Tors 18/3: Var ved at gå til,fordi jeg ikke kunne trække vejret i den høje luftfugtighed, da vi var ude at løbe. Føj! Men kom da helt hjem og tog på biblioteket så hurtigt som muligt for at få noget fra hånden. EndNote (reference program) fuckede som sædvanligt helt op i alting, så måtte til sidst give op og vente på hjælp… Havde time fra 10-11 og havde et spørgsmål til forelæser, som var meget meget snaksaglig, så det var svært at komme derfra igen. Men dejligt, at han er engageret. Gik tilbage til biblioteket og fik læst nogle artikler til min review, som jeg skal skrive som eksamensopgave, inden jeg igen skulle til time. Det var vældig hyggeligt og bagefter fik jeg min lærer til at hjælpe mig med EndNote, så jeg kunne få mine referencer i mit essay og blive helt færdig med det! Jubii!
Skulle følges med David hjem fra biblioteket kl 19, men han var ikke færdig med at hjælpe gorgia fra sin klasse med matematik. De skal bestå en prøve i 4. klasses matematik, for at gå videre som lærer-studerende. De kunne ikke finde ud af at matche en graf med en ligning (eller david kunne, men kunne ikke forklare det), så jeg måtte lige forklare Georgia det. Tog så god ½ time, fordi hun ikke lige er gearet til matematik. Til gengæld er hun ret god til nogle af de mere kreative fag som fx musik, som hun har læst i tre år. Af mærkværdige årsager skal man have en bachelor fra uni for at kunne blive folkeskolelærer… Og så bliver man lærer i alle fag fra børnehaveklasse til 4. klasse. Jeg synes det er dybt underligt, men sådan er det så meget med australier og englændere!
Er så glad for mikroovn, som kunne forvandle min frosne kylling-i-tomatsuppe ret til lækker aftensmad på 5 minutter. Fik kanelkage og frugsalat til dessert mens vi så The Hurt Locker (den der vandt alle oscars, hvis I ikke ved, hvad jeg snakker om – hvis I stadig ikke ved det, er I sikkert også ligeglade). Den var ganske god, men Lucinda og David snakkede en del så fik ikke det hele med. Havde også en lille episode med Shitij, fordi han er ellevild med Lucinda. Han spørger hende altid, om de ikke så gå ud sammen, og så komplimenterer han hende mere end alle os andre (ja, det burde ikke kunne lade sig gøre!)
Fre 19/3: Så kom ret sent i seng, og blev ret sur, da folk kom fulde hjem fra bare og gav sig til at snakke udenfor min dør flere gange i løbet af natten! Og så vågnede jeg selvfølgelig kl 5.30… Jep! Det var den perfekte start på dagen, så var totalt smadret til dagens løbetur. Gik en tur i skole til en enkelt time, for derefter at tage hjem til huset for at pakke og forberede min mad til min weekend tur med klatreklubben. Fik også en meget hurtig skype med søren, inden jeg igen skulle i skole og have lab. Lab var meget godt. Vi skulle analysere blodprøver. Det var ret nemt og ret hurtigt, så det var lige noget for mig J Nåede derfor hjem og hente mine ting, inden jeg skulle møde op på parkeringsplads 6 for at køre mod Cathedral Ranges National Park. Claus og jeg fulgtes ad, og da vi var kommet næsten helt derhen, begyndte det at styrte ned! En dag fuld af perfekte starter… Vi skrev os på Emilys bil og kørte så med hende og Jessie. De er begge australier og det blev en ret hyggelig tur. Og ret lang, fordi vi for vild. Vi kunne ikke rigtig forståvejbeskrivelsen, så lige pludselig var vi havnet et helt forkert sted og måtte derfor ind på en restaurant midt på bøh-landet for at spørge om vej. Der var aftalt at holde pause i Healesville for alle biler, så vi ankom næsten allersidst (og vi var de første der kørte). Men vi fik noget at spise og skyndte os at følge efter nogen af klubbens gamle medlemmer, som vidste hvor vi skulle hen. Lykkeligt fremme næsten halv ti, gav vi os til at sætte telte op i bælgmørke. Det var så mørkt, at stjernehimlen var helt fuld af milliarder af stjerner, så jeg tilbragte de første par minutter med at beundre den. Derefter fik vi nok at gøre med at sætte telte op, og vi måtte starte forfra et par gange, fordi vi fik det hele vendt forkert. Men det var besværet værd, for der var god plads til os fire J
