Klokken er 12 og jegsidder med fødderne i flydende vaskemiddel for at få fjernet de værstesprækker, så der igen er nogen kilometer i dem. Har været i bad og fået vasket(vindbondeprincippet), men sveden hagler af mig, der der ikke er strøm på dether tidspunkt. Han havde sin generator tændt i går mellem 19 og 24, for såskulle regeringen igen levere strøm, men jeg vågnede kl. 0300 badet i sved, dader ikke var strøm.

I går aftes spiste jeg påbyens førende restaurant, lige i byens kryds, ja lidt som D´angleterre,men  også kun lidt. Aung Sans sad på sinforgyldte rytterstatue og kiggede ned på mig. Han er Myanmars landsfader og fareller bedstefar til hende man ikke må snakke om (Aung Sang Su Kuy). KyllingMasala, 2 lokale Guinness og en alm. til at slukke efter med (25 kr). Stathuenblev oplyst af 0 så 1, så 2 ud af fire projektører, ja det fortæller meget godthvordan energisituationen er i dette land.

Jeg var på gaden kl. 0545og tog en motorcykel ud til Thayekhittaya, men det var en no good fyr. Hansatte mig af ved den første ruin. Jeg var dum nok til først at betale ogderefter brokke mig. Han havde selvfølgelig forventet, at jeg ville betaleekstra for at blive kørt de sidste 4 km, men der var han gået forkert i byen. Istedet for at blive sur og hæve paraderne, så valgte jeg at opfatte det som enmulighed.

Medens jeg gik derudaf,langt langt ude på landet, kunne jeg høre noget messen samt noget god musik,som flød ud over rismarkerne. Jeg trode at det var der jeg skulle hen, men detviste sig, at jeg skulle endnu en km derudaf. Her lå der et museum, som førståbnede kl. 10 og jeg var der kl. 0715, men det var ikke noget problem. Jeg fikbetalt min parfee (5$) og hun bestilte en oksekærre til mig (4500 Kyat). I små2 timer blev jeg i den gryende morgen kørt rundet til forskellige stupaergennem rismarker og marker med grøntsager. Min driver var helt skæv i kranietaf at tygge bethel og jeg blev da også tilbudt en skrå. De to stude fikjævnligt nogen af kæppen, da de ellers blot gik i stå. Behøver jeg at fortælle,at jeg var den eneste turist på stedet.

På hjemvejen kunne jeghave valgt at tage en tricykel,  men somI ved, så brugte jeg gåprincippet. Meget heldigt, så satte jeg mig ikke ned ogspiste ved en af grydemamaerne, som var der ude. Musikken var nu slået mereover i pop, så da jeg nærmede mig stedet, så gik mine fødder ned ad sidevejenog det var en god beslutning for musikken kom fra et bryllup, så jeg blevinviteret indenfor til en gang mad. Rigtig hyggeligt. Jeg fik det man i nordThailan kalder Kanon, som er hvide nudler med en gullig sovs og jeg takker mineguder for, at der ikke var spor tørret fisk i maden, da jeg under alleomstændigheder havde været nødt til at spise op. Det smagte rigtig fint. Jeghilste på brudeparret og fik taget nogle billeder - ja man har aldrig fri :)

På vej derfra blev jeginviteret ind et andet sted, hvor de ville snakke, så den fik ikke for lidt pådøvesprog.

Ude ved vejen mødte jeg enaf de ledende arkæologer, som stod for udgravningen af området, som har enomkreds på 16 km og skulle værfe helt unikt, da der kun findes et tilsvarendested i Indien.

Nu samler jeg lige lidtkræfter og så er det ud og se byen.