Hej igen :)

Det er lidt sjovt at tænke på, at for 12 dage siden sad vi i et fly på vej til Afrika, fulde af spænding, glæde og en del uvished :). Og nu, sjovt nok, 12 dage senere, sidder vi så her igen, og tænker lidt tilbage på alt det vi har oplevet på så kort tid. Der har virkelig været meget, og det er mærkeligt at tænke på, at om 3 dage sidder vi igen i et fly, på vej tilbage til kolde rige Danmark :). Men vi må sige, at turen har været det hele værd, og vi er begge glade for de tre dage vi har i landet endnu. I morgen kører vi til hovedstaden Maputo, hvor vi skal bo hos en pastor, som Kurt og Lisbet er gode venner med. På vejen derned, tager vi måske et lille stop ved stranden, og vi skal også have fundet nogle suvenier buikker. Vi skal jo have noget, som vi kan huske turen på :). Men nu til de sidste to dages oplevelser. Vi starter med i går, mandag.

Vi startede dagen med at hente pastor Amacio fra Chicumbane. En lille detalje, som simpelthen er og bliver ugens griner, er, at han ikke kan udtale Kurt særlig godt, så det bliver til noget nær ” Hurghg”, og det lyder virkelig, virkelig sjovt! Sammen med ham kørte vi så den lange tur ud til Chiputo, hvor det er meningen at to af de ti elever, som skal gå på den kommende skole, skal komme fra. En af ideerne er nemlig at skolen skal have elever fra flere forskellige steder, så det de lærer kan komme til gavn i et større område.

I Chiputo blev det til en masse snakken om projektet, på portugisisk så det var kun det oversatte vi forstod, men i hvert fald fik vores pastor og Lisbet fortalt om skolen, hvordan det skulle fungere og hvad de ville kunne lære, og hvem der kunne gå der og hvad man skulle kunne. Nogle af de 16-23 årige (som er intervallet for skolens elevers alder) kom også og hørte interesseret med, så en god dag for skolen. Nu er det så høvdingens ansvar at finde seks egnede elever, der skal skrive en ansøgning, og så finder Lisbet og Kurt de to elever der er bedst egnet, engang i december.

Som alle jer fra SE så i går, kom vores sydafrikanske ven Waynand forbi til aftensmad. Ellers gik aftenen i går bare med en masse engelsk snak, og en dejlig lang Skype samtale, med de dejlige folk fra SE :)

I dag var planen, at vi skulle have været ved stranden, sammen med en pige som Signe mødte til søndagens møde i Chicumbane. Dog blæste det alt for meget til en strandtur, så vi tog i stedet ned til byen, sammen med pigens mor. Det der var lidt tricky, var at ingen af de to talte engelsk, så det var ret svært at kommunikere med dem. Det blev dog ikke til så lang tid inde i byen, da de spurgte(på halv portugisisk og halv tegnsprog), som vi ikke skulle tage en ”shappa” hjem til dem. Eftersom vi ikke rigtig kunne svare dem, droppede vi byturen, og tog hjem til dem. Så sad vi så der i deres lille stue, og så portugisisk tv, og hørte på dem snakke. De få gange vi prøvede at snakke lidt med dem gik det ikke, så det endte med at vi simpelthen var nødt til at ringe til Lisbet, så hun kunne komme og redde os. Hun kom og hentede os, og det var jo egentlig ikke så slemt, for de var jo meget udadvendte og venlige mod os. Men så fik vi også den oplevelse :). En anden lille detalje, som også skal tilføjes er, at moderen heller ikke kunne udtale Kurt, så det blev udtalt i noget som godt kunne tydes til ”Jokurrrth” eller ”Yoghurt”. I aner ikke hvor sjovt det er :)

Signe og jeg har lige formået at smadre en lysestage, fordi at jeg var ved at åbne en film, som Signe ikke ville have jeg skulle se. Jeg tør vædde på, at det var en af dem, hvor hun ville have taget et billede, men opdagede så at hun filmede. Jeg tror hun har 5-6 af disse film på hendes kamera :)

Det var vist det, ikke en så lang blog i dag. I morgen tager vi til Maputo, så ved ikke hvornår vi får skrevet igen. Hyg jer i Dk :).