Fre 5/3: Tid til at kede sig (undskyld alle jer, som først har fået svar på mail lørdag), fordi jeg ikke anede, hvad jeg skulle gøre med en hel dag… Efter en forfærdelig løbetur i en meget høj luftfugtighed (kunne nærmest ikke trække vejret), havde jeg stadig en hel dag foran mig. Så besluttede mig for at se lidt nærmere på en af opgaverne til næste uge, men det tog kun et par timer… hm… hvad gør Ditte når hun keder sig? Hun bager. Så nu har jeg også boller i fryseren. Dog ikke helt tilfreds, fordi de ikke hævede særlig pænt selvom jeg også tilsatte gær (kan det skyldes luftfugtigheden?). Gik en tur med David til campus og mødte et par jeg kendte på vejen, så fik en snak med dem mens han var på indkøb og i banken.
Hjemme i huset, fik jeg arrangeret med Lucinda at tage til shoppingcentret, fordi hun skulle hente noget fra renseri og gerne ville have selskab. Så har nu fået mig 750 g nødder til 50 kr! Og nogle grøntsager. Mærkeligt som alle andre køber slik, når de skal luksusshoppe her – jeg køber grøntsager J
Havde hørt en lille fugl synge om at Matti også skulle have en kedsomheds-aften, så spurgte ham, om han ville kede sig med mig. Vi besluttede at tage i bio, men Lucinda hørte det, og hun forbød os at tage offentlig transport til bio (fordi det er lidt småbesværligt og langsommeligt), fordi hun gerne ville med og derfor kunne køre os. Tog derfor til Northland igen (efter skype med far, mor og Buster) og så The Blind Side. Hvis I ikke har set den, så skal I se at få det gjort! Ultimativ feel-good film – bedste jeg har set i lang tid. Vi gik alle ud af biografen og smilede J
Lør 5/3: Endnu en løbetur rigere, og med en stor madpakke klar i tasken, tog David og jeg til Moomba festival. Det er en årlig begivenhed i begyndelsen af marts, hvor Melbourne fejrer Melbourne – de er lidt selvglade. Gik en tur i en af parken lang Yarra River, hvor der var opstillet mange boder, tivoli, og børne-legeland. På Yarra var der vandski-konkurrence, så sad lidt og så på det. Det er rigtig hyggeligt, at man kan gøre så mange ting her gratis! Lige noget for migJ Tog en tur i Officeworks for at købe mapper og andre skoleting til David og gik derefter på jagt efter budget-middagsmad (fordi han altid er for doven til at smøre madpakke men for nærrig til at købe også – tossede englændere!). Efter han var affodret på Subway gik vi til Crown Complex. Her er både designerbutikker, biograf, kasino, restauranter og alt, hvad man ellers kunne tænke sig. David kunne tænke sig kage i et aircon-kølet cafeteria (her er han ikke nærig) så vi tog en pause fra den blå himmel og varme luft i en lille restaurant.
Vi skulle tilbage til huset til kl 4, fordi der ville være gratis BBQ og bagefter ville vi tage ind og se festfyrværkeri til festivalen. Ak, ja… Da vi kom ned fra restauranten, hørte vi en meget mærkelig lyd. Som om nogen trommer og en masse stemmer oveni. Troede det var en reklame fra en biograffilm eller lignende. Det var det ikke. Det var hagl. Det stormede og blæste! Kæmpe hagl kom hamrende ned og fik folk til at søge ly i komplekset. ”Hmmm…” tænke vi ”Hvad gør vi nu?”. Det eneste rigtige var jo at spise mere kage, så vi ville gå tilbage til en rigtig fin kagebutik nær den indgang, vi var kommet ind af. Da vi kom derhen, var den bare oversvømmet… Så måtte nøjes med muffin fra nærliggende butik.
45 min senere, da vi endelig kom ud, lå der hagl på gaderne og det lignede at det havde sneet. Faktisk lignede det et forvrænget vinterbillede: Folk var drivvåde og i short og sommertøj. Hagl lå i bunker og lignede sne. Træer var halvnøgne og deres grønne blade lå på jorden, revet ned af storm og hagl… Vi skyndte os at løbe mod Flinder Street Station i en pause i bygerne, men da vi kom derhen, var indgangen også oversvømmet og togene kørte ikke i vores retning. Tog til det nærmeste shoppingcenter(Mel. Central) med et andet tog og tilbragte to timer der, indtil vi endelig kunne komme med et tog hjem… Så var tre timer forsinket til BBQ og fik derfor ikke noget mad. Var heller ikke lige helt opsat på at tage tilbage til byen (hvor gaderne efter sigende skulle være spærrede pga. regn) så blev hjemme og halvsov til District 9. undskyld, men den film, kan jeg altså ikke lide. Har fået forklaring med alle metaforerne og det, men nej: Den skal jeg aldrig se igen. Var så rimelig frisk efter filmen og så derfor GhostCity i fællesstuen sammen med nogle af de andre folk, som ikke var taget med i byen (de nåede ikke at se fyrværkeri).
Sønd 7/3: Endnu en dag med halv-skidt vejr. Men det er jo lige meget når man har husket sin paraply. Tog til marked på en af skolens parkeringspladser. Kunne faktisk få både (næsten)groft brød og grøntsager til fornuftige priser, så måske jeg skal til det de kommende søndage J Gjorde klar til aftensmad, for havde lovet Johannes at tilbagebetale aftensmad fra den dag, vi var på stranden. Fik også lavet mig en frugtsalat, som jeg kunne bruge til min dessert. Har tydeligvis spist for mange gange med David, for er helt kommet ind i vanen med ”Pudding” efter aftensmaden… Mens jeg stod og forberedte mine grøntsager kom kinesiske Jack ud i køkkenet. Han er stadig meget interesseret i, hvordan Danmark er og om muligt, så er han meget mere interesseret i, hvordan jeg laver mad (som om jeg er en mad-guru…). Midt i hans spørgsmål om Danmark og HC Andersen fulgte han godt med i hvad jeg forberedte. Lidt mærkelig fornemmelse – næsten som at være til eksamen.
Kl 11 mødtes jeg med Matti for at tage ind og klatre. Vi skulle have været flere, men de andre var syge eller fulde-syge eller ville var sove. Men det var også rigtig godt alene. Matti har været instruktør i london, da han boede der, så han var ret god til at guide mig, når jeg gik i stå midt på en væg. Det var rigtig sjovt! Så vi tager af sted igen i næste uge J Var okay god på de nemme sten, men total katastrofe på de sværere. Blev ved med at glide ned og falde (både fordi jeg var dårlig men også fordi vi ikke havde kridt til fingrene). Er helt klar frisk på mere klatring, og var faktisk næsten helt oppe af en ikke-helt-begynder væg, inden jeg faldt ned, fordi jeg skulle til at klatre over en mystisk forhindring. Matti fik sig nogle gode grin J
Hjemme igen har jeg bagt kanel-kage til min fryser. Så kan jeg hurtigt tø kage op, hvis jeg har en dårlig dag og nødder og cookies ikke kan redde den – eller hvis jeg bare skal have noget hyggeligt til dessert. Har også lavet kyllig i tomatsuppe mens Jack har stået og taget seriøse notater. Det er altså meget mærkeligt(!), men kan ikke få mig selv til at sige, han skal lade være, for han er nu så sød…
Efter aftensmad med Johannes skal vi se MallCop. Efter sigende en god film, som også er sjov. Håber den er bedre end District 9.

Dansk |