Dali, 22-23. juni

Vi ankom tidlig torsdag morgen til Dali City  (Xiaguan), hvorfra vi tog en lokal bus til Dali Old Town (fra nu af bare Dali). Bussen stoppede lige uden for Jim"a Tibetan Guesthouse. Vaerelserne var superlaekre, men skidedyre: 140 Y! EFter morgenmad og et bad gik vi lidt ned ad gaden for at arrangere turen til Chengdu (hvor vi er nu), som var vores naeste planlagte maal. Troede vi kunne flyve fra Xiaguan, men det kunne vi ikke. Aendring i planerne igen: Havde planlagt to overnatninger, men fordi vi ligepludselig blev noedt til at tage en natbus til Kunming og derfra flyve til Chengdu, maatte vi noejes med en enkelt nat. Havde en del kommunikationsbesvaer, men vi tilsidst det hele arrangeret, og vi satte kursen mod en lang gaatur.
Foerst gik vi en tur rundt om halvdelen af bymuren og satte os paa en graesklaedt skraaning og noed udsigten over det nordlige vandreservoir. Herefter besluttede vi at tage ud og se de tre pagoder, som er Dali kendetegn, hvilket vi jo skulle og maatte se! Det foeltes faktisk som to lange kilometer gennem snaevre gader med mange marmorhaandvaerkere... Men vi fandt endelig pagoderne og troede vores lykke var gjort. Vi tog fejl, for foran os laa en "Grand Palace". I husker nok, hvordan vi gik hele den lange vej uden om Grand Palace-muren, hvor vi faktisk kunne have noejes med et par meter? Ved pagoderne fandt vi en indgang, troede vi. Det var en udgang og en vagt viste os mod hoejre. Vi gik og gik, og kunne ikke forstaa hvis indgangen skulle vaere saa langt vaek fra vejen, naar de kinesiske turister er saa dovne. Da vi var kommet hele vejen rundt (og der var langt!!!) fandt vi indgangen. Kun 50 m omking et hjoerne fra hvor vi startede. Var letttede over endelig at kunne komme ind, men gik helt i shock over prisen: 121 Y/pers! Saa vi satte os paa en pael og taenkte i lang tid. Ved i hvor mange dage, man kan leve for 242 Y? Det er mange! EFter et godt stykke tid kom en anden turisthen og fortalte at han havde snydt sig ind ved at vise et falsk studiekort. Det havde vi intet af, saa vi udtaenkte en plan, som jeg skullew udfoere: Vi gik hen til billetlugen hvor jeg spurgte om det var rigtig, at man kunne komme ind til halv pris hvis man var studerende. Hun sagde ja, og jeg viste hende vores gule sygesikringskort, og forklarede at Broerup og Goerding Kommune betoed Broerup og Goerding Universitet. Efter lang tid diskuteren med de andre toeser og en del fnisen, besluttede de at lukke os ind til halv pris. Tak! Ved godt at man ikke maa lyve, men havde ikke en smule daarlig samvittighed, fordi prisen var saa urimelig hoej, at selv en del af de kinesiske turister ikke gaar ind, men blot fotografere fra indgangen!

Vi brugte nok en 3 timer derinde. Forest saa vi selve pagoderne, og hvordan de spejlede sig i en lille naerliggende soe. Derefter kom turen til Chongseng tempel/komplekset. Det var kaempe stort! Og helt nyt! Stort set hele komplekset blev oedelagt under kulturrevolutionen og det meste blev genopbygget efter tegninger og fotografier og stod klar i 2005. Det var super! Godt nok var det hele lidt for nyt, men eftersom de havde bygget det som det var foer, saa gjorde det ikke saa meget. Vi gik faktisk rundt derinde saa laenge, at vi begge blev solskoldede. Besluttede at tage en hestevogn hjem. Tilboed ham 15Y (god, god pris for ham) og viste ham hvor vi skulle hen. Han sagde at han forstod, men da vi kom ned til bymuren stoppede han ved den forkerte port og forlangte fuld pris. Saa kan det godt vaere, at jeg blev sur! Sikke en idiot! Tilboed ham 5Y, men det ville han ikke. Saa viste jeg ham kortet og sagde haardt og kontant hvor han skulle koere os hen, og hvis han ikke gjorde det, fik han ingen penge. Saa satte jeg mig op i vognen til Soren igen og ventede paa at han skulle koere. Han forstod nok, at jeg mente det, for han koerte os i hvert fald det rigtige sted hen. Soeren beundrede mine forhandlingsevner, som normalt ikke er saa gode som hans (langt fra!), men der er forskel at forhandle om 2 kroner om en given ting, og saa paa at forhandle en pris paa en vare (her turen) og saa blive snydt! Danske turister er ikke dumme: Vi er i hvert fald ikke!
Spiste paa en lille afsides restaurant om aftenen. Var slet ikke nogen succes! Maden var ret skidt og betjeningen ligesaa. Skyndte os at smutte da vi begyndte at faa nogle andres mad serveret. Det var dog ret besvaerligt for Soeren at forklare at vi gerne ville betale. Daarlig oplevelse, men vi har givet to gamle folk mad paa bordet, saa det var da en god gerning. Troestede os selv paa en lille cafe naer hotellet, hvor jeg kunne faa creme caramel og Soeren fik nybagt chokoladekage.

Fredag den 23. juni tog vi paa cykeltur. ville ned og se soen erhai Hu. Fandt dog foerst kun et faergeleje, som var for turistet og kunne ikke finde nogen vej langs vandet, saa vi udsaa os et lille tempel paa vores kort og koerte derhen. Ifoelge kortet var der omkring 8 km. Det var en vaeldig hyggelig tur, hvor vi saa 3m hoeje majsplaner, en masse boern som ville sige "Halloooooo!" til os for derefter at rende grinende bort. Da vi endelig fik drejet fra den store vej var vi igen langt fra alle andre turister som saedvanligt. Vi koerte igennem en lille by med en smal gade indtil vi naaede enden nede ved soeen. Der var ikke noget tempel, men der var skoent og stille.Da vi kiggede paa kortet kunne vi se, at vi skulle vaere drejet af en lille vej for at komme til templet, men vi noed nogle kiks under paraplyen, da det begyndte at regne. Hele vejen hjem regnede det, og et par gange blev vi noedt til at stoppe og staa i lae af bygninger eller under paraplyen. Men det var en hyggelig tur, dog fik jeg olie paa mine bukser paa laaret - dejligt at vaere foedt under en uheldig stjerne!

Resten af dagen tilbragte vi delvis paa Cafe de Jack (med den gode chokoladekage) og paa hotellet, hvor vi lige tog et spil kort. Men mest var vi paa cafeen, som bare var et af de hyggeligste steder vi endnu har vaeret. Om aftenen sagde vi farvel til en hyggelig lille by, med ulaekre gamle og halvgamle damer, som blev ved med at tilbyde os hash (naiv, som jeg er, forstod jeg det ikke foer Soeren fortalte mig, hvad det var de tilboed. Troede aldrig det skulle overgaa os!)

Nok for denne gang, og undskyld stavefejl.