Fre 4/6: Inden jeg tog til ”her er hvad I skal kunne til eksamen”-forelæsning i immunologi fik jeg skrevet beretning færdig. Bagefter var der selvfølgelig lidt ting, der skulle tilføjes til mine noter. Nåede det dog i god tid og fik også set et par madprogrammer (ny hobby på dr.tv.dk), inden Claus og jeg tog ind til byen.

Startede med et besøg i det gamle fængsel, hvor den berømte forbryder bande-leder Ned Kelly (og skam også hans mor) sad inde og blev henrettet. Anede ikke hvem han var, men sådan er det at være mig. Fik læst lidt info om ham derinde, og vi besluttede at vi skulle se om vi kunne komme til at leje en film om ham med Orlando Bloom (fordi den virkede meget mere tiltrækkende end den med ham rock-sangeren – måske Mick Jagger, er ikke så god til navne). Det var dunkelt og skummelt derinde. Godt jeg ikke skal bo derinde. Men det var sjovt at se og også at læse historier om, hvorfor mange sad inde. Selvfølgelig var der nogle banditter og mordere (det giver vel lidt sig selv, men synes der var ret mange børnemordere. Adr.) men der var også desertører fra 1VK, fattige damer som levede af at passe andres børn.

Efter fængslet tog vi ind for at blive arresteret i Arresthuset. Hvis nogen har hørt om Russel St. bombningen, så var det lige uden for denne bygning (jeg har selvfølgelig ikke hørt om det… men nå, sådan er jeg jo). Det var meget skægt. Jeg var åbenbart pyroman. Blev låst inde i en af cellerne med slukket lys, så alle faciliteterne og tog fange-billeder. Skal aldrig i arresthus. Det er klamt. Føj! Men meget sjovt at prøve for så kort tid.

Vi havde besluttet os for et sted at spise på Brunswick St., men det var stadig for tidligt at tage dertil, så vi gik på jagt efter en iPad, fordi Claus var nysgerrig. I min verden er det fuldstændig spild af penge – det er jo bare en forstørret iPhone som ikke kan ringe. ??? Forstår mig selvfølgelig heller ikke på at være hip og trendy (eller at bruge mange penge), men jeg ville være ked af at bruge 15.000 kr på sådan en. Ville jo ikke engang turde tage den med nogle steder hen, og så er den da også lidt upraktisk at rende rundt med. Nu, hvor jeg synes den er tåbelig, bliver den sikkert en stor succes (og undskyld, hvis nogen har købt eller har tænkt sig at købe en). Den havde dog lidt underholdningsværdi, så vi brugte noget tid i Meyers på at leje med hver vores iPad.

Da turen gik mod Brunswick St fik jeg brug for mine stifinder evner. Det er nu så hyggeligt med Claus, for han gider ikke finde vej, og så stoler han blindt på, at jeg kan finde ud af det. Og det kan jeg faktisk tit. Så efter at have ført os til Brunswick St fik vi fundet vores udvalgte restaurant. Et rigtig hyggeligt sted, hvor der både er bar og lounge og tagterrasse. Pizzaerne var gode (og billige), og må helt sikkert dertil endnu engang inden jeg skal hjem. Regner med at medbringe Søren, når han kommer herned. Eneste ulempe ved dette lille sted var tiden det tog at komme hjem. Næsten 2 timer, men så havde vi da brugt fredag aften :o)

Lør 5/6: Efter at have skypet lidt med Søren, brugte jeg min morgen i selskab med litteratur om parasitter. Føj! Er nu egentlig ret glad for, at jeg snart er færdig med at blive uddannet hypokonder. Det tog ikke så lang tid, så havde en ret doven dag. Så en masse mad-programmer på netttet (både Brødrene Price og AnneMad), sov lidt, sorterede mine plastic poser, ordnede billeder fra mit kamera. Var dog også lidt produktiv og fik aftalt nogle detaljer om min Tasmanien tur med Emily og hendes veninde Hannah som også skal med. Tror det bliver hyggeligt (og ret billigt, så det er jo skønt!).

