Kl. er 0615 og jeg sidder udenfor Dollar Cafe i den lille by 10 mil, vel omkring 16 km fra Mount Popa og venter på at bussen skal køre. Det er en lidt ofroad agtig pickup med tagbagagebærer. Passagerrummet er allerede godt fyldt med varer. Ups der kom makkeren ved siden af mig lige til at grine, så der kom betelsovs ud over min venstre side, men han er en flik fyr, så han tørrede det da lige af med hånden.

Var på gaden kl. 0500 og gik ned til vejkrydset, hvor jeg kl. 0515 satte mig hos en mamma og drak kinesisk te, spiste to trekantede meget lækre forårsruller, samt fik mig den sidste cigar for jeg må vist hellere til at blive lidt mere sundhedpolitisk korrekt.

Flot at sidde og kigge ud over livet ved vejkrydset. Kvinder slæbte vand med åg i to 15 liters spande og mændene skubbede vand i deres trehjulede olietøndevandvogne. Oksekærrer kørte forbi, ja og så selvfølgelig en masse munke. Midt i krydset stod et rigtig stort flot træ, så det var et dejligt sted at starte morgenen. Endelig et sted i den her røverby hvor jeg fik lov at betale lokal pris (150 kyat).

En gut kom og sagde, at han ville køre mig til Gambas (2000 kyat), hvor jeg kunne tage bussen videre til Mektilla, så det sagde jeg ja til. Så op på motorcyklen med rygsækken på ryggen, tasken foran, hat på hovedet og cigaren i kæften. Så gik det ellers ned ad den ca. 5 km lange serpentinervej mod dalen. Han var meget økonomisk, så det første stræk klarede vi med motoren slukket, hvilket gjorde turen meget bedre, da lyset nu var ved at bryde frem og naturen var ved at give lyd fra sig igen. Rasende flot tur. Han var så venlig, så han fandt frem til en bus, der på et tidespunkt ville køre derhen hvor jeg ville, så han fik selvfølgelig drikkepenge.

Men inden jeg lod ham gå, så forhandlede jeg pris med buschaufføreren, da det er sværere for dem at grovsnyde, når de bliver overvåget af en af deres egne. Han lagde ud med 10 kilo, men jeg fortalte ham, at han var helt galt i byen, hvilket han faktisk ikke var, da han var min eneste mulighed. Jeg fortalte ham at jeg i går "kun" havde betalt 3000 for turen, ja jeg glemte de ekstra 2000, der løb på. Han var så nede i 6000 og vi endte med at blive enige om 5000.

Men der var tale om opskruede helligdagstakster, da de lokale også brokkede sig. Et sted holdt vi i 5 minutter, da de skulle forhandle sig på plads om prisen.

Turen gik først gennem frodige rismarker, hvor der var fuld aktivitet, men resten af turen var i et bakket goldt landskab med lidt træer. Vejen var hele vejen asfalteret, det var så det positive for den var for det meste ensporet og hullet, så vi sad og hoppede rundt oppe på taget. Men man kunne se, at de var ved at udvide den til en tosporet vej og enkelte steder var de færdige, her var der ingen huller, men den var så ujævn, så man ikke kunne køre mere en 60 km/t.

Der var selvfølgelig vandpjaskeri hele vejen, men da jeg denne gang sad næsten i 3 meters højde, så var det forholdsvist begrænset hvor meget vand vi fik. Da de nogen steder havde problemer med at skaffe vand, så fik de passagerne nedenunder til at give nogle småpenge til gengæld for at de ikke fik vand -  winwin.

Kl. 1030 var vi fremme i Mektilla og jeg gik derudad selvfølgelig uden at kigge i bogen, da næsen og fødderne skulle finde vej. Jeg mødte en af 14 russiske hellikopterreparatører, som førte mig hen til deres enorme babuska, som kunne engelsk. De boede på et dyrt shitty hotel, så jeg fortsatte hen langs med søen og fandt Honey Hotel, hvor de havde rum til 3 og 10 $. Da jeg så det første rum var jeg ikke imponeret, det var langt fra standarden fra sidst til 4$, men ok. Behøver jeg at sige, at det altså var rummet til 10$ jeg havde set først. Det andet rum havde jeg ikke energi til at bo på lige i dag.

Byen ligger ud til nogle søer og i den midterste er de næsten færdigt med et rimelig flot tempelskib/kloster. Nå, men jeg må ud og se hvad de har at byde på ud over vand.