Jeg tror ikke det idette land er muligt at drikke så meget, så man skal tisse. Jeg ved godt jeghar nævnt det før, men her er varmt og så siger de endog at i næste måned, såbliver det varmere, så en god ide er nok at besøge landet i december til februar,for besøge det er absolut et must, da det er utroligt anderledes og har såmeget at give af, hvis man da ikke er et luksusdyr.

Under mit besøg iPyay så jeg ryggen af en hvid på mit hostel samt én kvinde med kort hår. Nå -og hvad kan man så slutte af det - jo, dette er ikke et turistoverrendt sted ogkvinder har langt hår. Hvis mænd ønskede sig kvinder med kort hår, ja så havdede giftet sig med drenge og undgået alt vrøvlet :) (verden ifølge Jepsen).

Det må være utroliglet at være kriminaltekniker her i landet, da alt spyt er markeret med rødt,men jeg foretrækker nu det danske system, selv om det gør tingene lidt merebøvlet. Det eneste sted, hvor jeg ikke har set de spytter er i temlplet, hvorde ellers i stor stil smider  affald ogskodder smøger. Apropos smøger, jeg købte en sukkerrørjuice og betalte med 500kyat. Jeg fik 200 kyat og 3 smøger retur. Ja det er ikke altid de lige harsmåpenge, men absolut bedre end Filippinerne, hvor det altid var et stortproblem.

Min største bekymringi øjeblikket er, at der om 5 dage er vandfestival (13-4 i fire dage), hvilketer uforeneligt med kameragrej. Min plan er at komme det hele i en vandtæt bag,men jeg har det jo med at tage det frem, nå men jeg håber det går. Rundtomkring i byen er de ved at opbygge store scener, som vist sponsoreres afforskellige firmaer. Herfra er det så meningen at man bliver overdænget medvand, men jeg tror at ligegyldigt i hvilken gyde man bevæger sig, så står deren mutter på lur med en spand vand, så det bliver en vanskelig tid.

Det er forbavsende fåpolitier og militær man ser på gaderne. Det var ikke sådan jeg havdeforestillet mit et militærdiktatur. Ok overfor mig sidder der en betjent i grønuniform og kæver øl, men han ser ganske ufarlig ud. Faktisk så ser jeg ikkenoget til diktaturet, folk ser velnærede og tilfredse ud, men jeg har hørt, atde har flyttet hovedstaden fra Yangon til en anden by, som skulle bestå at 8sporede boulevarder og ligne et eller andet i Kuwai. Jeg må finde ud af hvordet er, for det må være et besøg værd. Men jeg fatter ikke hvad der drivergeneralerne for hvor meget skal der til for at tilfredsstille dem med biler,whisky og kvinder og da man jo ikke kan tage noget med herfra når man går, hvader det så, der driver disse gutter. Det må være en slags fædrelandkærlighed fordet er noget som betyder meget for alle dem jeg har mødt. Det er utrolig stolteaf at være fra Myanmar.

I et forsøg på atforstå generalerne, så står de ligesom kineserne over for et utroligt sammensatland med monstermange minoriteter, som gerne vil have selvstyre. Men hvis demener, at de gør det rigtige, hvorfor lader de så ikke et demokratisk valgpassere og overgiver magten til Aung Sang Su Kui. Når hun så har vist, at detikke er så let endda, ja så kan de komme retur, med det de mener er detrigtige.

På Filippinerneoplevede jeg flere der sagde, at det var meget bedre under Markos og Imelda, dade gjorde noget for de fattige. Det samme er tilfældet i Thailand, hvor der erstor opbakning omkring den væltede korupte Taksin Sinawatra, da han forstod atkøbe de fattige.

Hvis generalerneskulle gøre noget godt for befolkningen, så skulle de give dem elektricitet ogmønter, ja og måske bygningskraner.

Det eneste jegbemærker med hensyn til myndighederne er det totale vandvid med at de vil havekopier af passet og pasnumre er gud. Jeg håber ike systemet har sat en agent påat skygge mig, for så er jeg sikker på, at hans små ben vil blive betragteligkortere pga. slid. Arme fyr.

Nede ved den storeflod så jeg en kæmpe konstruktion i sten. Den var formet som et halvt rør.Først troede jeg, at det var en teglstensovn, men da jeg gik rundt om den varder intet indfyringssted, men derimod nogle ventiler. Det må have været etvandreservoir, men såvidt jeg på tegnsprog kunne spørge mig for, så blev denikke længere benyttet. De er i øvrigt ikke særlig gode til tegnsprog. Når jeggiver en optræden med gæt og grimasser, ja så er det sku ikke altid den fiserind, men det er nok ligesom når man læser japanske eller kinesiske vittighedstegninger,for de er virkelig ikke sjove, altså noget med den kulturelle baggrund.

