San Fernando var en handelsby med en masse traffik. Igen saa ligger slummen nede ved vandet. Maerkeligt at de ikke kan forstaa betydningen af vand, men paa den anden side, saa var der flere direkte kloakudloeb, saa det kunne vaere ligemeget. Et plus var at deres tricykler kun var firtakts modeller, men det hjaelper jo lige fedt, naar diselosende jeepneys koerer helt inde i de smaa gader hvor der handles.

Efter en nat tog jeg videre til Vigan, som har nogle flotte gamle spanske bygninger, som imidlertid er forfaldet noget ala Cuba. Desvaerre var der en helt uudholdelig traffik i byen ligeom der udenfor de flotte bygninger var en maengde turistlort. Tror at det eneste tidspunkt at tage billeder af husene maa vaere om morgenen. Jeg blev saa traet af det hurlumhej, saa jeg straks skred naeste morgen.

Planen var at smutte til Abbra, hvorfra der var vist en vej ind over bjergene til Sagada. Da jeg kom til Abbra, saa fik jeg at vide at den vej kun var for fodgaengere, saa paa hesten igen og sydover til Baguio, hvor jeg var efter 8 timer i bus. Tog en overnatning, da jeg ikke ville fortsaette de yderligere 3 timer til Sagada. Smart fyr, for turen er rettelig paa 6-7 timer.

Jeg har tidligere udtalt mig negativt om oestens VVS arbejde, saa nu vil jeg proeve med en lidt mere positiv indfaldsvinkel. Fillipinerne er ikke saa store og derfor sidder haandvaskene lavt. Det er en kaempe fordel, naar man staar og barberer sig, for saa kan man slaa 2 fluer med et smaek, blot skal man huske at skylde skraberen under en loebende hane og ikke i vasken. Hvem siger at maend ikke kan multitaske - fik i den piger.

0930 tog jeg bussen til Sagada. Det var en helt fantastisk flot tur ind over bjergene mellem  alle deres terrasser med groentsager og ris, men det var ikke for boern. Det var en ret haard tur, som udelukkende bestod af haarnaalesving. Jeg folte mig ligesom ham dvaergen i Snehvide der spiller paa harmonika med ballerne. Skiftevis stoede fra med den ene og anden balle. God motion, men lidt haardt.

Efter 6 timer var jeg fremme i Sagada, som ligger meget langt, langt ude paa landet og lige saa langt oppe i bjergene. Her kan jeg uden larmen fra tricykler, jeepneys og boelger pludselig for foerste gang hoere min tinitus. Helt vildt fredeligt, tror sku ikke engang de har en karaokebar.

Bliver mindst 2 dage. Skal ud og se nogle huler og begravelsespladser. Derefter gaar det sydover formentlig til Banaue og saa nedad til et surfersted paa oestkysten taet paa Manila, hedder vist Baler.

Alt vel.