Sjovt at vaere i en turistby, hvor turisterne er lokale. Det der blev solgt som souveniers var krydderier, roedder og planter. Ingen kvaekkende skruptusser eller saronger.

Naa men da det blev solnedgangstid, saa gik jeg ned til flodfronten, hvor alle boderne var ved at pakke ned. Efter lidt solnedgangsstemning med Laos badet i solnedgangsmedlys, saa slendrede jeg derudad (det er vigtigt ikke at gaa for hurtigt, da folk saa bare tror at du er paa vej til noget bestemt - men det er jeg ogsaa, jeg ved bare ikke hvad) med en plan om at skulle have noget at spise.

For enden af promenaden, var der en tyk lidt beruset mand der raabte om jeg ikke skulle have noget at spise. Det skal man jo ikke sige 2 gange til Jepsen, saa jeg var der hurtigere end en flue paa en lort. De var 10-15 personer samlet om et bord, hvorpaa der var 3 friske stegte fisk, nudler, groentsager og en sur fiskechilli samt selvfoelgelig whisky. Man spiste ved at tage et salatblad og saa komme lidt af hver deri og pakke det sammen og saa dernedad efterfulgt af noget whisky.

Ham der havde inviteret var politibetjent af en hoejere grad muligvis chef. Han var i civil og med en stor tallisman haengende omkring halsen. Ved siden af ham stod en betjent i fuld ornat. Han var ogsaa igang med at haelde mad og whisky indenbords. Tilstede var ogsaa en politibetjent fra Vietnam.

Jeg talte bedre groendlandsk end nogen af de tilstedevaerende kunne tale engelsk, saa samtalen foregik ved fagter samt mit svaert begraensede Thai. Efter et stykke tid, saa syntes politichefen, at vi skulle have noget musik, saa han gik hen og hentede sin bil og bakkede den ind, aabnede doerene og satte musik paa. Han var paa dette tidspunkt godt stegt, men det var ikke noget problem for kollegaen, hvorfor jeg tror, at han var chef.

Herlig mad. De der stegte ferskvandsfisk smager bare eventyrlig. OMG hvor er det rart at vaere tilbage i et land med ordentlig foede.

Naa, men det var ikke muligt at komme videre foer efter 5 whiskys tid eller ca. 1 time. Hyggelige og gaestfri mennesker. Haaber vi goer det samme i Danmark, naar vi ser en udlaending, som kommer forbi vores grillparty.

Den eneste turist jeg moedt var en hvidhaaret gut, som sad paa et spisested. Jeg gik hen og satte mig ved ham. Han var froe fra Quebeck (fransk Canadier) og var paa tur i et halvt aar. Hyggelig gut.

Senere moedte jeg en flot unge gutter paa en karaokebar, hvor jeg havde sat mig ned og bestilt en oel, hvilket udloeste en kande oel paa 1 liter (85bath), saa jeg delte venligt ud. Herlige fyre, som da ogsaa fik mig overtalt til at give min version af My Way. En af dem kom og tog den anden mikrofon og saa sang vi duet. Da jeg hoerte hvordan han sang, ja saa satte jeg sku gas paa og gav den hele armen. Selv hr. Sinatra ville have faaet taarer i oejnene.

Paa vejen hjem faldt jeg ind hos 3 gutter og en mutter der var ved at lukke en nudelbiks. Vi fil en oel og snakken gik lystigt. Det skal dog her indfoejes at deres engelsk var daarligere end mit Svaheili (De eneste ord jeg kender er dem fra Miriam Makebas klik sang). Vi hyggede os en lille time og saa var det hjem og til koejs.

Naeste morgen var jeg nede ved floden og tage billeder af den opgaaende sol over Laos.

Jeg var paa busstationen kl. 0730 og var ovre hos en mamma og faa morgenmad. Jeg bestilte kaffe og nudelsuppe. Hertil tog jeg en bananbladssurprise (de der bananblade med et eller andet i). Hun spurgte om jeg vidste hvad det var, jeg sagde at jeg gik ud fra at det var ris og et eller andet for det er kun i Laos, at jeg har vaeret ude for raat koed. Hun var saa venlig at aabne den og vise mig indholdet. Det var en Isan specialitet, som lignede en blanding mellem hachis og finker. Men, hvis hun nu var kommet til Danmark, ja saa ville vi have haeldt roedgroed m.m. i hende, saa selvfolgelig skulle jeg smage hendes specialitet (Alt hvad du ikke doer af - goer dig staerkere). Det smagte fint, men jeg tror nu at der var lidt kallun deri. Samlet regning 47Bath.

Paa stationen sagde de, at turen ville tage 3 timer og ganske rigtigt, vi ankom praeci kl. 11. Kl. 13 var jeg kommet ind til byen og havde fundet et hotel. Forst var jeg inde paa et til 170 bath, men det lignede for meget noget jeg havde set ved Panamakanalen paa et ydmygt sted for soefolk paa langfart. Da jeg lige kom fra et rigtig flot hotel, ja saa var springet for stort. Gik derfor hen paa et fint sted og fik deres billigste rum (400bath), hvilket normalt er ret godt. Og det var det ogsaa i dette tilfaelde, men alligevel ikke ligesaa fornemt som det sidste.

Som en god turist, ja saa var det bare med at komme ud og faa gang i opleveren selv om det er lige midt paa dagen og jeg skal ellers mene at det er blevet rigtig dejligt varmt.

Jeg har endnu ikke set nogen turister i byen for hvad faen skulle du ogsaa her. Mit oere var igen begyndt at gaa ned paa halv kraft, saa jeg gik ind i en barbersalon og bad om en oererensning. En gammel gut tog sine colabundebriller paa og taendte en arkitektlampe, hvorefter han fandt en kasse med diverse spidse torturinstrumenter som han stak ind i oeret. Behageligt var det ikke, men rasende effektivt. Efter en indsats paa 15 minutter, saa var min hoerelse som et spaedbarns. Fantastisk. Saa sluttede han lige af med en gang skulder og hovedmassage. Tror sku de danske barberer skulle tage paa nogle studieture. Hele svineriet kostede 40 bath.

Der er ingen skilte paa engelsk i denne by, men det lykkedes mig dog at finde frem til det offentlige bibliotek, hvor jeg staaende under pres fra nogle ventende studenter har hamret disse linier ned.

For oevrigt saa fik jeg ringet til Nana i gaar. Hun har det fint og boer sammen med sin danske kaereste i Pitsanuluk.

Glemte helt at fortaelle, at den nye by hedder Udon Ratchathani.