danskDansk | choose language

Gratis Rejsedagbog

 

 
laos » Beretninger » Paa vej til langhalserne

Paa vej til langhalserne

Skriver han nu igen - det kan vaere at han gaar og keder sig, siden han skriver saa meget?

 

Nej jeg keder mig absolut ikke. Der er to grunde til min hoeje aktivitet. Den ene er, at naar nu Chui saa venligt har givet mig lov til at tage lidt ud og se mig om i verden, ja saa synes jeg at jeg skylder hende lidt om hvad jeg gaar og laver. Den anden grund er, at dette er hurtigere end at skrive rejsedagbog.

 

Naa men efter golfen i gaar gik jeg ind og fik massage hos en lille pige paa 30 kg, men med armkraefter som en skovhugger. Da hun havde bokset rundt med mig i en halv time, saa var jeg klar over at hun vidste hvad hun lavde, saa jeg udvidede vores aftale til 2 timer og pudsede hende saa paa min visne hoejre musearm og jeg tror at hun fik bugt med en del af smerterne. Naar det nu har hvilet et par dage skal det have en ordentlig tur igen.

 

Om aftenen var jeg saa til fuldmaane velkomst party sammen med den kvindelige borgmester i byen, ja sammen og sammen, jeg tror nu ikke hun saa mig. Det var meget flot stillet an, men indholdet var noget tyndt og saa elsker thaierne at holde taler og rose dem der har betalt og hjulpet m.m., men jeg fik da taget nogle fine aftenbilleder.

 

Jeg besluttede mig saa for at tage afsted naeste dag, hvor jeg stod op kl. 0520 og tog bussen kl. 0630. Det var en lokalbus, meget lokal og meget 2. klasse (187B). Jeg kunne vaelge en nordlig kortere tur og dermed billigere eller den sydlige rute, hvilken jeg tog, da jeg kommer retur af den nordlige noget af vejen til Laos.

 

Med en gennemsnitshastighed paa 40 km/t var bussen fremme kl. 15 efter 8 1/2 time med bjergkoersel. Ja hvis der ikke er en lufthavn i omraadet, ja saa bliver det ikke et sted hvor charterturisterne kommer foreloebig.

 

Jeg har fundet et rigtig luksus gaesthouse, som selv Chui ville saette pris paa (350B). Hytterne er store og ligger i en have med damme, broer og aakander. Vild luksus, naar man nemt kan finde noget til 100B i denne by.

 

Byen hedder Mae Hong Sod og skulle vaere hovedstaden i regionen. Det er en meget lille by og der er helt roligt, muligt fordi det er soendag. Forestil dig et sted hvor du ikke bliver overfaldet af taxachauffoerer naar du staar af bussen, det er det foerste sted jeg har oplevet det.

 

Fik et bad og tog saa ud for at se mig om. Jeg skal have lejet en cykel og saa ud og besoege Long Neckerne i morgen. De bor 20 km fra byen. Men i dag skal jeg op paa det lokale bjerg og se solnedgangen.

Beretnings info