Jeg gik ned til busmammaen kl 0830 for at høre om hun kunne skaffe mig en billet, men hun var der ikke, så jeg gik lige ned på busstationen for at se om der skulle være nogen busser og det var der. En Toyota Hilux med tagbegagebærer var godt læsset og skulle lige til at køre til Nyanungshwe, der er byen ved den nordlige ende af Inle Lake. Jeg bad dem vente, hvorefter jeg hoppede bag på en scooter og hentede min rygsæk.

Og hvad måtte gnieren så af med, jo såmænd 10.000. Det samme som ham kl. 5 havde forlangt. Nå man kan ikke være heldig hver gang. Men jeg blev til gengæld lovet mindst en 7 timers tur på 160 km.

Op på taget, hvor der var plads til at jeg næsten kunne have strakte ben, men ak, det holdt kun 5 km. Fra da af og til turen var slut var vi mellem 12 og 15 personer på taget, som måler 2,5 x 1,5 m. Jeg sad på et hjørne med det en ben udover og havde været så fornuftig at pakke min sovepose ud og bruge den som underlag.

Efter 10 km kom vi til et sted hvor to jernbaner krydsede. Her holdt vi ind ved et guesthouse, hvor der sku stod 4 hvide. En gut fra Spanien, en kvinde fra Canada og så et par fra Tyskland. Pigen fra Tyskland var rødhåret og meget bleg i huden, men da hun så bussen, så var det som om hun blev en streg blegere. Gutten fortalte mig senere at han arbejder som ulandsfrivillig i Cambodia, i stedet for at aftjene værnepligt, og hun arbejder som ulandsfrivillig i Nepal. De var nu på ferie og var netop dagen i forvejen kommet fra Yangon. De kunne have taget et tog i morges kl. 5 for kun 4 $, men de kunne også vente og tage en aircon bus om formiddagen. Mon ikke damen havde valgt ikke at skulle så tidlig op. Stor var hendes overraskelse, da vores shitty pickup viste sig.

Da de skulle på var der allerede fuldt hus, men damerne kom ind til alle de andre høns og mændene måtte hænge bagpå og så gik det derudaf.

På intet tidspunkt blev bilen så fyldt, så konduktøreren nægtede at tage flere passagerer med, men i et tilfælde afstod en passager, da hun ikke kunne forestille sig, hvor hun skulle sidde.

Først 50 km i fladland og så resten i bjergene. Solen bagte fra en skyfri himmel, benene sov og det gjorde ondt i røven, men pyt kun 6 timer tilbage.

Da vi ramte bjergene var det som om det var blevet forår, da træerne stod med lysegrønne blade og der var flotte blomster i træerne. Det var en rigtig flot bjergtur.

Husene her i bjergene er af en langt bedre standard end de øvrige steder jeg har været. Her er meget få bambushytter, men mange bindingsværkshuse. De har tydeligvis flere penge i dette område.

Da vi kom til toppen i 1500 m var der en større by med en mængde hoteller. Nok en slags kursted. derefter kom vi ud til et stor frodigt plateau, hvor de dyrkede grøntsager og selvfølgelig ris, men vi skulle over endnu en gang bjerge inden vi var fremme ved et tilsvarende plateau, som ligger i omkring 800 m. Desværre kunne man ikke se søen for bjergene. Efter at have passeret plateauet stod jeg af sammen med tyskerne og vi tog 3 scootertaxier de sidste 11 km (1000 kyat). For at komme ind i byen måtte vi af med 5 $.

Jeg har indlogeret mig på Viewpoint Hotel, som ligger ned til den kanal, der fører ud til søen (5 $).

Det var en hård tur, men frem kom jeg. Nu vil jeg forsøge at finde ud af hvordan jeg kommer væk herfra, da jeg senest skal afsted den 20. om morgenen, hvis jeg også skal nå at se Yangon.

----

Naaede lige et busselskab inden de lukkede og de havde udsolgt indtil den 23. hvor gerne skulle med flyveren.