Bemærk, at mineskriblerier her er førstehåndsindtryk, ustruktureret og uden den storeovervejelse. Det vil også kunne ses på stavefejlene, da jeg ikke har tid til atlæse korrektur og strukturere mine indlæg, så nu er I advaret.

Pathein er den 4. størsteby, hvilket for mig betyder, at byerne i dette land er små, for dette er ingenstorby. Der findes fire overnatningsmuligheder, et lyskryds, blot fordi de daskulle have et, og så har jeg set 1 gadelampe, hvilket betyder, at når markedetog de erhvervsdrivende lukker, ja så går byen i sort..

Som amatørantropologgør jeg selvfølgelig mine observationer, men de er selvfølgelig ikke heltneutrale, da jeg har en præference for det modsatte køn. I en by som San Carlospå Filippinerne bemrækede jeg, at kvinderne helt klart andvendte flere C og Dskåle end tilfældet var de øvrige steder vi kom. Her er det bemærkelsesværdigt,at de i modsætning til de øvrige lande på denne tur er udstyret med kraftigehofter, ja en kreaturhandler ville sige, at der var tale om et fødedygtigtkryds.

Ups så gik strømmenigen. Nå nu er den tilbage med hjælp fra deres generator. Men det er kun nårder er rigtig meget strøm, at de forsyner airconditionen. Da jeg var påinternetcafé gik strømmen også, men han gik rutinemæssigt ud og tændte hansmonster store generator, der stod på fortorvet. Så jeg tror det er en god ide,når man vælger overnatningssted, at spørge om der er 24 timers strøm, da det erulideligt at sove uden mindst fan i disse omgivelser.

Det jeg kom fra varmenneskene. De er stolte, soignerede og ranke i deres holdning. Herudover såvil de vældig gerne snakke, men  de kanikke et ord engelsk, så det bliver ved smil og fagter.

Ups, så kom strømmenigen og der kom mere power på fanen.

Hvad jeg ikke forstårer, at de smører det der stads i ansigtet. Det er både mænd og kvinder. Nokomkirng 70 provent bruger skidtet. På færgen så jeg hvordan man lægger enrigtig Myanmar dagsmakeup. Først vaseline eller lignende i ansigtet. Så pudderud over det hele. Derefter det gule stads, som smøres ind i hele ansigtet,hvorefter kinder toppes op med en dekoration. Nogen maskerer sig somamerikanske baseball spillere. For dem er det nok smukt, men jeg er mildesttalt ikke en fan af den stil. På natmarkedet så jeg hvad det består af. De købernogle meget massive grene med en tykkelse på 10 cm. Herfra bruger de nok detmeget fine ved, som bliver pulvariseret.

Hvad jeg absolutafskyr er deres brug af betel. Her er vi nok oppe på 80 procent af helebefolkningen. Det er som om at kvinderne først får en mand som 15-17 årig, børnog derefter går i gang med nødden for rigtigt at f'øle sig som kvinde. Det ernoget med at det røde spyt er giftgigt, så det skal ud. Kan de ikke komme tilat sende en lang slimbævrende rød geleagtig snotklat afsted, ja så tager debare en plastpose og fylder den op.

Jeg er måske lidtsart - æde andeæg med fostre i og biller er ikke noget problem - men jeg harendnu ikke prøvet bethelnødder, som pakkes ind i blade og smøres med kalk ogkrydderier.

Jeg er den eneste turisti byen, hvilket har sine fordele, da folk er meget venlige, men der er ikkenogen at udveksle fiduser med. De er i denne by overhovedet ikke gearet tilturister, ingen friends barer, men til gengæld heller ikke alle de dersmartasses, der vil forsøge at tage røven på dig.

5 lokale gode cigarerfor 50 ører, så det er blevet mit favoritnarkotikum, når der skal være fest igaden.

Dette sted er absolutikke for Ottonormalturist. Det er meget lokalt. Det kræver en smule mod atbevæge sig ud i mørket bland alle de "vilde", men det er absolutumagen værd, da jeg allesteder mødes med stor venlighed. Bla. var jeg påinternetcafe, hvor jeg skulle betale 200 spir, men de kunne ikke give tilbage,så jeg sagde, at det var ok, de kunne beholde min krone, men hun insisteredepå, at det skulle være gratis, når de ikke kunne give mig min 50 øre retur. Detoplever man ikke i Thailand.

