Saa er vi tilbage for at fortaelle noget nyt igen...

Vi er i oejeblikket i Chengdu, men imorgen tager vi til Chongging, for at sejle paa Yangtze-floden. Turen tager lidt laengere end forventet, men det maa vi bare tage med.

Vi ankom i lufthavnen om formiddagen d.24, og fandt bussen der gik ind til centrum. Vi havde en folder fra det gaestehus vi ville bo paa, saa det viste vi til billetdamen, og hun sagde hvornaar vi skulle staa af, saa det var nemt. Jeg (Soeren) glemte dog folderen i bussen, hvor der ogsaa var et kort, som vi skulle bruge, fordi vi skulle gaa det sidste stykke. Heldigvis havde jeg naaet at studere kortet, saa vi fandt det. Spurgte dog lige et par (hvide mennesker) der kom gaaende forbi, og vi var paa rette vej. Vi fandt stedet Sims Cozy Guesthouse (Sims hyggelige gaestehus). Og man maa sige at stedet er hyggeligt. Deres ambition er, at blive Kinas bedste gaestehus. Man kan virkelig slappe af her, saa det er naermest som at vaere hjemme! Stedet er ogsaa dejligt stort med mange faciliteter...Nok om det, I skal nok faa lav at hoere mere om stedet naar vi kommer hjem. Vi er begyndt at realisere, at der faktisk ikke er saa lang tid tilbage her ude i den store verden. I hvert fald ikke i denne omgang. Dagen brugte vi paa at gaa ned i en park (Peoples Park), som var meget stoejende pga af de mange aktiviteter, saa som dans, musik, kareokee og meget andet. Bagefter gik vi ned for at finde en restaurant, som gaestehuset anbefalede. Vi gik rundt i omraddet hvor den skulle ligge, men kunne ikke finde den. Vi spurgte om vej, og fik svar paa kinesisk, og de pegede alle i hver deres retning. Til sidst fandt vi et hostel, hvor de kunne snakke engelsk, og de fortalte os hvor, men vi maatte dog lige tilbage, da vi stadigt ikke kunne finde det. Det laa saa naermest lige ved siden af, men de havde bygget facaden om, saa derfor kunne vi ikke kende stedet fra vores billede paa kortet. Vi ledte kun i lidt over en time. Inde paa restauranten forstod de heller ikke engelsk, men heldigvis var der to fra USA (familie i Bramming), tre fra Canada (mor, far og datter) og en fra Tibet, som var i familie med dem fra Canada. Vi endte med at spise med dem, og hoere deres historie. Vi var begge vild fascineret over deres ferie-formaal. De havde aabnet en skole i Tibet i 2002, hvor de saa skulle op at undervise. Den canadiske mand, kunne begge kinesiske sprog (og lærene kunne kun et), saa han kunne laere boernene mere, og de i de naeste 2 mdr, skulle boernene gaa i skole fra 5 om morgenen til 8 om aftenen med pauser ind i mellem til aftensmad osv. Men boernene elskede dem og stod og venetede udenfor deres doer om morgenen med deres boeger, klar til undervisning. Ditte sad med gaasehud, mens hun lyttede! De gjorde det for at hjaelpe og vaere paa forkant, da Tibet sikkert bliver et stort turiststed indenfor de naeste 10 aar. Saa de laerte ogsaa engelsk, saa de kunne faa et godt job til den tid...Herligt!

Dagen efter (d. 25/6) var vi paa udflugt i en naerliggende Panda-park, hvor de forskede og avlede  pandaer (baade naturligt, men ogsaa via kunstig befrugtning). Det er saa senere blevet et turiststed. Det blev oprettet pga pandaens udryddelse, men nu kan de saa ogsaa tjene lidt penge paa saadan nogle som os. Stedet var rimeligt stort, og det tog ikke laenge foer vi fik den foerste panda at se. Vi var taget derud fra morgenstunden, saa vi kunne se dem spise og maaske bevaege sig lidt. De er nemlig fra naturens side MEGET dovne. Pandaen laa i en slags liggestol med bambus omkring sig, som den bare stille og roligt gnavede i. Vi saa straks flere og tog billeder som gale! De var bare saa seje! Og naar de havde siddet stille og spist i laenge, var de helt udkoert bagefter. De smed sig bare det naermeste sted og hyperventilerede saa resten af dagen. Grunden hertil er, at de er daarlig til at fordoeje bambusen, saa de bliver noedt til at spare paa energien. De parer for eksempel ogsaa kun en gang i aaret, og der skulle de efter sigende vaere fuldstaendig smadret bagefter. Vi saa en der havde smidt sigg paa en lille bro, og en anden panda kom lige og skubbede til den, saa der lige var plads til begge. Meget sjovt at, men man skulle nok have vaeret der. Selv om dyrene var indespaerret havde de det godt, med masser af plads og ting de kunne klatre rundt i...hvis de altsaa gad! Man kunne ogsaa faa taget et billede sammen med en panda, men det kostede altsaa bare lige 500/1000 Yaun, saa det var vi ikke interesseret i. Vi saa ogsaa en anden panda-art, som vidst nok hed roedhalet panda. De lignede nu mest store vaskebjoerne, og var ikke helt saa seje som de andre pandaer. Der var en souvenir butik, hvor man kunne koeber bamser, men det kostede 80-100 Yaun. Der var til gengaeld boder udenfor med de samme boder, hvor vores guide hjalp mig saa vi fik en til 30 i stedet. Jeg skulle bare have en bamse med hjem! Vi var hjemme omkring middag. Resten af dagen brugte vi paa at slappe lidt af, gik i et storcenter hvor de baade havde Jack&Jones, Only og Vera Moda. Sjovt at se at dansk toej kan koebes billigere herovre. Om aftenen tog vi en taxa til en mexicansk restaurant for at spise. Stedet var rigtig hyggeligt, men der var maaske lige rigeligt mange Carlsberg reklamer pga VM. Maden var i top, mindst ligesaa godt som Papas i Esbjerg. Der var saa ogsaa en canadier paa stedet, som de havde hyret til at hjaelpe og forbedre stedet. der kom en del mennesker for at faa sig nogle kolde oel (Carlsberg) og spille kort eller rafle. Troede naesten jeg var paa den lokale derhjemme. Der er ogsaa en ny Carlsberg her ude i verdenen: Carlsberg Chill hedder den, og der er mere alkohol, og skulle smage naesten ens. SKANDALE at vi ikke har den i dk. Vi spurgte tjeneren om vi maatte faa et par Carlsberg Chill glas med hjem, men nej! Skuffede gik vi til bussen...Men en taxa kom og ud steg gutten fra Canada. Jeg hen at spoerge om det ikke lige var muligt at han kunne traekke i et par snore: Ud kom bossen himself, og fire smarte glas med i tasken. Vi skulle bare sprede rygtet om det gode sted som tak!