Lør 20/3: Var faktisk for længst vågnet, men blev officielt vækket 7.30 ved at formanden for klubben gik rundt på lejrpladsen og slog på en gryde og råbte godmorgen. Det var lidt mærkeligt at stå op og ikke vide, hvor man var. Heldigvis var der rigtig dejligt – og de havde havre-muesli til morgenmad (de stod for morgenmad og aftensmad), så var glad for at kunne få noget ordentligt og ikke bare franskbrød. Spiste en stor morgenmad og pakkede godt med snacks inden jeg tog på bjergklatring. Det var meget skægt. Kan bedre lide det indendørs, men fik da klatret lidt. Og faldt også ned, så mit højre ben er blåt og rødt omkring knæet og ret ømt (men kan sagtens gå på det – det har det fint - det ser bare lidt voldsomt ud). Det var ret afslappende. I hvert fald mere afslappende end eftermiddagens aktivitet…
Efter middagsmaden fik vi besked på at tage snacks (gerne chokolade, som jeg selvfølgelig ikke havde med) og mindst 1½ L vand med på bushwalking. Bemærk ordet ”bush-walking”. Jeg troede vi skulle på vandretur i skoven. Det skulle vi også, men så alligevel ikke, for da vi havde gået 10 min. kom vi til en kæmpe klippe, som gik ret stejlt op ad (med meget dyb afgrund forneden). Til klippens forsvar var den ret let at klatre, og jeg ville ikke have haft noget imod det, hvis jeg havde været sikret med et reb. Men var hunderæd for at dratte ned og knække halsen, så jeg rystede som et espeløv! Tror aldrig jeg har været så bange! Men kunne ikke rigtig vende om, så op kom jeg da. Tog lige et par min at få benene til at stå stille og hjertet til at falde til ro igen. Kan ikke trøste jer med at det blev mindre farligt og bedre for mit helbred. Tvært imod. Så sammen med to andre piger (Emily fra mit telt og Elisa) og vores to private guides Sam og Sushant dannede jeg bagtrop. Jeg har fået taget nogle fantastiske billeder, og var også ret stolt da jeg nåede toppen. Var så knap så stolt, da jeg skulle ned igen, for er frygtelig bange for at gå nedad! Efter 5 timer var vi tilbage til lejren og jeg var totalt udkørt! Men super flot tur. Ville nok også have gjort det, selvom jeg kendte til klatringen, men ville bare godt lige havde vidst det…
Aftensmaden var næsten klar, da vi kom hjem. Det var rigtig lækkert! Fik ristede marshmellows til dessert og ellers hyggede vi bare omkring lejrbålet, indtil vi krøb i seng.
Søn 21/3: Lederne var ret trætte efter aftenens hygge-halløj, så vi kom først op kl 9. Var længe vågen, men lå bare og hyggede i min nye sovepose. Den er faktisk ret fin og kan laves til et tæppe. Så den skal nok blive handy som forventet. Dagens udfordring var mountainbiking. Det var rigtig sjovt! Var lidt nervøs for at køre nedad, så havde godt fat i mine bremser, men god motion og rigtig skægt! Og rigtige hyggelige folk på holdet. De drillede mig godt nok en del med mine medbragte snacks, fordi de mente, at det var en hel dagsrations af mad, men jeg er jo altid sulten, så ville ikke sulte… Fik selvfølgelig spist det hele – især fordi vi havde en pige med, som hele tiden væltede og ikke rigtig kom nogen steder, fordi hun var skrækslagen og ingen balance havde. Så hvis I tror jeg er tøset, så skulle i se hende… Jeg var temmelig godt med og havde en god tur.
Tilbage på lejren fik vi middagsmad og pakket vores telt sammen, så vi hurtigt kunne komme af sted, når Emily og Jessie var færdige med at klatre. Tror vi var de første der kørte hjem. Dejligt allerede at være hjemme kl lidt i seks! Sagde lige hej til folk og gik derefter straks i bad for fik at vide at jeg lugtede… Det gjorde jeg nok også. Fik noget let aftensmad og vasket alt mit tøj, inden jeg gjorde mig klar til at skrive det her og nu snart gå i seng, selvom klokken kun er halv ni. Forude venter lange bukser (pga. blå ben), fjerde uge i skole, 30 grader varme dage og formel 1!

Dansk |