Gapan var ok for en dag, bedre end en ekstra dag i Manila. Men jeg tog bussen til Cubao, som er den nordlige busstation ved Manila. der gaar ingen busser til Manila, kun til Cubao og Pasay, som er den sydlige busstation.

Efter små 3 timer var jeg fremme og tog så toget ned til den sydlige side at Manila for at være tæt på lufthavnen. Stedet jeg på kortet havde udset mig hed Ayla og ligger i Malate. Det så ud til at være et fint sted med mange gader og pladser.

Jeg skal da lige love for at det var fint. Det må sku være Manilas Beverly Hills. Jeg væltede lige fra toget ud til omkring 5 rigtig store hoteller af den type jeg normalt ikke bor på. Tænkte det kunne være skægt at vide hvad en overnatning kostede sådan et sted, så jeg vadede frem mod døren, men blev straks standset ved fortorvskanten, hvor jeg skulle screenes for bomber med hunde og min bagage skulle checkes. Det fik de så at vide, at det var Jepsen ikke lige i humør til, så jeg skred.

Bad en taxa finde et billigt hotel/seng. Jeg blev kørt hen til hotel Victoria, som lå på 3. sal og ud over at de havde mange gamle malerier på væggene, ja så var der ikke noget at råbe hurra for, men det var da ok og prisen, ja den var den højeste på turen 1700 peso.

Jeg gik mig derefter en tur ved skumringstid og fandt ned til et megastort shoppingcenter, som bestod af 4-7 centre, der lå omkring en fælles park. Det hed vist Greenline. Men det var mest mærkevareforretninger som Guchi osv., så ikke lige noget for mig.

Var også blevet sulten, så jeg kiggede på en gang Adobo, som der her ville have 300 peso for og det ville jeg jo ikke give, når jeg på hele turen havde betalt mellem 40 og 80 peso for det samme og i øvrigt havde fået nok Adobo.

Jeg fandt i stedet en Terrijaki Boy japaner ting og derefter gik jeg amok med Sushi. Jeg fik auberginer i sød soya, Maki med tun, Californiske fiskeruller med orange kaviar og mayo, stegt toufu i suppe og en gang rå tunsalat. Bøvs. Der blev jeg mæt, men når jeg kan råæde rå fisk for under 50 kr, ja så er det lige mig.

På vejen hjem kom jeg forbi et karaokehus. De annoncerede med 1 time for 85 peso, så jeg væltede ind og bad om et rum, så jeg lige kunne få pudset formen af. Her var det ikke kun sådan en dum karaokeboks, men et stort surround anlæg med go musik og masser vibrator på mikrofonen. Så den fik ikke for lidt, lige fra Tennesee Waltz, Near far, Jailhouse Rock, Fernando og selvfølgelig lidt Frankieboy. Anlægget var så godt, så det i op til flere sekunder af gangen faktisk lød nogenlunde, men sanger bliver jeg aldrig. Jeg kom til at optage noget af det på min recorder. Det var en svær proces næste dag at høre det igennem og så forsøge at acceptere, at det er så langt evnerne rækker indenfor den metier.

Tog i lufthaven i god tid, hvilket var en god ide, da de har 4 forskellige terminaler. Jeg skulle med fra terminal 3, hvor Cebu Pacific Air holder til - i øvrigt et rigtig godt selskab, det eneste jeg har fløjet med, som afholder quiz konkurrencer under flyvningen.

Her kommer der guldkorn: Da jeg kom til paskontrollen, så spurgte jeg betjenten om hvad jeg skulle betale, hvis jeg nu ikke havde haft et visum. Jeg blev sendt over til deres kontor for overskridelse af tiden uden visum. Her fortalte damen mig, ja hun skrev det endda ned på en seddel til mig, at de første 21 dage ikke kræver visum. Hvis man derefter overskrider tiden med op til 38 dage altså ialt 59 dage, så koster det 3030 peso i afgift. Det er meget billigere en at ansøge om et visum og så er det nemmere. Derudover så er der også muligheden for at pasbetjenten ikke opdager overskridelsen.

Da jeg kom til Kastrup, så måtte jeg bløde 3000 peso for en enkeltbillet til Skanderborg. Hvad har de gang i - der hvor jeg kommer fra kunne jeg køre bus i 8 timer for 400 peso, her for jeg en sølle tur på 3 timer.

For ligesom at lande langsomt, så gik jeg hjem fra stationen. Når jeg kiggede ud over det kolde, fugtige og tågede landskab, hvor der i alt det grå sås enkelte spor af sne, ligesom der var en flok råger der skræppende fløj rundt, så følte jeg mig som deltager i en Alfred Hitchkok film eller en eventyrfilm om orker og trolde. Tænk at der bor mennesker sådan et sted.

Men nu ligger jeg varmt og godt på sofaen og så er det jo slet ikke så slemt  endda, men det tager nok lige et par dage inden jeg rigtig får landet. Den tid vil jeg bruge til at få lagt vore billeder ud på en hjemmeside og så ellers følge op med et link her på siden.