Middagen gik godt, og billeder er på vej!

Næste morgen stod vi op kl. 7 for at få morgenmad, og der var afgang en time efter. Morgenmaden består ofte af ristede toastbrød med scrambl-egg, så det fik vi. Vi blev så smidt op på et lad igen, men denne gang skulle vi dog kun køre 5 minutter. Vi kørte ned til floden, og her lå der tre styk bambus-tømmerflåder parat til os. Vi trak dog først i regnslaget, da vandhanen fra oven var åben...Vi sejlede stille og roligt af sted på kakao-floden (brun af jord og muddder der var blevet skyllet i floden), indtil vi nærmede nogle klipper. de første gik godt, men et sted blev vi næsten mast, og guiden bag på flåden blev nødt til at hoppe i vandet. Ham kaldte vi forresten "Gondol-sangeren" da han altid sang, uanset hvor vådt, mudderet og hårdt det end var. Vi slap dog mest med skrækken, og de efterfølgende sving var de mere påpasselige. Det var rigtig flot, men vi kunne ikke tage så mange billeder, da regnede, men ind i mellem var der lidt tørvejr, så vi fik da taget nogle. Vi gjorde stop omkring kl. 11, for at få frokost, som bestod af ris og kyllingelår, med lidt ketchup. Stolene var vores redningveste og tallerkener var bananblade. Turen tog ca. 4 timer, og lige inden vi var fremme, kom vi til et lille "vandfald", hvor vores guider igen viste deres store evner, ved at kommme skævt ind mellem stenene, så vi næsten kæntrede og Søren røg i vandet. Han kom dog lige så hurtigt op igen. Badebukserne og hans hvide trøje var dog blevet brun (og er ikke gået væk i vask). Nu skulle vi så begynde at gå gennem junglen. Vi skulle gå omkring 10 kilometer, og det tog i alt med pauser 4 timer, og det var temmeligt, selvom det på det eneste tid holdt tørvejr. Man gik op og ned ad skråninger fyldt med mudder. Vores guider havde det også hårdt, for de slæbte jo på alt maden både til sig selv, men også til os. Men de var som små knokle-bier, der bare fortsatte. De lavede også en bambus-kop med tilhørende en ske til hver af os. Vi ankom til en camp, hvor vi slog lejr. Her skulle vi sove i telt, men det blev slået op under et tag, da de sikkert ikke var regntætte. Til vores held, for det regnede hele aftenen og natten igennem. Maden var igen god denne aften. Vi sad og hyggede os seks der var med på turen. Vi spillede kort og snakkede sammen, og det virkede som om man allerede kendte hinanden helt godt. Vi kom dog hurtigt i teltene, da det elektriske lys blev slukket, da stearinlysene på bordene tiltrak MANGE insekter. Ditte havde allerede på dette tidspunkt omkring 60 myggestik på lårene, trods myggespray og hendes indtagelse af B-vitamin. Næste morgen da vi vågnede, kunne ingen sige sig fri fra myggestik. Denne dag skulle vi se et af hovedformålene med turen, og det var Thailands (vidst nok også Asiens største) vandfald. Det var ret tæt på vores lejr, og det var meget imponenrende. Vi badede i vandet, og Søren og Frederik hoppede ud fra et af de små vandfald (ca 4-4,5 meter). Det var fedt!!! Vi tog så tilbage til lejren, for at hente vores oppakning og få frokost. Så begyndte det selvfølgeligt at regne igen lige inden vi skulle afsted. Vores tøj var heller ikke blevet tørret fra dagen før, pga. den høje luftfugtighed, så det var rart at hoppe i våde shorts og sokker, og regnslaget lugtede af gnu.

Efter endt frokost fortsatte vores vandring mod en lille Karen-stammes landsby.  Det gik op og ned ad bakkeskråninger. Det hele blev en del nemmere, hvis man gik i vores lille gondolsangers fodspor. Udover at synge konstant kunne han altså også finde ud af at sno sig gennem junglens små stier uden at få våde fødder... Respekt for denne lille mand, som så ud som en på 15 men nok var 25! Undervejs skulle vi over et par vandløb, som pga rengnen havde forvandlet sig til små floder. Vand, vand og atter vand! Vi havde alle taget vores regnslag på til at starte med, men vi droppede det hurtigt for vi blev lige så våde af kondens som af rengnen.