Den 26/6 tog vi foerst i banken, for at veksle penge saa vi kunne betale vores Yangtze-tur. Det tog laengere tid end forventet. Da vi haabede paa at vi kunne komme afsted om morgenen, for at se kaempe buddhaen i Leshan (to timer i bus fra Chengdu). Vi kom foerst med bussen kl 11.40, men vi var ikke de eneste der skulle derud. Da vi ankom blev vi tilbudt en minibus for 2 Yuan pr. snude, saa det loed fornuftigt. Vi ventede, men der skete ingenting. Vi fik saa at vide at minibussen ikke koerte alligevel, da de ikke kunne fylde den. Vi kunne dog tage den offentlige bus nr 13 i stedet, og det kostede kun det halve. Vi blev sat af ved indgangen, og fulgte et ungt kinesisk par, der kunne snakke meget lidt engelsk. De hjalp os med billetten. Vi tog den mellemste prisklasse til 70 yuan, som ikke gav adgang til alle steder, men til de vigtigste. Vi kom rimelig hurtigt frem til kaempen. Buddaen er hugget ind i en klippe, og blev startet af munk, men blev foerst faerdig 90 aar efter hans doed. Den er 71 meter hoej, og dermed verdens stoerste. Den er blevet restaureret nogle gange og sidst i 2002. Han var noget af et syn, og Ditte syntes vidst der var rigeligt med trapper ned, saa man kunne staa ved hans taer, og kigge op. Man foelte sig noget "bette" der! hehe...Efter en del trapper op, spiste vi vores madpakke bestaaende af broed med marmelade og peanutbutter. Vi bestemte os for at se et tempel med 1000 buddhistiske "engle", og alle forskellige. Vi skyndte os afsted, da den sidste bus til Chengdu gik kl 18. Foerst gik vi dog den forkerte vej, men blev sat paa den rette sti af nogle ansatte paa stedet. Vi trampede op og ned af trapper, og svedte helt vildt. Kineserne gloede paa os, som om vi var gale. Vi fandt dog langt om laenge stedet, og det var det hele vaerd. Det lignede dog mest tegneserie figurer (se billeder naar de kommer), og vi proevede ikke at fornaerme nogle med vores smaa latter udbrud. Derfter skyndte vi os hurtigt videre, for at naa enten bus nr 13 tilbage eller baaden. Vi proevede at spoerge en dame i en bod, om hvad baaden kostede, men hun blev bare ved at sige "BOAT....BUS!!!" og jeg var lige paa graensen til at koge, da hun naernest raabte det af os, og der var et skilt der pegede i bussens og baadens retning. Vi endte med selv at gaa ned til baaden, men det kostede altsaa 50 yuan pr pers, saa det gad vi naerige folk ikke. Tilbage forbi damen, og i busen tilbage til busstatioen, og fik heldigvis billet til kl 18, saa vi kom hjem. Vi spiste bare paa vores hyggelige gaestehus, og lavede ikke det store om aftenen.

Den 27/6 skulle egentlig have vaeret en hygge-dag, men blev vaskedag efter en lille diskussion. Det tog dog ikke saa lang tid, ventede paa maskinen i en time og haengte det op. Vi fik en lille middagsmad, og Ditte tog saa afsted for at se en Sichuan opera. Ikke lige noget for mig. Inden forestillingen var hun backstage og saa dem faa make-up paa osv. Jeg hyggede paa gaestehuset imens, og fik styr paa et par detaljer. Hun kom tilbage sidst paa eftermiddagen og vi havde planlagt at finde et dejlig sted at spise, men hun blev pludselig syg. Hun kastede op, og kunne ikke rigtig holde noget i maven. Saa jeg maatte pleje hende og hentede maelk og yoghurt til hende. Sygeplejersken pakkede saa alle ting og lagde vasketoejet sammen, saa vi var klar til naeste dag, hvor vi skulle paa Yangtze-tur. Hendes mave er forresten i orden igen, saa bare rolig. Men det var et haardt doegn for hende...