Om aftenen moedte jeg et par rigtig fine belgiere, saa vi var ude og drikke et par oel og fortaelle roeverhistorier. Den ene er gift med en hongkong kineser, saa vi har aftalt at moedes engang naar vi kommer hjem.

Da jeg mener, at jeg fik set byen paa en eftermiddag og en aften samt at jeg er traet af store byer, ja saa pakkede jeg og tog afsted i morges kl. 0700 til Donsol ifoert vaadt toej, da mit vasketoej ikke havde naaet at toerre. I saadan er tilfaelde er det bedre med kropstoerring end jordslaaet toej.

Fandt en minibus til 65 peso, men da det kneb lidt med at faa den fuld, saa blev passagererne enige om at spytte 25 peso mere i kassen og saa koerte chauffoeren.

Var ikke sikke paa man kunne bo i Donsol, men det var ikke noget problem, hvis man har kroner. Var foerst helt ude ved pynten hvorfra baadene sejler ud paa hvalkiggeri. Her kostede det billigste fanrum 1500 peso, hvilket selvfoelgelig er for meget, men da det er et rent, slikket, paent og isoleret resort, saa gad jeg ikke engang bo der om det saa var gratis.

Tog de 2 kilometer tilbage til Donsol, hvor jeg fandt en koebmand, som udlejede vaerelser pa foerste salen. Fantastisk rent sted med en fin atmosfaere, da de 6 rum ligger ud til en stor stue og koekken. Rummet er paa 15 kvadratmeter, men ekstremt simpel, men rent for engangs skyld og saa kun 400 peso. Ud vor stuen er der en altan med udsigt ud over byens mest befaerdede kryds - ja det siger ikke ret meget, da byen er meget lille.

Jeg har brugt dagen paa at gaa rundt i byen og ude ved stranden. Paa min tur har jeg moedt en masse folk. Jeg er blevet inviteret indenfor flere gange baade til kortspil og whisky. Jeg tog det sidste. Naar jeg gaar er jeg omkrandset af rigtig mange boern.

Her til aften var jeg nede at fotografere solnedgang med en baad i baggrunden, men det kraever sin mand at styre teknikken, naar der haenger 2 unger paa ryggen af en og de andre hopper ind og ud af billedet.

Befolkningen er utrolig imoedekommende og venlige, saa det har vaeret en rigtig god dag. Moedte ogsaa et par fra Singapore, som havde vaeret ude og kigge hvaler, men de sagde, at sigten ikke var ret god. Men da det har vaeret stille vejr og hoej sol hele dagen, ja saa haaber jeg selvfoelgelig paa god sigt, saa jeg kan svoemme en tur med hvalhejerne og se dem i hele ders laengde. Man skal blot holde sig fra halen siger de.

Prisen er 3500 for en baad med plads til 7 personer, altsaa 500 pr. hoved samt 300 i skat til regeringen. Belgierne fandt en der kunne skaffe en baad til 1250, saa vi tager en privatbaad. Saa slipper vi ogsaa for skvadermikler, som ikke kan faa lettet roeven og komme ned til dyrene.

Jeg bliver nok her 2 dage og derefter tager jeg nok hen til en lille fiskerby, der ligger 5 km herfra og snupper en overnatning, inden det saa smaat begynder at gaa nordover.

Paa turen har jeg i oevrigt rigtig stor glaede af min lydoptager som fx i dag da jeg moedte en dreng, som ville vaere ven med mig, hvorefter han tog mig med hjem i paelehytten ude i mangrovesumpen, da jeg skulle se hans kvaelerslange. Hele den tur fik jeg optaget og det giver et rigtig fint indtryk af stemningen og menneskene.

Det er saa meningen at jeg senere udgiver det optagede muligt med indlagte billeder, men det er et stoerre projekt, men jeg tror at det kunne blive en fin rejseberetning.

Her til aften var jeg begyndt at blive lidt kendt, da flere af boernene raabte Claus efter mig. Alle ungerne vil gerne traene deres engelskkundskaber, saa det bliver til rigtig mange gange paa en dag, hvor jeg skal fortaelle hvad jeg heder og hvor jeg kommer fra, men det foretraekker jeg lang frem for de lidt passive og ikke specielt glade hoveder nord for Manila.