Kl. 0620 sprang min rygsaek og jeg ud i den nye dag, som lige havde faaet oejne. Der var ikke mange laotere paa gaden. Enkelte tukdriverer og gamle damer paa 80, som fejede fortorv. De staar sent op og gaar tidlig i seng, saa laotere maa vaereC mennesker.

Ankom til busstationen kl. 0700 og fik at vide at der gik en bus foer kl. 0830, men det var en VIPbus (115.000 kip - 70 kr mod ordinaer til 100.000), saa den snuppede jeg, da jeg havde en mistanke om at det ville blive en lang dag.

Efterhaanden indfandt flere bekendte sig paa busstationen bla. franskmanden 3 liter oel, men  der var noget der manglede - ingen pose - den kom senere med en noedforsyning i form at 2 daasebajere.

Saa var der den meget indignerede tyske pige, som skulle have vaeret med bussen i gaar aftes kl. 2000, men den kom ikke, saa hun var noedt til at overnatte. Jeg sagde til hende, at hun skulle opfatte det som et tegn om, at der var en mening med at hun ikke skulle med bussen i gaar, nu var det bare hendes opgave at finde grunden.

Saa gik det ellers derudaf gennem et meget flot bjergrigt taerraen, men lidt langsomt. Efter 4,5 timer holdt vi ind og fik gratis frokost i form af suppe, 2 rettter ris og vand. Ja og paa bussen havde vi faaet vand og en uspiselig kageting. Saadan er det naar man er VIP er.

Paa en bjergtop ved et udsigtspunkt holdt en bus. 50 meter fra den  eller mindre stod en mand 2 m fra vejen med ansigtet ud mod vejen. Hovedet var boejet ned mellem benene og roeven stak op i luften uden at vaere iklaedt benklaeder. Laarknoglen stod altsaa i en vinkel paa 30 grader opad. Meget speciel stillen og sted til dette forehavende. Men hvis han ellers kunne holde tryk paa hele vejen, kan det vaere at det ville lykkes, ellers ville hans bukser ikke vaere som de burde vaere. Hvad faar en mand til at goere denne handling saa offentlig, jo han skulle skynde sig og det goer jo ikke situationen mindre spaendende, men desvaerre fik jeg ikke afslutningen, da vi var forbi ham paa 2 sekunder.

Glemte lige at fortaelle at min sidemand selvfoelgelig blev en spaerreballon af en kvinde sommindede mig lidt om de hunde jeg havde set drive ned af Mekong udspilet som en fangers fangstblaerer. Hun klemte mig vaeldig med sin store krop, hvor hun havde fyldt alt for meget mad ind i. Bamsen gik straks i hi, maaske for at spare paa forbrandingen, saa hun kunne holde sin kampvaegt.

Der burde vaere et bur man skullekunne vaere i, hvis man kun vil have et saede, lidt ligesom med haandbagagen i lufthavnen.

Naa jeg har nok overdrevet lidt, men det fremmer forstaaelsen. Om mig vil hun nok taenke at han da vist var ved at laegge an paa mig, men nej ellers tak, jeg fremtog blot mit kamera fra min sidemonterede taske og for at kunne goere dette var jeg noedt til at flytte rundt paa hendes daeller.

Efter 9 timer var vi fremme kl. 1700. Jeg gik ind i byen hvor det var svaert at finde noget at bo i, men jeg fandt dog et hotel med koldt vand. Det kan godt gaa i denne by Ventianne (hovedstaden), da det er varmere her (8dollar).

Nu vil jeg ud og have noget og spise. Ville ellers have skrevet nogle flere historier, men det er et raaddent tastatur, som jeg sidder ved.