Soendag den 11. juni skulle vi afsted til Duftenes Pagode. Vi stod op i god tid...troede vi! Vi var lige kommet ud af badet, da de ringede nede fra receptionen og sagde, at vi blev hentet om 20 minutter (kl 7.20). Det var altsaa bare lige 40 minutter foer vi havde regnet med. Vi havde heldigvis pakket det meste, og de sidste ting blev naermest bare smidt i. Vi hoppede ned af trappene med vores store rygsaekke i haab om at naa lidt morgenmad. Vi kom ned, satte os ved bordet, fik vores mad, lynspiste og der skete ingenting! Den egentlige grund til alt postyret var aabenbart, at et nyt par skulle have vaerelset! Naah, men vi kom i det mindste op og ventede saa helt til kvart over otte. Vi blev samlet op af en minibus, og koerte videre for at samle flere op. Et dansk par steg om bord, og vi fik en kort sludder. De skulle nemlig til Halong Bugten, saa de skulle med en anden bus. Vi skulle kun fire afsted paa turen, da selskabet allerede havde fyldt en bus i forvejen til denne tur. De to andre kom fra henholdsvis Australien (dog foedt i Polen) og Korea. Vi koerte i bus i ca. 2 timer indtil vi naede floden Yen. Herfra skulle vi ro i en lille baad til noget kaldet Thien Tru. Det tog en time. Det var selvfoelgelig en dame der roede os. Vi sad lidt langt nede i vandet, men vi sank ikke. Hun roede naermest nonstop i en time. Det syntes haardt, men de roer altsaa paa en anden maade end os. Faktisk omvendt, og det ser ud som om det er endnu haardere....Vi gik herfra op ad trapper i en time. Trinene var dog baade store og smaa, skraa og ujaevne af klipperne. Det var lidt en haard omgang! Undervejs var der en masse smaa boder, der ville saelge souvenirs, og Conrad (Aussie) begyndte straks at forhandle med mange af dem. Vi fik bare stress af det, da vi skulle vaere tilbage i Hanoi senest kl 18.30, for at naa bussen til Hue om aftenen. Normalt er man hjemme mellem kl. 18 og 18.30, men traffikken kunne godt spille et pus, saa kl blev nogle gange syv i stedet.Han skulle i hvert fald ikke oedelaegge det! Tony (Korea) stolede forresten ikke paa sin kondi, saa han tog liften op til Main Cave Pagoda. Vi andre koebte kun billet til turen ned. Vi naaede frem til Main Cave Pagoda godt forpustet. I aabningen af grotten stod et lille alter (billeder paa vej). Paa vaeggene var der lavet kinesiske indskribter, hvor paa der stod at grotten var den flotteste under den sydvendte himmel! Indskribtionerne var meget gamle og paa kinesisk. De havde selvfoelgelig ikke set saa mange grotter, saa derfor denne vurdering. Duftenes Pagode bestaar af grotten, men ogsaa et tempel-kompleks, som vi skulle se senere. Pga at der laa en abrikos-lund/plantage i naerheden, og kombinationen af roegelsespinde og duften af abrikos har givet navnet. Vores guide Phong fortalte om nogle af formationerne lavet af drypsten. Der var en der lignede en loeve. Naar vietnameserne er gift og skal have boern kan man bede til hvilket koen det skal vaere. Roerer ma loeven oensker man en dreng. Ved siden af var der saa et pigealter til det andet koen. Laengere inde i hulen dukkede et stoerre alter, hvor en prinsesse-statue indgik. Hun havde opnaaet helende kraefter efter at have bedt i hulen. Nu staar hun for det gode og man beder til hende hvis man selv eller familien er ramt af sygdom. Oeverst paa alteret sad 3 buddhaer: en for fortiden, en for nutiden og en for fremtiden. Det skyldes at vietnamesisk tro er mixet af tre forskellige trosretninger. Vi gik ud af grotten, op og ned af lidt trapper, og tog saa liften ned. Det tog kun et kvarter at komme ned! Ditte var rigtig glad for, at hu slap for at gaa ned af trapperne. Hun har angst for at hun skal falde forover og blive groentsag...Vi fik en frokost paa en noget kedelig restaurant (det er vidst en overdrivelse), men blev maette. Bagefter skulle vi have et kig paa Duftenes Pagode. Det var en rigtig flot pagode med et stort areal, en lille soe og nogle af bygningerne var stadig originale. Det meste var genopbygget, da det blev oedelagt under krigen. Vi gik tilbage til baadene. her sad nogle drenge og pegede lidt paa mig, og guiden sagde jeg lignede en eller anden fodboldspiller. Navnet fik jeg ikke fat i pga af hans daarlige engelsk. Damen roede os tilbage og vores guide fortalte, at vi skulle give drikkepenge. Ditte og jeg gav 10.000 tilsammen mens de to andre hver gav 5.000. Da vi stod af begyndte damen at raabe af os, fordi hun ikke mente, at Ditte og jeg havde givet nok. Vi skulle jo give dobbelt saa meget som de andre mente hun. God til regning, hvad? Vi foelte os nu ikke naerrige, da vi havde givet hende en halv dagsloen i drikkepenge....