Sapa - hoejlandet i Vietnam, 17-19 juni

Loerdag den 17. ankom vi til Sapa med tog. Det var en rigtig luksuskupe, saa vi havde sovet temmelig godt. Paa stationen blev vi afhentet af en lille minibus, som saedvanlig skulle fyldes til bristepunktet (og selvfoelgelig fik vi en af de svage asiatiske piger med som ikke kunne holde til koereturen - der gik ikke lang tid inden hun knaekkede sig... uhm...). Men maa dog give hende ret i, at turen ikke var videre behagelig: Der var praktisk talt ingen autovaern paa kanten af klipperne (Sapa ligger over 2000 m over havoverfladen), det var lutter haarnaalesving og vores chauffoer dyttede gerne lige inden et af disse, og overhalede derpaa en af de store lastbiler, som efter hans mening nok koerte for staerkt. Soeren og jeg blev hurtigt enige om, at vores moedre var faldet doede om af skaek, inden de havde hoert den unge dame kaste op.
Vi blev koert ret langt op i bjergene inden bussen stoppede. Af fr4ygt for at komme endnu laengere vaek fra den lille hovedby, steg vi af og havnede dermed paa Summit Hotel. Helt nyt, saa vi fik et dejligt vaerelse for 8 dollars (opstartstilbud)
Vores dag blev brugt paa at hente tilbud paa ture og paa en busbillet til Kina. Havde regnet med at tage toget, men eftersom jernbanen er oedelagt og ingen gider at reparere den blev vi noedt til at tage bussen. Saadan kan planer hurtigt blive lavet om...
Egentlig brugte vi ikke dagen paa noget specielt. Byen har ikke andet at byde paa end et mikro-marked og en gammel katolsk kirke, saa det var hvad vi havde paa programmet.
Havde regnet med at jeg skulle have creme caramel, saa vi fandt en restaurant som havde det paa menuen, men som Soeren siger, maa jeg vaere foedt  under en uheldig stjerne, for de havde det ikke, da jeg bestilte. Mens Soeren spiste sin is begyndte der at loebe vand ind i reastauranten - mega meget regnvejr! Gaderne blev forvandlet til floder og hele familer laante parasoller af restauranter, saa de kunne komme nogenlunde toerre hjem. Vi brugte bare paraplyen.

Soendag den 18. tog vi til marked i Bac Ha, et minoritetsmarked 2 timer fra Sapa (skulle jo ned ad alle disse dejlige haarnaalesving igen...) som er det stoerste og mest farverige marked i hoejlandet. Morgenen startede fantastisk uden stroem (pga lynnedslag dagen foer) og vi kunne naermest ikke faa morgenmad, og guiden kom og skyndede paa os, da afgangstidspunktet var blevet rykket til en halv time foer end beregnet. Vi gik rundt og  kiggede lidt, men som de naerrige mennesker vi nu er (og vi havde ikke mange dong tilbage) saa koebte vi faktisk naesten intet. Alle andre gik helt amok og koebte tasker til at have alt deres skrammel i. Vi har haft lidt influenzalignede symptomer paa det sidste. Haaber ikke, at det skyldes det store fjerkraemarked....
Paaa vejen hjem besoegte vi den kinesiske graense, hvor der ogsaa var et tempel. Vi gik indenfor for at se paa loejerne, og pludselig mens jeg stod og noed en blinkende himstergims af Ho Chi Minh, kom der en gammel dame og slog mig haardt paa benene. Troede jeg havde gjort noget uforskammet uden at vide det, men det viste sig, at hun bare syntes jeg havde flot hud... Hvad gaar der af dem?
Aftenens hoejdepunkt, da vi kom tilbage til hotellet og havde faaet spist var edderkoppe. Soeren haevder at han er bange for edderkopper fordi soresoester Diana altid skreg, naar han viste hende en, da han var lille (toesedreng!). Naa, men mens Soeren tog et bad hoerte jeg pludselig en maerkelig lyd. Soeren havde set en stor edderkop. Turde ikke slaa den ihjel (taenk, hvis den er farlig, Ditte. De har altsaa farlige edderkopper her!) saa jeg maatte i receptionen og hente en redningsmand, som tog en klip/klap og gav den et smaek, hvorefter han grinende hoejlydt af os.

Mandag den 19. tog vi paa trekking. Valgte en privat tur kun for os to og et sted uden mange turister. Saa faktisk foerst turister, da vi til sidst paa turen besoegte den lille landsby DaPhin.
Startede ud med at vandre gennem rismarker og besoege en lille dame og hendes risfarm. Landskabet var smukt og vi havde en hyggelig tur uden de helt store begivenheder. Vores guide fortalte mig hurtigt, at hun syntes, at jeg havde rigtig flot hud. Dette beviste hun senere ved at efterligne min halvblege farve ved at smoere sit eller koenne ansigt ind i meget tyk hvid solcreme. Nogele sort H"mong boern kom og saa paa os. De smaa af dem satte sig ved Soeren og mig og pillede ved vores toej af ren nysgerrighed.
Omkring kl 1 fik vi middagsmad i DaPhin efter vi et godt stykke vej var blevet forfulgt af landsbyens kvinder. De gaar helt amok, naar der kommer turister. Var ved at faa spat af dem, selvom de var vaeldig flinke, indtil de syntes vi skulle koebe deres souvenirs... EFter maden skulle vi paa en lille rundtur omkring byen og to gamle damer fulgte efter os. Turde ikke tage billeder mens de var der, da de er kendt for at blive sure naar turister tager billeder. Slap endelig af med plageaanderne og noed den sidste del af turen.
Mens vi ventede paa bussen som skulle koere os hjem, fortalte guiden om folket. Damerne barberer alt deres haar af for at se paene ud. Naar en pige er blevet gift skal hun barbere sine oejenbryn af. Yngre piger naegter dog at barbere haaret og har flot langt haar.
Vi tog afsked med guiden, som blev ret skuffet over drikkepengene, da vi kom tilbage til hotellet. Naaede lige at tage bad, inden vi blev hentet af bussen som skulle koere os til den kinesiske graense.