Det er en meget lille by, men den ligger rigtig flot ned mod floden. Ikke et sted hvor man kan faa ret meget mere en 1 dag til at gaa.

Naa, men efter jeg havde fundet mit guesthouse, ja saa fandt jeg selvfoelgelig et andet der ser ud til at vaere rigtig fin. Den hedder Kwans Guesthose og ligger lige op til floden paa den sydlige side (200B).

Jeg var i teater. Livets teater. Nu skal I bare hoere. Foerst vil jeg lige komme med rollelisten:

Kwan: paen, selvstaendig, ilter thaikvinde paa ca. 45 aar, som ejer Kwans Guesthouse.
Gerolf: Tysker paa ca. 45.
George: Franskmand pa ca. 62, pensionist og holder denne gang 6 maaneders ferie i byen.
Claus: Historiefortaelleren.

1. akt
Jeg var inde paa Kwanns Guesthouse, hvor jeg drak en oel. Bag baren stod Gerolf og saa ud til at vaere ved at have faaet nok oel. Talte lidt med ham om hvordan man kom op til templet og saadan. Han fortalte, at det var hans dame, der havde stedet.

Jeg faldt herefter i snak med 2 australienere og 1 englaender. De skulle naeste da sejle paa toemmerflaade ned ad floden. Det ville tager 2 dage (2000-2.500B). De ville have mig med, men jeg fortalte at jeg nok havde for meget krudt i roeven til at sidde der og lade sig foere frem med stroemmen.

Jeg gik derpaa paa internetcafe og skulle saa ud og spise. Fandt en af de andre gutter paa det eneste lokale sted der var og han spiste noget meget maerkeligt groent suppe noget samt noget der lignede ren chillisauce. Jeg bestilte det samme - ja det var det eneste man kunne faa. Saa kom de andre 2 og fik ogsaa noget. Den groenne suppe var ikke min livret, men det andet kom da ned. Der var ikke der roste maden.

Naa men saa ser jeg at Kwans guesthouse er lukket, hvilket vi finder maerkeligt.


2. akt
En firhjulstraekker kom i hoej fart og blev kastet ind til siden foran Kwans Guesthouse. En thaimadamme roeg ud af bilen. Hun raabte at baren var aaben. Jeg kunne maerke, at der skulle til at ske noget, saa jeg foer over og fik mig baenket.

Jeg kunne godt maerke at der var spaending i luften. Hun raabte og skreg og det var helt umuligt at faa en oel. Hun var staerkt ophidset over at Gerolf bare havde lukket og var gaaet hjem.

Saa kom Gjerolf ud og saa var det at jeg glemte at hive mit kamera op og begynde at filme. Hun skaeldte ham ud saa det kunne hoeres. Tog hans oel og smed den ud. Smed telefonen paa gulvet. Rigtig fin forestilling.

I mellemtiden var franskmanden George traadt ind paa scenen. Han var venner med baade Kwan og Gerolf. Vi fulgte begge ivrigt med i skaenderiet, som de handlende ude paa gaden ogsaa betragtede med stor interesse.

Det endte med at hun smed ham ud, og sagde han skulle gaa hjem og sove.

Herefter fik jeg historien om at de havde kendt hinanden i mange aar og at hendes dreng paa 15 aar var doed i et traffikuheld for 2 aar siden, hvorefter samleveren bare var skredet i et aar. Han skred i oevrigt tid, naar han var utilfreds.

Jeg spurgte hende hvorfor hun saa ikke smed ham ud. Det ville hun ogsaa. Sa var det George sagde, at det var godt jeg havde opfordret hende til at smide ham ud, da han ikke kunne sige det, naar han var venner med dem begge.

Senere fik jeg George til at indroemme, at han var varm pa Kwan.

Og da ham tyskeren var et skvadderhoved og franskmanden saa ud til at vaere en fin fyr, ja saa fortalte jeg hende, at hvis hun ikke smed ham ud ville hun miste ansigt m.m. Det endte med at hun havde taget beslutningen om at smide ham ud naeste dag og Geroge lovede mig en oel naeste gang vi saas.


Det var en rigtig god forestilling, hvoraf man kunne laere meget.

Naa men naeste dag stod jeg op kl. 0530 og gik op i templet. Jeg lavede nogle fine billeder at en 15 m hoej buddha statshue idet jeg med min pandelampe belyste hans hoved og saa eller eksponerede billede i 30 sekunder. Jeg tror en munk der kom gaaende blev lidt bange, da han saa en mand med pandelampe ligge og rode med et kamera.

Naa, jeg havde vaeret rundt i byen, saa jeg pakkede og satte mig ned til anloebsbroen og laeste i en 3 timer inden baaden sejlede. Vi var 8 ombord i en longtail boat. Vi laa paa madrasser tvaers over skibet. Meget behageligt. Saa raeste vi ellers derudaf for fuld skrue. Heldigvis saa var han 8 cylindrede kvaern meget lydsvag. Sejladsen var virkelig ikke nem, da han konstant manoevrerede udenom traeroedder, sten og sandbanker. Faktisk saa sejlede han zigzag hele vejen. Det var en rasende flot tur, hvor vi kom gennem stroemfald, vi sejlede i klippelandskaber med bjerge og flade omraader. gennem bambusskove og var inde et sted og se kaempe slanger og elefanter. 3 timer senere var vi fremme ved Chiang Rai (350B for turen).

Saa efter ca. 4 kms gang var jeg fremme ved Tourist Inn (200B), som jeg var blevet anbefalet. Stedet ser ok ud, lidt hotelagtigt, men selvfoelgelig ogsaa lidt loest maling. Jeg har igen sendt toejet til vast, saa jeg bliver her mindst 2 dage.

Byen ser ud til at vaere en mini storby. Mindre en Chiang Mai.