Jeg ville nødigt have undværet turen på søen eller min cykeltur rundt i byen, men ellerskommer eg ikke til at savne noget ved den her touristtrap. Jeg vil opfordre andre til at undgå denne by og så tage udgangspunkt i en af byerne nede langs søen, for de kan umuligt være værre end denne.

Jeg blev hentet kl. 0545 og var i lufthavnen 0630. Her fandt jeg et lokalt tehus og fik noget te og en gang nudler. Som I ved, så kommer jeg så vidt muligt i godt tid til lufthavne, så der var lige tid til at læse det sidste af bogen og følge lidt med i deres måde at gøre tingene på og den er selvfølgelig ikke som i andre lufthavne.

Ingen skilte eller udkald på engelsk, så det var blot om at følge folk med samme billetfarve, da der var 3 afgange omkring kl. 0900. Flyet blev fyldt på rekordtid, frit sædevalg og så kørte chaufføreren ellers derudaf. Ja de flyver altså som de kører bil. Da han kom ud til startbanen var et fly lige ved at køre ind, så han kørte ud, for der var nok plads. Man kan ikke se noget kontroltårn i lufthavnen, men jeg håber da, at der på den øverste etage sidder nogen, der foretager en eller anden koordinering. Men som alle andre steder, så foregår det nok lidt som en gruppediskussion, hvor alle byder ind med deres synspunkter.

Det 80 personer store højvingede fly blev med stor hast kørt ud for enden, hvor han vendte og samtidig med at vendingen blev afsluttet fik den gas. Ikke så meget spiltid, meget effektivt. Først fik kaptajnen og styrmanden serveret en gang nudler, derefter fik vi både kaffe og kage. Efter en times flyvnig var vi i Yangon og med fuld fart var han inde og havde parkeret.

Bagagen blev kørt ind på nogle vogne, hvorfra passagererne så selv kunne hente deres kuffert, dog kom der en mand, der fik min bagagebillet og så hentede han min sæk. Flink fyr, men jeg var ikke i humør til drikkepenge, hvilket nok ellers var meningen. Jeg var stadig noget gal og taxamafiaen, så jeg besluttede, at jeg enten ville tage bussen ind til byen eller betale normal takst.

Så jeg gik et kvarter til højre, men lige inden jeg var henne ved den store vej, så kom der en taxa, der akseptererede at køre for 3000 kyat. Han havde en dame og et barn med i bilen og spurgte om det var ok, at vi først kørte dem hjem. Fint nok med mig, så fik jeg også lidt sigthseeing ud af det. Damen talte engelsk, så vi fik en snak, om det vi kom forbi.

Fik plads på Garden Vieu Guesthose (6$) ved Sule Pagodaen. Meget cenralt og OK sted med fan og lys hele dagen og aircon om aftenen, når/hvis regeringen leverer strøm.

Jeg orker ikke mere bus i Myanmar, så den der svævende gyldne klippe må vente til en anden gang, Håber den bevarer energien og holder sig svævende til jeg kommer tilbage.

Nej nu står den på shopping og sigthseeing. I morgen skal jeg nok ud og se Schweedagon pagoden, som er meget berømt og i samme kategori som Eifeltårnet, Frihedsgudinden og Wat Prah Kheo.

Byen virker ikke længere så skræmmende, nu man ligesom har lært landets rytme at kende. Den er meget farverig med enormt mange gode spisesteder og fine gadekøkkener, så jeg skal passe på, hvis jeg ikke skal tage det på, som jeg har tabt på turen. Der er også uanede muligheder for shopping, så det må jeg se om jeg ikke kan blive lidt bedre til.