16-4-10
Kl. er 19 og krigen er endelig ovre. Gaderne flyder - ikke i blod - men i vand. Det her sted var det helt rigtige at afslutte vandfestivalen, da de gik totalt bananas altså på den gode måde. Folk har været vilde og glade og fulde, men jeg har ikke set et eneste tilfælde af vold eller ubehageligheder.

Jeg så selvfølgelig heller ikke andre turister i byen, så jeg havde meget travlt med at hilse på alle de tusinder af mennesker. Russerne holdt sig hjemme for jeg tror, at de var lidt bange for at komme ud blandt de vilde, idet de sagde til mig, at jeg skulle passe meget på derude. Nogen mennesker vælger af frygt at blive i sengen, men det er faktisk det farligste sted at opholde sig, da langt de fleste dør i sengen.

Desværre har jeg ikke evnerne til at beskrive dagen på en ordentlig måde, men jeg vil prøve at give nogle bidder af de indtryk jeg fik.

Alle knægtede havde afmonteret alt unødvendigt fra deres scootere så som sideskjold, kåbe og vigtigst af alt lyddæmperen. De kørte så rundt som rockere med malede ansigter, masker og parykker i grupper på 50 scootere og stod op i sæderne og dansede samtidig med at de kørte i frigear og gassede helt vildt op i takt. I korte øjeblikke kunne det lyde som musik, når de ramte takten, men ellers var der tale om rendyrket støj.

På den anden side af søerne var der en rockscene, hvor den ikke fik for lidt med Myanmar Pop samtidig med at alle tilskuere konstant blev oversprøjtet med vand. Rundt omkring var der boder med pandekager og æbleskiver - myanmarstile - og folk gav den virkelig gas (Har endnu ikke hørt en engelsk sang, kun ganske få, der var oversat)

I gaderne kørte der korteger af lastbiler med hundredevis af mennesker som dansede og ville røre min hånd når de kørte forbi.

Som den gamle gris jeg er, så havde jeg jo håbet på en ordentlig gang miss weet T-shirt. Men ingen Delfoler her. For at de skal have en chance for at distingvere sig som kvinder, så er de nødt til at bruge enormt tykke BH´ere.(Ja faktisk noget af den mest fladbrystede befolkning jeg endnu har mødt:) Så om 50 år så vil der måske være store muligheder for en plastikkirurg i dette land.

Da jeg efter min morfar igen kom på gaden kl. 16 lykkedes det mig faktisk at holde mig rimelig tør, nej jeg lider endu ikke af inkontines, men vandkasterne elsker mig. Jeg fandt ud af, at til fods er det meget nemere at snyde dem end på cykel. Jeg forsøgte at bevæge mig langs murene og når jeg følte mig rigtig heldig, så listede jeg mig hen bag en af vandkasterne og tog deres spand bagfra, hældte det ud over personen og løb.

Utroligt, her flyder fadøllerne fra de fleste restauranter, men på turiststedet Nyang U fandt jeg aldrig det sted, som de talte om.

Da solen gik ned var det som om, at de ikke ville stoppe festlighederne, men da det blev mørkt, så opgav selv de ihærdigste vandkastere, da det er noget ubehageligt at være våd, når solen ikke kan tørre én.

Da det var ved at være slut, kom der en vældig vind og blæste støvet af gaderne, der kom enkelte dråber, men ikke den massive byge, som jeg havde håbet på, men den kan stadig komme, da himlen er totalt sort. Jeg sidder på en terrasse ud mod søen og tester mit myggebalsam, da der er monster mange myg - faktisk første gang jeg rigtig har mødt de monstere.

For at fejre afslutningen på festivalen, så ville jeg smage den lokale whisky, der smager som den thailandske, men det sjove er, at en kvart flaske pulimut næsten koster det samme som en dåsecola, så Jesper ville gå bankrupt på dette sted:)

Nogen kan måske undre sig over, at jeg gider skrive disse lange historier, men jeg tror, at skriveriet sammenholdt med mit øje for foto og film gør at jeg fastholder og focuserer mere intenst på begivenhederne, og så kan jeg jo altid senere på plehjemmet genopfriske begivenhederne.

Nå  nu bgyndrere whiskyen at virke og jeg vil slutte af.

----------------

17-4-10
Var på gaden kl. 0400, da der skulle gå en bus kl. 0500. Var på busstationen kl. 0430, mne den var lukket. Ved siden af lå et tehus, hvor jeg spiste "Jau cha Gui" (brød bagt i olie). Der kom en jeepney, men konduktøreren var en ikke særlig tiltalende personlighed. Det blev kun værre da han ville have 10.000 for turen. Jeg fortalte ham at jeg i går for en tilsvarende distance betalte det halve, men han var stædig og sagde at jeg så bare kunne gå.

Kunne ikke li fyren, så jeg satte mig hen og fortsatte mit tedrikkeri, da der overfor holdt en bus, som jeg troede gik til Yangon, for så ville jeg bare tage den i stedet, hvis han ikke vendte tilbage med en bedre pris.

Et par munke jeg faldt i snak med kunne godt li min attitude, da de heller ikke var begejstret for fyren. De kunne se, at han ikke ville komme til at ødelægge min dag.

Han kørte sku og den anden bus gik til Mandalay, så jeg drak te en god time mere til lyset kom frem. Der kørte meget få busser og ingen af dem gik sydover.

Er nu ved at forsøge at få en billet til Yangon. Den kører i aften engang. Normalpris er 10.500, men fordi det er første nytårsdag, så koster den 22.000. Jeg er ved at være godt træt af deres festivalfis:)

Ville godt have set Inle Lake, men når man læser om det i Bogen, så er det et mega turistet sted, hvor de eneste både man ser på det flydende marked er turistbåde og souvenir sælgere, så det er nok godt nok, at jeg nok ikke kommer forbi stedet.