Jeg var en tur rundtpå natmarkedet og sjatspiste lidt ved de forskellige boder, da jeg ikke harappetit til mere end et rigtigt måltid om dagen.. Jeg var også inde i derespagode, hvor de opbevarer en af fem budhafigurer, som for lang tid siden af enmand fra Sri Lanka blev send ud på havet på en tømmerflåde og alle fem endtederes rejse i Myanmar. De andre fire findes andre steder i landet.

Der var også en lillesvævebane hvor et farverigt oplyst blinkende skib på en meter transporteredeguldblade (10 kr) op til  en mand påtaget af den gyldne pagode. Bladene blev brugt til at dække taget med ogselvfølgelig opnå stor lykke, så det måtte jeg være med i, da det var minførste pagode. Mit navn blev også skrevet ned og jeg ville så blive nævnt sombidragyder - wau.

Inde på tempelområdetvar der også en skuptur af en skrubtusse, som åd en slange. Det var noget derskete på stedet i 1988 og de havde et foto af dyret med slangen i halsen, sådet skulle være ganske vist.

I morgen går det modstranden.

----------

Morgenen begyndte kl.0530, men det giver også 7 timers kvalitetssøvn, som må være rigeligt for engammel natpisser som mig.

To kopper kaffe, tobesøg på tønden og 2 Immodium ( Ja det måtte jo ske, alt andet ville værenaturstridigt).Så for ikke at udfordre mit held, så gik jeg mod bussen udenyderliger mad eller drikke.

Jeg kom tilbusstationen 0640, hvilket var heldigt. Den eneste grund til at jeg fandt"busstationen" var, at der holdt en gammel smadderkasse af en bus udeforan. Jeg var i Bogen (Lonely Planet Myanmar) blevet advaret mod at tagelokalbussen, men jeg kunne ikke finde andre, så den blev det.

Heldigvis fik jeg envinduesplads. Jeg har faktisk billetmanden mistænkt for at tilbageholde 2 sædertil udlændinge, da alle andre sæder var besat. Flinke fyr. Som en andenfornuftig styrmand, så havde de pakket bussen med det tungeste nederst. Dvssække med ris, som lå under og foran sæderne. Deres lårben på disse kanter harikke samme længde som mine, så selv om jeg kunne have fået fødderne til gulvet,så havde det ikke hjulpet, der var ingen plads, så op med knæene og fototaskenovenpå og derefter begyndte de ellers at fylde op. I gangen mellem sæderne komder skamler ind, så passagererne sad ligesom anholde ved gadedemonstrationer iDanmark. til sidst var der ståpladser samt pladser på taget sammen med baggagenog varerne. Ja, selvfølgelig samlede de også ekstra folk op på vejen.

Jeg har kørt medmange shitty busser, men den er er nok tæt på at være bundskraberen. Gulvet varaf brædder og taget bestod af tilfældigt sammenhæftede profiljern.

Efter 5 minutterbegyndte det allerede at gøre ondt i benene, men så er det med at sno sig. Minehøjre fod hvilede på en sæk ris under sædet foran mig og her satte der sig enmamma med en ordentlig røv. Sædet fjedre var ikke eksisterende, så hendes røvløb ned mellem mine tæer og omsluttede foden. Nå men så fik jeg da ikke koldetæer.

Efter en times kørselbegyndte flere af passagererne at brække sig i poser. Min sidemand spyttederødt i en pose, som han hængte på håndtaget foran sig. Her dinglede den op ogned af en skarp jernprofil og jeg var prisgivet til mit held, da posens indholdanytime kunne flyde ned over mit lår. Nu ikke sart mester.

Vi kørte ad enjordvej op gennem nogle max 300 meter høje bakker. De var ved at renoverevejen, dvs. give den en belægning. Vejen var blevet gravet ud med en maskine,men ellers foregik alt i Jens Vejmand Stil. Store klippestykker blev hugget tilskærver på ca. 10 cm, som en hær af kvinder minutiøst lagde i et 25 cm tyktbundlag.Hereftder kom der et udfyldningslag af helt små skærver og så tror jegdet var meningen at overhæde hele herligheden med tjære.

Jeg så at mange nutog mundbind på, men jeg synte nok de var lidt sarte. Da en mand tilbød mig etmundbind var jeg tilbøjelig til at takke nej, da jeg kun anvender mundbind påarbejdet, men jeg sagde ja, da det jo kunne være det blev værre - og det blevdet.

Alt vegetationenlangs vejen var rødbrunt at det fine lerstøv fra vejen. Samme farve fik allepassagerne og bagagen. Helt umuligt at tage billeder, da det ville have slåetmit kamera ihjeld.

