Jeg slap hvis lidt for let om ved det i gaar, saa her er lidt mere om turen fra Luang Pra Bang. Hele turen frem til Vangt Vienne foregik i bjergrigt omraade med baade urskov og teakplantager. Vi koerte gennem mindst 30 landsbyer med bjergstammerne hmon og kmerhmong (ikke sikker paa stavemaaden). De foerste er dem der boer hoejest i bjergene og de andre bor i mellemhoejden. Begge stammer tror paa aander i naturen, hvorimod Laoterne der bor i lavlandet er budhister.

Stammelandsbyerne var fattige. En enkelt eller to af husene i byerne bestod af sten. En handfuld var traehuse men den overvejende del var soelle huse opfoert med bambusflet. De lever meget afsondret fra livet i dalene og driver svedjebrug. Det ses overalt i bjergenen hvor de har svedet et stykke skov af og saa dyrker det et par saesonner, hvorefter det gives tilbagetilbage til naturen til regnerering.

Efter de ca. 320 km til Vangt Vienne (den med friends paa barerne og de unge der sejler i traktordaek paa floden, og flyder ind til bredden hvor de faar glassene fyldt op - har ikke vaeret der, men har faaet at vide, at det er hen i den retning - der er i oevrigt saa lidt vand i floden, saa det paa nuvaerende tidspunkt kan vaerer svaert at komme frem) var det helt andre levevilkaar. Det var flotte huse, faktisk bedre end i mange tilsvarende thailandske omraader.

Jeg tager malariapiller, da jeg har nogen jeg ikke fik brugt til den aflyste tur til Rwanda, men det er vist at skyde spurve med kanoner. Jeg har kun set enkelte myg og de har vaeret venligsindede, saa naar jeg har spist den foerste pakke, saa gemmer jeg den anden til et evt. angreb, hvor man kan bruge Malarone pillerne til at helbrede malaria med.

Fikset lidt paa byen i gaar aftes, men gik tidlig i seng, da det havde vaeret en lang busdag. Ved aftenstide ligner byen Pattaya nede ved vandkanten blot med den forskel, at man med kommunistisk grundighed har renset den for boessebarer, lebbebare og ladybarer. Et hollands par jeg talte med (kan vaere jeg indimellem gentager mig selv, men saa spring det over), sagde at de havde set et Oplysning Til Borgerne skilt med 2 maend  med et kryds over og 2 damer med et kryds over og derefter en mand og en dame med et hjerte.

Jeg kom afsted ved ottetiden her til morgen og fandt hurtigt et sted hvor jeg kunne leje en model damecykel med kurv men uden twinsaddel (1US). Jeg koerte foerst ud til en faldefaerdig 2 m bred bro, som foerte over til en oe midt i Mekong floden. Oens storrelse skifter afhaengig af hvor meget vand der er i floden, men da vandet i oejeblikket er meget lavt, saa dyrker de groentsager paa mange kvadratkilometer flodbred rundt om oen.

De gloede lidt paa mig - ikke nogen venlige smil, naermest en venden ryggen til holdning. Maaske er det ikke hver dag der kommer turister derud, men alligevel en lidt negativ holdning.

Naar vi nu er ved det med menneskene, saa er det nogle flotte stolte folk, som jeg indtil nu synes, at det er svaerere at komme ind paa livet af end thailaenderne. Jeg har godt nok ogsaa kun vaeret de meget turistede stedet men alligevel. Haaber det aendrer sig naar jeg kommer lidt sydover.

Det var rart at komme vaek fra det kolde og skyede vejr i bjergene. Her er det T-shirt vejr hele dagen, dog svalt om morgenen og aftenen. Himlen var i dag saa blaa, som den nu kan blive paa disse kanter og solen bragede ned.

Jeg fik cruiset byen rundt og set paa byens tydelige franske kolonialistiske arkitektur. Ja de har saagar ogsaa en triumfbue og en forkortet Champs Ellysse.

Jeg savner den thailandske mad, da den laotiske ikke har vaeret noget saerligt indtil videre. Men saa til frokost koerte jeg ned til floden og til hoejre (vest), hvor der var nogle fine lokale spisesteder med udsigt ud over floden. Her fik jeg noget fiskesalat, som jeg synes rigtig godt om, nu faar jeg saa at se om maven er enig deri, idet det indeholdt ikke saa lidt chilli.

Appropos maven, sa har jeg faaet min foerste rigtige gang hurtigmave - heldigvis ikke af den type hvor man ikke selv bestemmer tid og sted, men af den slags hvor alle kunstneriske forsoeg paa at lave flotte snoninger er helt udelukket.

Kl. halv to koerte jeg i pit for som der synges: Only mad dogs and englishmen go out in the midtday sun.

Da jeg laa paa sengen paa mit 4. sals hotelvaerelse med flodkig, saa manglede jeg blot en Daiquary i glasset for at kunne foele mig hensat til en gammel Hampry Bogart film fra Cuba med loest pus og nedfaldende maling og tapet samt en stor loftspropel. Der er blot en forskel, i filmenen koerer propellen langsomt - wrum - wrum - wrum, men min har kun en hastighed og bevaeger sig som propellen paa en Messersmith.

Byen ligner fuldstaendig en thailands by blot med den forskel, at de her har erkendt at det er praktisk at holde fortovene fri, saa folk kan gaa paa dem i stedet for ude blandt bilerne.

I dag lykkedes det mig faktisk at se en gammel VW boble, 2 gamle Toyotaer og en Panda, men ellers er bilparken meget fin.

I morgen starter der en foodfestival i kulturhuset, men jeg ved ikke rigtig om jeg gider blive flere dage paa dette sted. Overvejer at tage bussen kl.0600 til Savannaketh, som ligger 9 timer sydpaa - altsaa hvis jeg faar plads paa ekspresbussen ellers er det omkring 16 timer.

Har nu i oevrigt faaet fjernet min simlaas, saa jeg kan anvende det thailandske nummer jeg koebte ved ankomst. Det er 0066-0890539815