At være på ferie herer lidt som at være betjent i Danmark. Man skal hele tiden have for øje, at denkunde man betjener, muligt aldrig før har haft kontakt til ordensmagten,hvorfor man kan blive vedkommendes referencepunkt. Hele tiden så råber folk tilmig "Hello, where you go" (Her bliver jeg heldigvis ikke kaldt Joe).Det er så op til mig at sørge for, at de alle får et godt indtryk at sådan enhvid bums med rygsæk, men det kræver sku sin mand.

Nu har jeg fundet udaf hvordan jeg får en rank ryg - begynd at slæbe ris - for det er simpelthenumuligt at slæbe 50-75 kg ris på hovedet, hvis man svajer i ryggen. Men indtilvidere så arbejder jeg videre med at fjerne rynkerne mellem øjnene, ja jeg ersku begyndt at ligne en lalleglad hippie, for får du først rynkerne væk, ja såbegynder du at smile, hvilket ifølge vores opfattelse jo ikke er en naturligtilstand. Men jeg har engang læst (Gad godt at vide hvor mange der stadig læsermed, for knægten har rigtig fået ordspasme - ok jeg sidder altså lige og venterpå en bus ik) at man for at se sur ud skal bruge 27 muskler men kun 2 for atsmile, så smilet må sku være udgangspositionen - fik I den.

Theo wir gehen nachbus.

---------

Så er klokken 0800 ogjeg sidder på E.T-Hotel (Street 83 btw road 23 and 24). Dette er efter minluksussuite i Cebu det bedste sted jeg har boet på denne tur. Strøm 24 timer,dog kun aircon, når generalerne lukker op for deres strøm, hvilket det erumuligt at spå om hvornår det sker, da det ændrer sig hver dag. Det er denførste bruser, hvor der komme vand ud af alle huller, ja man kan endog vælgemellem kold og varm. I hallen udenfor er der en terrasse, hvor man kan kigge pågadelivet.

Kl. 1515 i går gik viombord i vores airconbus (Her betyder aircon blot, at det ikke er en af dentyper busser, som medtager varer og som stoppe alle mulige steder). Der var 40grader+ i kabinen, så inden han fik fart på bussen kl. 1530, Min sædemakker varen 20 årig skønhed, som da hun så, at hun skulle sidde sammen med monsteret,fik øjne ligesom i tegnefilmene. Jeg fortalte hende at jeg da gerne ville byttemed en anden, men det blev hun blot mere fornærmet af. Forsøgte mange timersenere at tale til hende, men der var absolut ikke hul igennem. Men da nattenfaldt på, så fandt vi alligevel ud af at sove i ærbar ske sammen, dvs. vi lå påden ene side og hun hvilede så op ad mig. Det var simpelt hen ikke muligt atsidde normalt i sæderne, da man fik dårlig ryg af dem.

Jeg havde hørt, atvejen til Mandalay var den bedste i landet, men når det var rigtig godt, såmindede det om en dårligt vedligeholdt dansk bivej og det siger jo ikke sålidt. Nok halvdelen af turen kørte vi på hullede grusveje, men heldigvis ingenstøv i kabinen, men senere fandt jeg ud af, at det er en god ide at komme sinrygsæk i overtræksposen, da den var helt gul af støv.

Kl. 20 ankom vi tilet spisehus, hvor der allerede var tallerkener på bordene. Jeg bad om noget madog det var så nemt, for de serverede kun dagens ret. Den bestod af ris, enkarry/linsesuppe med grøntsager, 3 salater og nogle kartofler (1500 Kyat).

Ved midnatstid gjordevi en tissepause og selv om jeg på turen havde drukket 3 liter vand og 2 storeøl, så skulle der godt nok hives i yveret for at få leveret en meget beskedensjat.

Jeg mødte ejeren afen shop og han begyndte at tale engelsk med mig. Det eneste var, at han havdeopfundet sig eget udtalesystem og for at hans duperede kammerater ikke skulleane uråd, så forsøgte jeg at nikke på de rigtige steder. Jeg forstod dog, athan havde været i England og se Manchester U mod Barcelona og næste gang skullehan til Spanien.

Vi ankom til Mandalaykl. 0500. Jeg tog bussen ind til markedet, hvor jeg gik lidt rundt og kiggedepå morgenlivet. Det ser ud til at der er voldsomt mange munke i denne by. Dekom gående i rækker med omkirng 20 i hver og gik fra hus til hus for at tilbydefolk at ofre lidt mad, som de som kom i deres krukker.

Da jeg ikke er helttotalt udhvilet i dag, så bliver det nok en slendredag rundt i Mandalayskoordinatsystem af ca. 10 m brede gader.

-----

Jeg har fundet ud af at der kun gaar baad til Bagan onsdag og soendag kl. 0530 og det er kun regeringen der driver ruten, da de private udbydere har opgivet. Prisen er 10 dollars og det tager godt 12 timer.

Hvis jeg kan holde til 2 dage i denne by, saa snupper jeg den soendag, men den virker godt nok hektisk, men det kan ogsaa skyldes manglede soevn.