Ombord påen luksusbus sammen med den øverste middelklasse og så gik det derudad. Ingenvar malet i ansigtet og jeg så ingen der tyggede betel, så det er nok nogetklassebestemt.

Nogenbegyndte at tage masker på og jeg begyndte at blive nervøs, men det blev sletikke så slemt som sidst. Denne gang kom der blot en svag tåge af støv i kabinenog det var ikke noget problem.

Det medairconbus betyder blot, at man ikke må åbne vinduet og de så forsøger at holdetemperaturen nede under 30 grader, hvilket lykkes rigtig dårligt, så svedendrev af folk.

Grundentil at vi kørte ad den dårlige bjergvej var, at en bro på den gode vej varstyrtet samme for et par uger siden. Jeg ved ikke om det var derfor, eller detblot er fast praksis, men busserne ventede indtil den forankørende var kommetover de broer vi passerede, inden de bagav sig ud på klapklapklapboerne.

En pargutter kunne synge og spille guitar og en var på mundharpe, så frem røg minvoicerecorder og de gav den hele armen. Rigtig hyggeligt. Efter 9 timer var vifremme i Yangon og jeg havde brug for en overnatning.

Deneneste der var ledig omkring Sula Pagoden var en japanskt ting"Hokeido", men det var noget rod, da der først kom strøm kl. 12 og deså tog den igen kl. 5.

Jeg mødteXavier fra Belgien og vi var ude og spise. Han var på vej hjem efter 7 månederpå farten. Hans opfattelse af Myanmar var, at det var langt sikrere at opholdesig i dette land end det var at være i Belgien.

Ommorgenen fik jeg vekslet endnu 300 dollars, da kursen er meget dårligerenordpå. Jeg fik kurs 985, ligesom sidst, så nu har jeg omkring 8 cm penge (ca.350 styk sammen med dem jeg havde), så jeg besluttede mig for at jeg nu villeud og fyre den af.

Detstartede med en taxi, som jeg fik ned i 4000, hvilket jeg syntes var fint, damit guesthouse havde sagt det kostede 6000 til Au Minglar Busstation, derligger en times kørsel ude bag lufthavnen. Det viste sig, at gutten, der kørtei den værste smadderkasse jeg endnu havde set, havde et taxameter, som hansatte til, så der er nok ingen grund til at prutte priser i den by (Meteretendte på 2.500). Efter 10 meters kørsel skulle han lige skifte et bagdæk. Såhan fandt et næsten rundt dæk frem, som ikke havde mere slidbane end enbilslange.

Busstationener ret stor og består at mange rækker med busser i forskellige båse. TOTALTuoverskueligt, da man intet kan læse, der er til at forstå. Men han fandt minbus og afsted gik det kl. 1130 (4000 + 1000 for rygsæk). Igen en airconbus, menmed den ændring, at de kun kørte med anlægget, når den holdt stille, ellersskulle man åbne vinduerne og jeg sad selvfølgelig mellem 2 vinduer, men pyt mankunne kun åbne den på klem ellers føltes det som om nogen hang udenfor ogblæste luft fra en hårtørrer i ansigtet på en (niveau 3).

Varfremme i Pyay kl. 1730. Når jeg har siddet stille så lang tid, så har mine bendet ligesom hjulene på en mekanisk bil, de bare kører derud af. Så afsted gikdet forbi taxaer og cykler, som godt nok kun skulle have en femmer for at køremig de 4 km ind til byen, men jeg kunne ikke få kontakt med fødderne, så detgik bar derudad.

Nogen vilnok mene det er tåbeligt, ja jeg kender faktisk også kun én anden, der kanfinde på det samme, men der er god mening i skidtet. For det første så får jegnoget motion. For det andet, ja så kører jeg en for sjov konkurrence med migselv, hvor det går ud på at memorere et kort og så finde vej, hvis man spørgerom vej, så har man tabt - jeg vandt i dag :) For det tredje og vigtigste, så erdet en god måde at sige goddag til en ny by på, ligesom man møder mangemennesker på sin vej.

Jeg trorjeg talte med mindst 10 mennesker på turen. Flere af dem stoppede mig ogspurgte hvor jeg kom fra og hvor jeg skulle hen, hvorefter de afsluttedesamtalen med et OK og gik så videre. Deres ordforråd var løbet tør, de skullebare lige checke om det virkede. Jeg blev budt på te, udfordret til at banke engut i et spil skak og gav en forbikørende cyklist High Five.

En andenting var også det flotte i at vandre mod den nedgående sol og se de mange rankeflotte mennesker, dem med de gode hofter i ved nok, cykle hjem fra arbejde imodlys omgivet af en smuk tåge (Ok vi leger det er tåge, jeg ved godt det vardiselos).

Ok heltærligt, halvvejs gik jeg i pit, hældte to fadbamser i halsen (5 kr) og på denmåde tiltuskede mig lidt ekstra energi, da det var småhårdt.

Jegindlogerede mig på Myat Guesthose (8 $), hvor jeg har tænkt mig at blive todage da jeg i morgen kl. senest 6 vil ud til en arkæologisk by og leje enoksekærre og så i det spæde morgengry, gerne med noget ægte mosekonebryg, blivekørt de 14 km rundt i området.