Burmeserne har indvaderet Koh Tao. Der hvor jeg bor er hele personalet burmesere. Chefen kan saa ogsaa tale engelsk og thai. Det er ogsaa dem du ser naar du skal have massage eller kommer forbi et vejbygningsslaeng. De tager virkelig arbejdet fra thaierne i modsaetning til europaerne, som mange gange laver noget, som thaierne ikke ville kunne lave pga. sprogbarrierren. Men alligevel saa er der skrafppe restriktioner paa europaeres ophold i Thailand. Nu kan man faa fornyet sit visa 2 gange, saa man maksimalt kan faa 3x1 maaned. Derefter er det ud i 6 mdr. Hvis man deponerer 800.000B i en thaibank kan man faa et aarsvisa, men alligevel skal man ud hver 3. maaned. Maerkeligt system hvor de tvinger folk ud, som bruger penge.

Det nye kort over Koh Tao viste en trail jeg ikke havde vaeret paa, saa det maatte jeg lige paroeve. Saa afsted i morges kl. 0800. Heldigvis var det delvist overskyet, da jeg ellers havde fraaet et hedeslag. Gik op til skolen, hvor der skulle vaere en trail, som loeber sammen med vejen til Aow Leuk. Fandt den ikke, saa jeg mosede op gennem krattet og fandt derpaa en vej, som foerte mig ned til elvaerket. Saa ud til Tanote View, hvor jeg talte med den aeldre frue i huset. Hendes mand doede for 15 aar siden og hun har en datter paa 16, som studerer i Schweitz. Hun havde travlt med at vedligeholde sit meget blomsterrige sted med udsigt over Tanote Bay og var meget stolt af stedet, saa jeg fik selvfoelgelig en masse historier, selv om hun egentlig burde have hjulpet med til at taekke en hytte.

Gik 200 meter tilbage og op langs vejen til deres ferskvandsbassiner, som har en stoerrelse paa ca. 2 fodboldbaner. Var deroppe sidst paa bike. Ovre i hjoernet skulle der gaa en trail ned til Mae Head jf. kortet. Men det var allerede foraeldet, da der gik en egentlig vej hele vejen til til ca. 1 km nord for Mae Head. Ok vejen var kun forsynet med beton paa de nederste 2/3, saa den blev ikke rigtig brugt endnu, da den var noget oedelagt af vand. Den forgrenede sig flere steder, bla. saa var der en gren, som nok gik til Sai Ree. Ja om 5 aar, saa er hele vestsiden overplastret med bungalows. Naa men vejen endte ca. 500 m nord for krematorieskorstenen ved templet - lige efter den meget stejle vej op til et viewpoint.

Saa var det tid til en morfar i en time eller halvanden. Tog det sidste for at vaere paa den sikre side. Faar laest en masse, ca. 1 bog om dagen.

Under eftermiddagens kraftige tilbagevendende byge opholdt jeg mig under balkonen til 7-11 paa sydkysten. Derfra kunne jeg taelle 3 ATM maskiner, 4 massagebikse og 3 internetforretninger. Hvis jeg nu var gaaet ud midt paa gaden, saa kunne jeg have tillagt ca. 3 massageforretnigner - hvad siger I saa - udvikling hva.

Med hensyn til internettet, ja saa er det meget anderledes end tidligere. Godt nok koster det 4 gange saa meget som i Oestthailand (2B pr. min), men det er hurtigere en paa mainlandet. Du ser ikke en forretning uden wide screen fladskaerme, med kamera headset og skype, saa det er vel godt nok.

Var ude og hilse paa budhaen syd for Big Fish. Det resort som de var ved at opfoere 150 m oppe i bjergene med opkoersel ca. 100 m foer sharkbay er nu aabnet. Det er godt nok ikke helt faerdig, saa pt. kan du faa 40 procent rabbat.  Der staar en vagtmand nedenfor og sorterer kraemmere fra. Derefter saa gaar der en stejl 2 sporet vej op ad bjerget. Vejen er midti delt med palmetraer for hver 4 m. Gik derop i boksershorts og toefler. Det er godt nok et paent sted wow mand. Saa da jeg kom ind i receptionen kom jeg i tanke om saetningen - it is your attitude, not your aptitude that determines your altitude here in life. Saa jeg rettede ryggen og fandt gutten der saa ud til at vaere mest. Det viste sig at vaer chefen/ manageren, da han hele tiden sagde, at saa havde han lavet dit og dat. Jeg fik lidt at vide om stedet og fortalte, at jeg ville publicere det paa nettet. Deres priser varierer fra 4.800 til 18000 B. Koh Tao Resort ved siden af Big Fish ligner et Khao San Backpacker Hotel i sammeligning. Fra terrassen er der udsigt til Shark Islang og saa til hele Ban Khao (Big FIsh bugten). Man kan se ned paa skuret Jamalkiri, som ligger i ca. halv hoejde. Imponerende, men skraemmende fint med internet paa alle vaerelser osv. Det er paa vej til at blive et rent Koh Samui er jeg bange for.

Da jeg kom forbi motorcykeldamen og englaenderen, var de ved at levere moeblerne tilbage til deres nye massagebiks, samtidig med at de raabte og skreg. I gaar blev jeg ellers inviteret til bryllup i oktober. Ja tingene aendrer sig hurtigt paa disse kanter.

I aften skal jeg op paa The Castle, der er et forholdsvist nyt sted over for Kuftha, men de har altid lukket. I aften holder de piratfest, men jeg har ikke kunnet finde noget som jeg kunne lave et traeben af, saa kommer nok bare langskaegget :) Der udleveres gratis klap ved indgangen :)

Appetitten er ved at vende tilbage, saa jeg naar sku nok op paa min kampvaegt inden jeg kommer hjem.