Vi mangler faktisk kun den sidste dag på Samui. Der skete faktisk ikke det store. Ditte var jo en smule solskoldet, så vi blev på værelset efter morgenbuffeten for at læse i vores bøger (Søren er på nuværende tid faktisk færdig med sin bog!!! Hvem skulle have troet det?). Omkring kl halv tre havde vi stadig ikke fået middagsmad, selvom vi havde lovet hinanden, at der ikke måtte spares på madbudgettet. I stedet for at få noget at spise, satte vi forsigtigt kursen mod vores bauntystrand. Heldigvis var det lettere overskyet.  Søren sværmede en del om udlejningsstedet for vandscootere, og fik til sidst overbevist os begge om, at det ville være en god/fornøjelig investering leje en vandscooter i en ½ time for 900 B.

Så vi bevægede os begejstrede mod vandscooterne og Søren udbrød et "Nuuuuj! 1000 cm3! Det blir vild!!!" Det var faktisk også ret vildt. Der var lidt bølgegang, så vi kom aldrig op i topfart. Den ku sateme køre hurtigt! Vi var kun oppe på 77 og havde slet ikke gashåndtaget i bund. Vi skiftedes til at styre, og vi må nok erkende, at Søren var bedre til at køre stærkt end Ditte... Hun var nok lidt utryg ved skarpe sving i middelhøj fart, men Søren, som jo er en værre løgner (!), sagde bare: "Så, så... Ikke så pivet. Vi falder da ikke af!" Men det gjorde vi! Det var nu heller ikke så slemt. Faktisk var det ret sjovt lige at blive skyllet, men Ditte slugte en del saltvand... Tak for opfindelsen af redningsveste!

Aftensmaden indtog vi på en hyggelig lille restaurant, og vi fik helt "hjemve" efter Kreta, da vi fik serveret frisk frugt efter maden... Uhmmm.... Vi hyggede os og gik en sidste tur gennem byen om aftenen for at se på gamle europæiske mænd og små thaipiger i lårkort (kommer vi nok ikke til at savne dem så meget som den dejlige strand og scooter turene!).

Næste dag efter morgenmaden gik vi på jagt efter madpakke-ingredienser: Skulle jo nødigt af med 150 B pr mand for aftensmad. Men vi betalte 200 B for ingredienserne. Heldigvis slog madpakken til også til morgenmad, så vi sparede faktisk 400 B...!

Ditte fik købt en ny bog, og fik vi skaffet en shongtaw, som var ved at taget livet af Søren, fordi chaufføren kørte så langsomt, at vi ikke troede vi ville nå færgen. Men vi kom lige i tide, og fik tiltusket os en plads i forstavnen, hvor vi kunne nyde det overskyede vejr (som igen gav Ditte røde arme og ben). Vi kom til fastlandet og satte kursen mod Kanchanaburi og floden Kwai...