Havde aftalt at se film (How to train your dragon) om aftenen, så bagte rabarber dessert som lækkeri til filmen. Havde også reserveret tv stuen men vores tåbelig Ras havde belejret den og gad ikke flytte sig, så vi spiste desserten i køkkenet og ventede på at de forsvandt. Da de endelig var væk, havde de taget alle puder med sig og stjålet Claus’ øl. Synes de er nogle tumper. Nå, men filmen var god. Havde ikke lige forestillet mig, at den handlede om, hvordan vikingerne tæmmede deres drager, men det var meget sjovt.

Søn 6/6: Tog en løbetur i øsende regn. Abhi gav op på forhånd (pivede indere) men Jack ville gerne med. Havde en diskussion med ham om at have kæledyr her. Det er nemlig ikke tilladt, og han havde tænkt sig bare at gemme den. Måtte forklare ham, at det nok blev ret svært at gemme en kanin. At den heller ikke kunne gemmes i hans bil. Eller på skolen. Han var ret skuffet, men tror ikke han helt har givet op, for han viste mig billeder af den tænkte race senere… Prøver ihærdigt at få ham til at spørge RAs om råd, så han ikke bliver smidt ud herfra, fordi han har holdt kæledyr ulovligt.

Draven og Kelly var forsinkede (ikke at det var den store overraskelse, har ikke den helt store tiltro til australiers evne til at passe tiden), men da jeg så endelig fandt dem midt på campus, så havde de en hund med. Ved ikke helt, hvad det var for en, men det var sød og stille. Tror dog ikke den bliver ved med at være lille, for den blev fodret med McD happy meal på vej til Healesville. Stakkels hund. Havde svært ved ikke at fortrække en mine, for Draven og Kelly synes det var vældig morsomt, mens jeg bare synes det var synd at den ikke fik ordentlig mad.

Vi for lidt vild på vejen. Men det var kun godt, for turen til Kinglake (som vi ubevidst fik besøgt) var rigtig flot! Det tog dog bare 2 timer, så det var lidt en lang køretur.

Healesville var et rigtig flot sted. Det er en form for zoo men kun med australske dyr og de er i ret naturlige omgivelser og indhegninger er meget fine og ikke ”bur-agtige”. Fik set en masse dyr: Kænguru, dingo, koala, reptiler, pelikaner, echidna, emu, næbdyr, wombat… Kunne ikke sætte tekst på billederne, jeg har lagt ud, så I kan selv gætte hvad der er hvad (selvom alle ikke er repræsenteret). Var lidt skuffet over at de tasmanske djævle gemte sig, men hvis jeg er heldig kan jeg da se en på Tassie.

Hjemturen tog vi direkte, så det tog kun en time, inden vi var hjemme og jeg kunne se et par AnneMad programmer.

Shali havde uploadet ValentinesDay til mig. Fin nok underholdning, men Mahdi’s nye kuglepen var aftenens ”joke”. Han er meget stolt af den, og har betalt $260 for den (altså1300 kr). Den har indbygget diktafon, som er så intelligent at man kan spole ved at pege på sin noter, som man har taget med pennen. Den kan også spille på klaver og guitar og måle afstande. Jeg har nu besluttet mig for, at jeg ikke vil synes om den, før den kan sige som en elefant. Til meget stor irritation for Mahdi og stor morskab for Rogger, som også så demonstrationen. Mahdi var lige ved at få spat, så Rogger og jeg fik et billigt grin (og gjort grin med hans nye indkøb). På et tidspunkt spurgte jeg, hvad man da skulle bruge det klaver-halløj til og Mahdi mente, at det var til at holde sig vågen med i timerne. ”Nå, så den har høretelefoner?” spurgte jeg i en joke. Men det har den. Pff… Det er sgu fjollet. For mig, men jeg er jo heller ikke til det fancy og trendy stuff. Men Mahdi er glad for den, og jeg ser frem til, at han kan få den til at sige som en elefant :o)

Man 7/6: Mandag var en dag i madens tegn. Udover at få læst om bakterielle infektioner og antibiotika, fik jeg set noget mere AnneMad, bagt en kage (ja, jeg ved det godt, men jeg skulle jo ligesom bruge mit sidste mel, ikk?) og spist aftensmad med Stina. Havde dog lidt besvær med at finde Stina, for vi havde aftalt at mødes uden for hendes hus. Men Claus og jeg tog en gåtur lige inden, og hun var så gået i forvejen for at mødes mig (hvilket var modsat retning af, hvor Claus og jeg kom fra) så det blev noget værre rod og frem og tilbage-gang. Fik dog fundet hende og tog hende med hjem for at lave mad og spise dessert. Hun glædede sig til at skulle hjem snart og var i gang med at pakke og læse til den sidste eksamen.

