Der var meget faa turister i byen. Jeg saa ikke mere end 5. Midt i byen er der en flot park med et stort gyldent lys i en baad. Hele parken er illumineret, saa det er det meget af livet foregaar om aftenen.

Na men mine ben var smadret og jeg havde endnu ikke set en massageforretning. Saa var det jeg havde laest om Pathumrat Hotel, hvor de skulle havde noget de kalder The Beach, hvor man kunne faa steambad, sauna og massage, saa der tog jeg ud.

MEN det var et koedmarked af en speciel Thailands slags, som ikke er saerlig behagelig. Jeg kunne nu have valgt at flygte, men for at kunne fortaelle historier, ja saa er man noedt til at opleve noget og lave lidt reserch. Saa ind med mig og ned i sofaen og kort tid efter kom den habitklaedte inspektoer.

Lad mig lige beskrive etablisementet foerst. Det er et anneks til hotellet liggende omme bagved, hvis nogen skulle faa lyst. Det bestaar af et stort oplyst glasbur, som vel med lidt god vilje kan sammenlignes lidt med en beach pga. det kraftige lys. Inde i buret sad saa en flot damer i alle mulige slags. Ude i rummet var der laedermoebler, saa man i ro og mag kunne sidde og kigge ind til hunloeverne i buret. Nogle af de mest tamme eksemplarer var sluppet loes og bevaegede sig frit rundt i lokalet.

Inspektoereren forklarede mig saa lidt om kvaliteter og priser. Det gik fra 1600 til 2000 bath for en foersteklasses praemiehun. Men saa var alt ogsaa inclusive. Prisen daekkede 1 1\2 time. Jeg er sikker paa at man inden man traf den endelige beslutning, ja saa kunne man nok have faaet lov til at maerke hvordan deres kryds var og maaske ogsaa se taenderne efter.

Det var kl. 1800 jeg var der og det foeltes akkurat ligesom at vaere kvaeghandler vil jeg tro. Jeg spurgte til det der massage jeg havde hoert om. Det var ude bagved og kostede 1000.

Men jeg havde ligesom mistet tilliden til etablisementet og takkede paent af og sagde tak for kigget.

Jeg gik derpaa hen i et af disse store centre hvor der er indkoeb forneden, biografer midti, automathaller, men ingen massage. Men det jeg kom for var mad og det fandtes oeverst oppe. Jeg er vild med deres madkoncept med 20 forskellige forretninger man kan vaelge fra. For at handle skulle man hen til en kasse, hvor man satte nogle penge ind paa et kort, som jeg saa bruge ved koeb af mad og overskuddet fik jeg tilbage, naar kortet blev afleveret.

Jeg fik YAM KLUA, som er en vermicellisalat med chilli, groentsager og blaeksprutter. til desert var det hen til den soede bod, hvor de havde graesgele, som blev servereet med kokusmaelk og knust is. Man kunne ogsaa vaelge nogle andre ting, saa jeg tog 2 der var paene i farven. Smagte godt, tror det var nogen frugter af en slags.

Efter at have vaeret inde i parken og kigge paa aerobic og scateboard gik jeg til koejs.

Da jeg i dag kom ud paa busstationen kl. 0700 saa blev jeg modtaget ved tuken af busstewardesserne og baaret over i den bus jeg skulle med. Jeg har efterhaanden ikke paraderne opp laengere, da der ikke er noget fup i det. De vil bare gerne hjaelpe folk ombord. Det er ogsaa ligesom de driver en helt privat busforretning, hvor de vil kapre saa mange kunder som muligt. Jeg ved det ikke, men inden jeg saa mig om, saa var min rygsaek inde i bilen og jeg havde faaet koebt billet (250bath) og klar til morgenmad, da bussen gik kl. 0830.

Paa billetten stod der godt nok 110, men blot for en sikkerhedsskyld, saa checkede jeg det i informationen og de sagde, at en billet kostede 380B. Det med de 110 fik jeg aldrig nogen forklaring paa.

Efter at have spist min rissuppe, saa kom jeg i tanke om at nu maa jeg altsaa ogsaa snart faa laert at sige Ingen ristede hvidlog tak. Det er lidt skrapt om morgenen.

Talte med en englaender, som bor i Bangkok paa et 1 aars visa, men alligevel skal han ud af landet hver 3. maaned. Hvis man vil unggaa det, saa skal man vise en Thai bankbog med et indestaaende paa 800.000 bath naar man soeger visa.

Han gav mit et tip til dels noget tempelvaert og saa til et hotel.

Halvvejs fremme ved maalet var der viste det sig senere en times pause. Men det vrimlede ind i bussen med saelgere af flaekkede stegte kyllinger paa et bambusspyd mm. for mit vedkommende blev det til en frisk groen papaya drysset med en balnding af sukker, salt og chilli, nogle runde boller af soede kartofler vist indeholdende lidt kokosnoed og mango, 2 soede dampede kinesiske boller og saa 3 aeg, som jeg fik paa en pind. Var lidt nervoes ved aeggene, da jeg tidligere har faaet nogen med kyllinge fostre indeni, men ikke i dettte tilfaelse. Jeg ved ikke hvordan de har lavet det, men det indre var ligesom pisket rundt, saa det var luftigt og uden en selvstaendig blomme. At det saa var groent oveni forstod jeg ikke, men det smagte ok, med lidt tilvaenning maaske endda godt.

Naa men ombord paa bussen steg en paen 19 aarig pige med mandelformede daadyroejne. Hun satte sig paa saedet overfor hvor jeg sad.

Efter ca. 1 minut kom hun over og spurgte om hun ikke maatte sidde hos mig, hvilket jeg ikke havde noget imod.

Nu har jeg jo en rimelig selvtillid, laekkert haar og det hele, men jeg var godt klar over det ikke var min sharme som havde ramt pigen.

Nej, hun ville laere engelsk. En rigtig frisk pige, lidt genert, men alligevel modig nok til at komme og spoerge om hun maatte saette sig. Flot gaaet. Naa men hun sagde, at hun var 29 aar og jeg sagde, at hun saa meget ung ud af sin alder. Hun syntes ogsaa jeg saa ung ud af min alder. Da vi saa fik papir og blyant frem viste det sig at hun havde sagt forkert. Hun var 19.

Naa men hun havde vaeret paa besoeg hos mor og var paa vej til sin skole hvor hun i 6 aar skulle studere noget som hun ikke kunne forklare. Hun var halvvejs. Naar hun var faerdig, saa ville hun gerne arbejde paa et hotel. Hendes far betalte 1000 bath om maaneden i skolepenge.

Naa men jeg kan i hvertfald prale af, at jeg har reddet en thaier fra at gaa rundt og sige polit, whit. Hun fik laert sch lyden og jeg fik laert lidt mere thail.

Hun saa billedet af TJ og Shonna paa min telefon og var ret interesseret til TJ, saa han skal bare sige til.

Huggelig sluder, som gjorde turen knap saa lang. Kl. 17 var jeg fremme i Nakond Ratsima, som i daglig tale kaldes Korat. Jeg fandt en MC driver som snakkede som et vandfald. Bad ham om at koere mig til Hotel Thai, som laa taet ved busstationen (30B). Tre gange paa turen ifoert styrthjaelm var jeg noedt til at raabe aha eller yes af ren hoeflighed, men saa snakkede han ellers ogsaa bare derudad. Det var svaert at hoere pga. vindstoejen. Vel fremme fik jeg et fint vaerelse (250) med fan.