Saa proever jeg igen. Haaber det virker nu, hvor jeg skriver I Word og indsaetter det senere. Ellers paaraaber jeg mig min ret som (naesten)roedhaaret til at vaere hidsig.

Onsdag den 7. Blev vi hentet paa hotellet kl 8 af en minibus. Der var masser af plads, da vi kun var 6. Normalt er man 16 paa saadan en tur. Vi var os to, et indisk par, en gammel gut fra Singapore samt en ung pige fra USA. En broget flok, men det skulle vise sig, at vi kunne komme rigtig godt ud af det med hinanden.

Vi blev flyttet over til en stoerre bus, som skulle koere os til Hai Phong, havnebyen I Halong Bugten. Vores guide Sinh fortalte om landets historie og besvarede alle de spoergsmaal vi nu kunne have. Ca midstvejs gjorde vi holdt ved et aktiveringscenter for ofre for Agent Orange (ingen forklaring. Man boer kunne sin historie!). De sad og vaevede alle mulige former for billeder. Rigtig dygtige. Vi blev noedt til atkoebe nogle chips, da Soeren jo havde haeldt sin Pho(nudelsuppe) i toilettet.

Omkring kl halv 1 var vi blevet laesset paa junkeren. En stor skude med flere daek: Nederste daek med kahytter, mellemste med restaurant og foroven et soldaek. Vi sejlede lidt ud I bugten og blev straks betagede af det flotte landskab der strakte sig helt ud I horisonten foran os. En halv time senere blev der servere frokost. Et stort ta selv bord med masser af laekre retter. Isaer hvis man var glad for fisk. Den gamle gut spiste loes med pindende, jeg gik om bord I vegetarretterne og Soeren aergrede sig over at han hverken kunne lide fisk eller groentsager…

Da maverne var blevet fyldte begav vi os I retning af amazing cave. Egentlig bare en alm drypstenshule men meget stor og dekoreret med farvede lygter og pingvin skraldespande. Baade lygter og pingviner meget malplacerede! Lygterne kunne de afskaffe med pingvinerne skulle vaere doneret af UNESCO som har fredet hele omraadet. Sinh var god til at fortaelle historier om de forskellige formationer og om selve drypstenen. Det gjorde besoeget vaeldig interessant. Paa et tidspunkt skulle vi alle komme med et forslag til, hvad en bestemt formation var. Inderen foreslog straks, at det var de nedre dele af en "glad" dreng. Men det blev gjort godt til grin, da Sinh fortale at formationen bliver omtalt som en af de traekaeppe vietnameserne havde stillet paa skraa ude I havet, da en fjende angreb ad soevejen. Kaeppene blev skjult af tidevandet og fjenderne lokket ind I kaeppene. Da tidevandet sank, laa fjendes skibe pludseligpaa toppene af kaeppene og saa var det tid til naerkamp. Slaget vundet af vietnameserne. De kan deres krigsteknik!

Vi kom ud I den bagende sol efter at vi havde besoegt grotten, og vi blev alle glade for at hoere at turen var kommet til at besoege stranden. Paa stranden var der et udkigstaarn – der var 400 trin hver vej. Vi hoppede dog I boelgerne og blev koelet ned. Det var skoent! Dog fortroed Soeren og jeg det lidt senere, da vi fandt ud af at vi ikke skulle sejle I kajak som de andre, fordi vi havde tid til det dagen efter. Altsaa havde vi nu ekstra tid til at bade. Men det gode ved ikke at gaa op ad trapperne er selvfoelgelig, at jeg ikke skulle gaa ned igen (stoler ikke rigtig paa min balanceevne, naar det er smaa ujaenve trin). Mens de andre kajakkede rundt og udforskede bugten sad vi paa det oeverste daek og spillede kort og noed udsigten. Vi fandt ingen vinder, da kortene blaeste vaek og vi fik travlt med at samle dem op. I stedet gav vi os selv lov til at nyde den begyndende solnedgang. Det var saa fredsfyldt, og der var ingen mulighed for at faa stress over ingenting at lave. Man kunne ikke rigtig komme vaek fra baaden… Vi sad og noed den lidt koeligere brise mens himlen omkring os aendrede farve. Det kan ikke rigtig forklares, hvordan det er at sidde paa en baad I et saa smukt omraade og kun hoere naturlyde mens solen synker bag klipperne og ligesom viser os en helt ny verden. Se billederne!

De andre blev faerdige med deres kajaksejlads og kom og noed solnedgangen med os, inden vi igen blev inviteret til festmaaltid paa daekket nedenunder. Vi sad alle (undtagen den gamle gut, som var faerdig med at spise inden vi andre var begyndt) og noed hinanden selskab og laerte hinanden bedre at kende. Jeg noed isaer tidspunktet, da Heather fra USA pludselig sagde, at jeg havde et rigtig modelansigt. Det betoed nemlig, at Soeren maatte erkende, at de asiatiske maend ikke stirrer paa mig fordi jeg er grim. HEHE! Elsker naar han ikke har ret! Vi samlede kraefter til at rejse os og gik op paa soldaekket for at iagttage den stjerneklare nat.

