlæggelserne var der mad, og inden maden var der ventetid. Hvad mon indere kan finde på at bruge deres tid til? Jo: Tage billeder! Det var faktisk helt som at være tilbage i Kina på Den Himmelske Fredsplads og have (ukendte) folk der står i kø for at tage billeder med en. Fik krampe i kinderne. Øv. Undrer mig at de i det hele taget turde spørge, for man ”ved jo aldrig hvad hende danskeren kan finde på at svare” når man stiller hende et spørgsmål…

Fordi jeg ikke kunne finde ud af at installere iTunes (og var imod ideen, så prøvede ikke så hårdt), gik jeg tidligt i seng og læste i min bog.

 

Tirs 1/6: Fantastisk start på dagen: Fik skæld ud af rengøringsmanden. Hmmm… Måske fortjent, fordi jeg ikke overholder ”3 min” reglen, når jeg går i bad. Men hvem kan bade på 3 min? (Retorisk spørgsmål! Vil ikke kende svaret) Nå, men jeg kan ikke. Plejer at holde mig til 10 min (fordi det signaleres ved at lyset går ud), men tænkte at jeg skulle fejre slut på gruppearbejde, så da nogen kom og tændte lyset badede jeg bare videre. Det havde så været rengøringsmanden. Var lidt flov ved at få skæld ud (og har også undgået ham så vidt muligt de sidste par dage). Ups.

Havde en aftale med lægen kl 12, så brugte morgenen på at sætte min iPod op og begynde at læse til eksamen.

Lægebesøg mindende ret meget om at gå til lægen hjemme: Man venter min. 30 min. Jeg ventede faktisk 45 min. Godt, at jeg havde taget min bog med. Noget godt, skal der jo være ved min manglende selvdisciplin: Har tidsfordriv, når man venter ved lægen (så nævner vi ikke alle de pauser, der skal lægges ind i eksamenslæsning for at læse ”et par sider”…) Lægen var sød, dog med meget stærk australsk accent. Han tog et billede af mit modermærke. Det var meget sjovt for han tog også et ”mirkoskop-billede”. Besluttede så, at den var unormal og at jeg skulle komme igen næste uge. Måtte af med $40 for 5 min konsultation. Det var da helt sikkert en god pris – taget i betragtning af, at jeg havde fået 45 min læsetid forinden :o)

Var ikke specielt effektiv i løbet af eftermiddagen (tak til bogen igen), men fik da lavet det jeg ville, før jeg skulle se landskamp sammen med Claus. Havde fået at vide, at jeg SKULLE udvise patriotisme (den synes jeg ellers jeg gør til hverdag ved åbent at deklarere, at jeg under ingen omstændigheder vil søge permanent opholdstilladelse her, når jeg kan bo frit i DK). Nå, men aftalen var altså, at jeg skulle dukke op til kampen med Australien kl 21.30. Hvordan jeg opførte mig var Claus ligegyldigt: Jeg kunne ”sover (som jeg har for vane), pille bussemænd, synge eller endda læse i min bog” fik jeg at vide. Sidste var mest tiltalende, så brugte et par timer med min bog, mens Danmark spillede en forfærdelig kamp. Var nødt til at gå til sidst. Ikke fordi jeg ved noget om det, men det så altså ikke særlig organiseret ud – og forbindelsen var elendig, og hver gang den forsvandt sendte de de samme reklamer…

 

Ons 2/6: Fordi bog sjæler min selvdisciplin bliver til det nogle mange lange nætter.  Kom derfor først op kl 7. Fik skype-chattet lidt med søren, men var ellers ret fornuftigt og kom i gang med min eksamenslæsning, inden jeg havde forelæsning.

Vejret var fantastisk (kan ikke klage over en vinterdag med klar blå himmel og 18 grader, vel?) så det var ret fristende at gå i parken med min bog. Tog mig dog sammen og fik læst det, jeg havde tænkt mig. Fik også bagt brød for sidste gang. Jack var på pletten som sædvanligt for at hjælpe mig. Det er nu så hyggeligt. Han render rundt og fortæller mig, at jeg skal passe på, når jeg sætter brødene i ovnen – og også når jeg tager dem ud igen. Og så stiller han enormt mange spørgsmål og kommer med sjove kommentarer. Fx tror jeg, at jeg kom til at lave ansigter af brødet, da jeg fandt ud af, at det ikke var bagt færdigt. Så kiggede han helt forfærdet på mig og siger ”Nej, det må du ikke. Du ser ikke pænt ud, når du gør sådan. Hvorfor gør du det?” Hehe. Men brød blev bagt og prøvesmagt, og han godkendte dem som sædvanligt. En af drengene fra gange spurgte, om han også måtte smage, så han fik et stykke. Han ”Takkede” ved at foreslå, at jeg skulle fylde dem med chokolade. Adr. Man fylder ikke tomatbrød (med chili og oregano) med chokolade…

Brugte aftenen på at læse min bog færdig. Der var kun 100 af de 600 sider tilbage, så tænkte at jeg ligeså godt kunne få den ”udryddet”. Claus, min vejleder (ja, det er forvirrende med så mange Claus’er, men søren og jeg har normalt et system så vi kan kende forskel), ringede for at aftale, hvad der skal ske i lab, når jeg kommer hjem. Han lovede mig, at han ikke fylder lab med indere. Åh, gudskelov!

 

Tors 3/6: Selvom jeg havde læst det halve af natten væk, var jeg tidligt oppe for at gå i gang med eksamenslæsningen. Var super-effektiv og var faktisk færdig kl 13, selvom jeg havde været til time fra 10-11. Så brugte resten af dagen på at se ”kæft, trit og knus”, færdiggøre min lab-rapport og se film med Claus. Tog også en times gåtur, fordi vi havde endnu en fantastisk flot dag. Mmm… en stille og rolig dag med flot vejr og ingen forstyrrende klasse-kammerater som er skræmte ved tanken om mig og driver mig til vanvid. Sådan skal det være!

Claus og jeg har besluttet at tage i fængslet fredag. Min eksamenslæsning var jo gået godt, og Claus skal fejre afslutningen af alle hans prøver, så tager i fængslet og måske ud at spise. Håber ikke de beholder mig…

Beretnings info