Efter 4 timers vandring kom vi til nogle marker og troede vi var nær landsbyen. Men tog fejl. Det tog endnu et godt stykke tid, inden vi nåede frem. Alt det våde tøj blev starks taget af og skyllet under rindende vand, og vi tørrede os alle i Frederiks nu temmelig ildelugtende håndklæde... Det var meningen, at vi skulle rundt og se byen, men pga rengnen gik den vildeste udflugt til byens "7-11" for at købe slik og øl. Guiderne gik straks igang med at tilberede aftensmaden. De var totalt seje til det, og den høje standard fortsatte, da vi sammen med to hollændere indtog aftenenes måltid.

Vi slappede godt og grundigt af efter maden og nød hinandens selskab. Søren og Frederik gik i 7-11 og købte en øl til sig selv og hver af guiderne. Herefter stod den på ris-whiskey, thailands dans a la "en elefant kom marcherende + lille peter edderkop", boogie woogie og masser af grinen og hyggen! Dejlig aften!

Næste morgen startede guiderne med at knække sig - skal så lige nævnes, at de havde drukket mellem 4 og 5 flasker ris-whiskey (en flaske  for 30B hvorimod en øl kostede 25B). Søren og Frederik kunne vist også mærke det i hovedet... På med regnslagene efter endnu en morgenmad med toast og æg, og kurs mod elefanter. Vi blev læsset op på elefanterne to og to: Skulle stille os op på en bros gelænder, træde på elefantes hoved, dernæst skuldre for tilsidst at sætte os i en kurv. Søren og jeg kom til at sidde i den værste kurv. Den var dårligt læsset; enten fik man intet ryglæn eller også kun lidt plads. Pga Dittes frygt for at falde ned fra de store dyr, sad Søren uden ryglæn indtil elefantførerene bad os om at bytte plads for at få mere ligevægt... Ditte måtte derfor klamre sig til gelænderet hver gang det store dyr klatrede op ad 60-70 grader stejle skråninger, og gled ned ad samme. Dette medførte smerter i lænden, fordi hun blev kastet mod kanten at det ryglæn, hun ikke havde, hver gang elefanten bevægede sig. Derudover fik hun et stort blåt mærke i tillæg! Jubii.... Som om 300 myggestik ikke var nok... Elefanter er totalt seje dyr! Fantastisk hvordan de kan flytte deres store fødder og holde deres kluntede krop i balance, men vi blev hurtigt enige om, at det ville have været mere behageligt, hvis vi havde vandret ved siden af ligesom guiderne. Igen var de helt cool. De nærmest løb op og ned ad de helt uvejsomme junglestier mens de sang, grinede og jokede.

Da vi endelig kom af elefanter, var det stærkt tiltrængt! Vi blev fragtet over den stærkt oversvømmede flod i gummibåd. Hvis man ikke havde våde tæer, fik man det af alt vandet i båden! På den anden side fik vi udleveret kole colaer og vådservietter. Præcist hvad man mangler, når man er drivvåd og hundefryser.... Vi blev kørt tilbage til Trekker Hill, hvor vi fik middagsmad. Senere blev vi kørt tilbage til mr Lar i en luksus shongtow. Vi var kun chaufføren og vi 6 danskere og de 2 hollændere! Vi fire piger fik lov at sidde inde i selve bilen! Turen ned af de ulækre sving og smalle veje gik derfor med at hyggesnakke og høre tossede cover versioner af nye og gamle pop sange, mens drengene småsov bag på ladet.

Tilobage hos mr Lar måtte vi sige farvel til Sanne og Bodil, der tog videre nedpå til Chiang Mai. Vi andre tog VIP-bussen tilbage til Bangkok efter en suveræn (og meget våd!) trekking-tur!