Den naeste morgen var der morgenmad efterfulgt af ventetid. Soeren og jeg skulle skifte til en mindre baad, da vi skulle ud paa videre eventyr. Da baaden endelig kom, var tiden kommet til kajak. Soeren og jeg delte en kajak men Sinh tog sin egen. Foerst satte vi kursen mod en "grotte", som Sinh kaldet det. Paa vejen saa vi fiskefarme. Egentlig blot smaa huse paa paele med indrette "damme" med net under, hvor fiskerne kunne gemme deres fisk i. Glubske hunde (er ikke sart!) beskyttede farmene mod indtraengere. Hvis der ingen hunde var blev fiskene stjaalet om natten og den dyrebare fangst var tabt.

Vi kom frem til "grotten". Ved ikke hvordan man helt skal beskrive den. Hvis man forestiller sig en cirkel dannet af 60-70 m hoeje klipper med vand inden I, er man ikke helt galt paa den.Vi kom derind ved at sejle igennem en naturskabt tunnel I en af klipperne. Da vi kom derind var vi straks helt isolerede fra omverdenen. Der var kun os to og naturen. Som at vaere I en helt anden verden. Vi kunne faktisk hoere fuglene baske med vingerne! Det er ikke til at tro, men det var bare saa specielt! Havde slet ikke lyst til at padle ud igen. Ville bare ligge og drive rundt derinde for altid….

Sinh ventede paa os udenfor og viste os hen til en lille privat strand. Det vil sige en naturligt skabt strand paa bredden af en af de 2000 oeer. Der var kun lokale, og de kiggede godt nok lidt paa os, da vi kom der I vores kajak og hoppede I boelgerne… Ligner vi virkelig marsmaend?

Fra stranden padlede vi ud tilbaaden, som sejlede os til Cat BA Oeen, som er den stoerste oe I Halong Bugten. Her blev vi indlogeret paa et 3stjernet hotel. Maden var fra vores synspunkt ikke 3stjernet. Fisk, fisk og atter fisk. Adr! Soeren saa lidt maerklig ud, da han proevesmagte blaeksprutten (tog dog en uden blaek). Bad om aftensmad uden fisk.

Vi havde lidt tid for os selv, inden vi skulle paa vandring I fyrreskoven. Sinh var igen vores guide, og han gjorde sig umage for at vi skulle laere saa meget om Vietnam og dets natur.Mens vi gik gennem lokale landsbyer fortalte han om historie og om hvordan Cat Ba blev brugt af vietnamesiske soldater under Vietnam krigen. Kunne slet ikke forestille mig, hvordan det hele maa have set ud efter et napalangreb!Vi hoerte om, hvordan de lokale begraver deres doede I rismarkerne, saa de kan pleje dem og taenke paa dem hver gang de arbejder I marken. Efter ca ½ time moedte vi en gruppe maend som stod og talte. En af dem kom med en bunke litchefrugter inde fra en plantage og rakte nogle til os. Vi gik ombord I laekkerierne. Soede, laeskende og forfriskende, hvide frugter! Uhm…. Derefter aendrede samtaleemnet sig fra historie til naturvidenskab, hvor vi fik forklaringer om forskellige frugttraer og planter.

Det var en dejlig tur gennem skoven og lige inden vi var gennem hele ruten, holdte vi pause hos en lokal familie, der drev en frugtplantage. Flere litchefrugter…. Pigen paa 16 havde laert engelsk I skolen men havde baade svaert ved at tale og forstaa englesk. Men det er ogsaa svaert at blive rigtig god til noget, naar man naesten ingen mulighed har for at oeve sig.

Tilbage I hovedbyen satte vi kursen mod stranden. Troede vi var havnet I Italien, saa mange mennesker var der! Vi tog en dukkert og lejede I boelgerne. Vi kunne ikke helt naa at toerre, inden vi skulle tilbage, saa vi begav os afsted I badetoej. Det gjorde alle de lokale piger jo ogsaa. Det fortroed jeg straks, da vi kom op ad trapperne til vejen. Alle maends hoveder drejede sig pludselig mod mig og min blege krop. Hvis ojne kunne spise ville der ikke vaere saa meget som et gram tilbage af mig! De stirrede saa meget at jeg loeb hen til Soren, som gik lidt foran mig, for at goere krav paa han store Tshirt, saa jeg kunne daekke mig lidt til. Lige lidt hjalp det. De stirrede, gloede og vende sig efter mig, naar de koerte forbi. Nej, jeg er ikke paranoid eller har faaet for hoeje tanker om mig selv, efter at Heather sagde, jeg havde et koent ansigt. Soeren saa det altsaa ogaaa! Foej! Det var saa ubehageligt!

Lykkeligt tilbage paa hotellet fik vi en kedelig aftensmad. Istedet for fisk fik vi mad krydret med lemongrass. Adr! Saa det blev til en omgang ris med chilisauce!

Vi gik en tur ned gennem byen. Tror den maa hedde Mini Vegas. Der var blinkende lyskaeder over alt! Aergeligt,at de ikke forstaar, at det er usmageligt!

Dagen efter var ret begivenhedsloes, for det meste af den gik med at komme hjem til Hanoi. Hoejdepunktet paa turen maa vaere det laekre vegetarmad vi fik paa et hotel I Hai Phong, da vi blev slaaet sammen med en anden gruppe som ogsaa skulle hjem. Det passede ikke helt Soeren, men Sinh soergede for at han fik en skaal med oksekoed.

Omkring kl 6 freddag var vi tilbage I Hanoi, og klar til at nyde al scootertrafikken.