I ”madens tegn” så jeg Julie og Julia om aftenen. Om hvordan Julie laver 524 opskrifter fra Julias kogebog i løbet af et år og blogger om det. Jeg behøver vel ikke fortælle, at jeg blev helt lækkersulten og fik lyst til at lave mad? I mit (og sørens) køkken og ikke her…

Tirs 8/6: Hvis mandag handlede om at spise, var tirsdag dagen, hvor jeg mistede appetitten. Øv! Vågnede ellers op og var glad, fordi den var den første dag, hvor der var under en måned til, at søren kommer. Løbeturen gik også godt, og vejret var dejligt.

Men ak! Jeg er verdens største pivskid, og en tur ved lægen kunne sagtens ødelægge mit ellers gode humør. Her kommer en lille forklaring af, hvordan jeg har brugt 1000 kr en tirsdag morgen hos lægen:

Først skal man jo bedøves. Det er vel egentlig godt nok. Men kan ikke lide nåle og slet ikke hvis de skal stikkes ind i mig, og slet slet ikke hvis de fylder mig med noget som gør ondt. Lå ned (da modermærket jo var på maven, og jeg ellers nok bare var besvimet af skræk) og havde armene til at dække for det skrækkelige syn af lang lang nål som stak ind i min mave.

Lægen skulle så selvfølgelig prøve om jeg var blevet bedøvet, så han gik og trykkede på mig. Det var nok det mest behagelig af det hele, selvom han prøve ret ihærdigt at presse hele vejen ned gennem maven på mig. Hrmf! Så blev området desinficeret, og jeg skulle have sådan et stykke på papir på for at undgå forurening. Lægen prøvede at forklare mig, at man normalt har armene nede langt siden så man kan ligge helt stille. Men det skulle jeg altså ikke nyde noget af. Hvad regnede han lige med?!? Jeg skulle sgu ikke se ham skære i mig. Så kunne han da først være sikker på at jeg gik helt i sort. Så fik forklaret ham, at armene blev hvor de var, og at han bare kunne gå i gang.

Det gjorde han så. Men en sløv skalpel. Evindelige ”held”, som forfølger mig. Så kunne mærke at han rev og sled i mig, inden han gav op og fik fat i en ny. Allerede da havde jeg kvalme, og fik pænt fortalt at jeg så ”noget bleg ud”… Med den nye skalpel tog det ikke lang tid at få det fjernet, men så skulle der syes. Og hvorfor gør de det med meterlange snore? Tak kære læge, fordi du fik mig til at få det endnu dårligere. Og hvordan kan man bruge 5 sting til at sy mig sammen? (okay, modermærket var ret stort, men sgu da ikke så stort – så han har sikkert kommet til at rykke et ordentligt stykke hud af med den sløve skalpel – øv får det helt dårligt bare ved at skrive det)

Troede så, at jeg kunne skynde mig væk, men måtte ikke gå nogen steder, inden jeg havde fået blodtryk, drukket vand og vist, at jeg ikke besvimede. Hvis man har et næste liv, så vil jeg være mindre pivet!

Fik sagt farvel til mine lærere og fik ordnet et par praktiske ting omkring min eksamensudskrift og sådan på vej hjem. Det gik vældig fint faktisk. Indtil altså bedøvelsen gik væk (og jeg havde et stikkende sår på maven), som jeg selvfølgelig var dum nok til at kigge på. Fantastisk at bruge 1000 kr på en så ”behagelig” oplevelse! Og så gjorde den endda, at jeg fik seriøse smerte i de forbandede sting efter at jeg havde været ude at spise sammen med de andre fra huset. Så kunne ikke engang nyde gratis mad… piv... Shali prøvede at muntre mig op ved at vise mig en klam film af hvordan frøer klækker æg fra deres ryg. Det virkede ikke rigtig. Det hjalp mere da han gav mig smertestillende piller og en film. Altså indtil jeg vågnede kl 3 om natten og pillerne ikke hjalp mere. Øv! Sikke en dag. Onsdag kunne kun blive bedre, ikke?