Vi er kommet helskindet til Beijing, og det er vel hovedsagen... Dog var det ikke en saerlig behagelig oplevelse, men vi er da kommet frem.

Vi forlod vores "kaere" hotel og "gode" venner kvart over syv og satte kursen mod langdistance busstationen i en taxi. En flink dame var venlig at finde bussen til os, og vi fik straks vores store tasker i det store bagagerum. Chauffoeren pegede ogsaa paa den ene af mine tasker, men jeg har mine souvenirs meget kaere, saa de skulle i hvert fald ikke ligge der! Taabelige mig... Fandt hurtigt ud af, at der faktisk var en grund til, at han synes den skulle ligge der: Der var simpelthen ikke plads til den inden i bussen, saa jeg maatte tage mine sko paa igen (dem maatte man ikke have paa i bussen - var dog lidt positivt, for saa maatte man heller ikke spytte paa gulvet, som de klamme kinesere ynder) og gaa ud til chauffoeren og faa den lagt i bagagerummet. Soeren havde fundet sig til "rette" mens jeg var ude med tasken, men der var jo slet ikke plads til staklens ben. Havde ret ondt af mig selv, fordi jeg havde set frem til en luksurioes togtur, men synes nu, at det vare mere synd for Soeren som ikke engang kunne straekke sine ben.

For en gang skyld kom vi naesten af sted til tiden. Vi koerte et lille stykke tid, og selom det var halvt siddepladser og man naermest skulle ligge oven paa sine ting, saa var jeg trods alt lidt glad for at vi overhovedet kom med, da jeg opdagede at der var helt fyldt i bussen. Efter et kvarters tid kom der flere ind i bussen. Der var jo ikke flere ligge/siddepladser, saa ligepludselig kom vi til at ligge taet. Normalt har jeg ikke noget imod det, men eftersom det var en fremmed mand og ikke Soeren, saa syntes jeg ikke saa godt om det. Soeren talte fra sin overkoeje, og han mener at der laa omkring 25-30 folk paa gulvet (det er altsaa flere folk end der var underkoejer til!). Der var de saedvanlige skaenderier mellem alle folkene, men det har man saa nogenlunde vaennet sig til. Hvad vaerre var, at  manden ved siden af mig hyggede sig gevaldigt med at nuppe den ene side af mit dejligt bloede taeppe... Det kunne jeg godt have undvaeret. Gryntede en del, naar jeg hev i det for at faa det tilbage!

Vi overlevede dog begge. Vores forkoelelser er dog blevet en smule vaerre. Soerens fordi man ikke helt kunne slukke luftblaeserne og hans taeppe kradsede, saa han ikke broed sig om at hive det op over hovedet. Min fordi manden stjal mit taeppe og fordi alle de andre folk omkring mig syntes at mine blaesere skulle vaere taendt...

Nu er vi fremme paa hotellet, og indtil videre tegner det ret godt.

Idag er der en uge til at vi kommer hjem, saa I maa alle hellere se at komme ud og koebe velkommen-hjem-gaver til os! Kom saa afsted, folkens!!!!!