Da jeg i går lave aftale med min bådmand, var jeg nede og se båden for at sikre mig, at det ikke var et totalt larmende monster, men den så fin ud. Men da vi mødtes kl. 0530 så viste det sig mod aftalen, at hans nevø skulle sejle og han talte altså kun 100 ord engelsk, men afsted kom vi og det viste sig at blive en rigtig fin tur.

Først sejlede vi ca. 3 km ud ad kanalen. Jeg sad ude foran i skibet i en stor lænestol med hynde og en redningsvest som baghynde. Som de øvrige både var det en smal 8-10 meter lang båd, som blot ved halv kraft snildt skød 10-15 knob.

Herefter var vi endelig ude ved søen, som begyndte med lidt vand og gik derefter over i en blanding af vand og grøde, som båden måtte hakke sig igennem. Men kort tid efter var vi ude ved en "vej" gennem grøden.

Solen var ved at stå op over bjergene, der lå 5 km mod øst og de ende der var på søen var os og så fiskerne. Enkelte anvendte net. De fleste brugte en 2 m høj konisk kurv med en åben bund, hvis diameter var omkring 1 meter. Det var så meningen, at de skulle sætte kurven ned og omringe fisken og så spidde den, men mange af de steder de fiskede var det plumret, så der satte de blot kurven ned på bunden og i blinde begyndte at stikke rundt i bunden. Nogen brugte en lang bambuskæp, som de slog hårdt ned i vandet for at bedøve eventuelle fisk. Jeg så ikke nogen der fangede noget.

Først tog vi over til en by og var inde på deres morgenmarked og herfra gik sejlede vi længere sydpå. Midt i søen og langs søen var der kunstige flydende øer bestående af sivbunker hvorpå de bla. dyrkede tomater. Øerne var fastgjort til bunden med lange bambuspinde. Bønderne sejlede i både ud på den meget lavvande sø og samlede siv, som de bruge til at gøde afgrøderne med.

En meget mærkelig sø. Nogen steder var øerne rigtige øer. I den sydlige ende var det lidt som at sejle rundt i Venedig, idet der var vandveje gennem markerne og bebyggelserne. Alle husene stod på pæle ude i vandet, så ingen båd, ingen shopping.

Vi var også inde og se en cigarfabrik. Her rullede pigerne 500 stk. om dagen og for 1000 stk. fik de 800 kyat, så dvs. en tobaksarbejder tjener mellem 400 og 800 kyat om dagen, så de skal arbejde ca. 3 dage for at købe en øl eller en måned for at køre i taxa til lufthavnen (hørte om andre der skulle betale 18 og 20.000 for turen).

Da jeg havde haft søen for mig selv i 4 timer, så brød helvede løs, da vi kom til et tempel. Her var der mindst 50 både med overvejende lokale turister. Man kunne se at en armada af både var på vej ud til templet inde fra byen.

Og så skulle jeg også se et væveri, en longneck shop og en sølvshop, men der sagde jeg stop. Tror i øvrigt longneckerne blev noget forbavset over, at jeg ikke gad tage billeder af dem, men de kunne jo ikke vide at jeg har nok longneckbilleder.

Efter lidt cruisen rundt inde i pælebyerne snuppede vi lige et gammelt trætempel og en forladt restaurant, som nu blev brugt af fiskerne. Vi var hjemme kl. 1130.

På meget af turen sad jeg ude på forstavnen med et ben på hver side af båden, da jeg så havde frit udsyn til at filme.

Det var en herlig dag og hvor var jeg tilfreds med, at jeg ikke var på tur med en 4-5 shoppingmadammer, da vi så aldrig var kommet videre fra de mange souvenier shops. Selv templerne var udvendigt omdannet til kæmpe souvenier boder, men det var nu ikke noget problem for mig, da jeg ikke er så meget til sådan noget kram. Så når jeg ville vider, ja så sejlede skibet.

Nu står den på en bog og så forhåbentlig Yangon i morgen.