Når vi skulle kæmpeos op ad bakkerne, så tog chaufføreren tilløb og når den kom ned i fart røgkonduktøreren ud med en træklods i hånden og løb ved siden af bussen klar tilat smide den ind under bagdækket, da bremserne nok ikke er helt ok.

Flere af passagerernehavde bengalsk blod i årerne, hvilket giver nogle flotte træk bla. så har deojenvipper som en Yersey kalv. Dette kom dem virkelig tilgode, når man skulleforsøge at filtrere støvet fra øjenen.

Da vi kom tilChaungtha Beack kl. 1030 var alle passagererne godt trætte. Der var ingen hvideombord, men en masse lokale turister, så jeg var på tur med familien Myanmar.

Jeg blev kontaktet afen gut med indiske træk fordi han ville hjælpe mig. Han vidste blot ikke at jegikke er så helt vildt indervenlig, da de i følge min opfattelse har svært vedat indgå win-win handler. De vil selv skumme hele fløden. Men det viste sig nuat Jenna var ok. Han kørte mig til Shwe Hin Tha Resort (gratis) og jeg fik etrum til 8$, som selv Chui ville kunne li. Det ligner lidt mors sted i Thailand,men der er kun 20 m til stranden. Jeg kunne også have boet direkte ud tilstranden, men jeg gider ikke høre på det bølgelarm (30$).

Det er et rigtigtlokalt badestede. Myanmarianerne, lyder nu bedre med burmeserne, er noglerigtige vandhunde. Ud over at leje bilslanger og plastgummibåde, så kan manride eller leje en cykel og køre op og ned ad stranden, hvilket er megetpopulært.

Det viser sig at forat jeg kan komme videre nordpå, så skal jeg tilbage til Yangon, så dertil harjeg booket en luksusbus i morgen kl. 10 (10.000 kyat). Jeg tager derfra op tilPhyat og så ved jeg ikke lige om det går vest eller nordpå. Jeg ville gernevestpå og så køre op ad vejen nordpå til Murak-U, men vejen er lukket forudlændingen står der i bogen, så jeg søger efter informationer om det nu ermuligt eller man skal flyve. Jeg har ikke så meget lyst til at flyve indenrigs,da jeg er bange for, at de bruger samme mekaniker som på busserne.

Her på stedet er deringen internet, da de er nødt til at hente signalet via mobilnettet og detkører rigtig langsomt.

Der er en delvesterlændinge her på stedet. Jeg har set ca, 10 stykker, men det betyder ikkeat vi sætter dagsordenen. Det er et rigtig fint lokalt familiebadested, hvilketer rart, da man så slipper for alle de pushye sælgere.

Der er altså rigtigvarmt i Myanmar. Jeg har ellers ikke noget mod at vandre i middagssolen, menher bliver det sku træls, da der simpelt hen er for varmt.

I Yangon vekslede jeg100$ til kurs 985 hos en autoriseret uatoriseret sortsbørsvekselerer. Dvs. detvar inde i en forretning, hvor jeg kunne få lov at tælle pengene op. På gadenkunne jeg måske få kurs 1000, men så er chancen stor for at man bliver bøffet.Den officielle kurs er vist kun 485. Man får pengene i 1000 Kyat sedler, så detvil sige et voldsomt bundt. 1000 pengene er ok, men straks vi kommer ned i500,300, 200,100,50, 20 og 10, ja så er det noget meget snusket fedtet stads,hvor det er svært at læse beløbsstørrelsen. Når man har håndteret de småsedler, ja så har man lyst til at vaske hænder.

------

Stod op kl. 0600 ogsluttede min kogekedel til og lige derefter tog de strømmen. Det med strømmener noget rod, men ikke værre end at jeg blot hentede en termokande med kogendevand.

Incl. i prisen er dersom standard hernede morgenmad. I dag var det ikke den skrabede type med kaffeog toast, men hele baduljen. Man kunne endog vælge mellem ris, pandekager ogtoast.

Her i morges var derallerede fuld gang i den kl. 0630.nede på stranden, hvor de første var ude ogbade. Mange kørte frem og tilbage på stranden på tandemcykler og almindeligecykler, Manden med stråhattene havde allerede god omsætning. Ponnyridningenkørte for fuld kraft og manden der udlejede drager cyklede ned ad stranden med5 airborne drager efter cyklen.

Det har været etrigtigt hyggeligt sted at opholde sig. Rigtig god service og venlige mennesker,men nu må der ske noget nyt, så planen er Yangon-Phyat.