Den 16. var v i på"Island hopping" sammen med hollænderne, en englænder de havde mødtsamt en skotsk kvinde, som i øvrigt rejste 6 måneder om året og kom med en deltip til fremtidige ture. Hendes anbefaling var Myanmar (Burma) og det nordligeaf Indonesien. Hun anbefalede også Surin islands syd for Ko Chang Noi og Ko PayYam i Thailand (Jeg var på vej derud sidst, men man kan kun komme derud idecember til maj, da vejret ellers er for hårdt).

 Vi havde hyret en udrigger båd til 1500 pesoog blev først sejlet ud til en national marine park. Ikke særlig flottekoraller, de var faktisk flottere på mange af de andre rev vi dykkede på, så viærgrede os lidt over, at vi skulle af med 100 peso til en parkbetjent, som komsejlende og kradsede penge ind.

Derefter til en klarsø, som lå 50 m over havet (200p). Fint vand, men næsten ingen liv, men en flotsø.

So tog vi ud ogfiskede, da hollænderne havde købt et par kroge, noget line og nogleblæksprutter. Heldet var ikke rigtig med os, men det blev dog til 2 gnallinger,som dog blev sat fri igen, så vi fik ikke grilstegt fisk til frokost, som viellers havde planlagt med, så der var ikke andet for end at spise det frugt,som vi havde medbragt for skipperen havde ikke været så smart, så han solgtekolde vand og sandwich.

Vi blev dereftersejlet til en strand, hvor de igen ville til at rippe os for 100 penge, men såfik skipper besked på at vende skuden og sejle lidt ud, hvor der var finekoraller og mulighed for at fiske. Jesper og jeg svømmede så ind til et vrag,som lå ud for stranden, men det var ikke noget særligt.

Kl. 1730 var vihjemme igen efter en fin dag på vandet.

Om aftenen var vi udeog spise grillmad og Jespers mave var igen ok, så der blev spist igennem.

I dag var vi så igenude og dykke med samme super guide og kun os to på den fine udriggerbåd. Vi varførst på det eneste rigtige krigsskib, som de har liggende i bugten"Akutzushima" på 35 m. Det var en vandflyver carrier altså en slagshangarskib, men kun omkring 130 m lang. Sigten var ikke god, men vi havde etflot dyk, med masser af fisk, som stod i de flotte huller i vraget. Når man sålå inde i vraget og så dem i modlys, så så det rigtig flot ud.

Derefter snorklede vipå et mindre vrag på 5 m vand. Her indtog vi også vores frokost og igen havdeskipperen frembragt kullinariske herligheder.

Efter en overfladetidpå omkring 2 timer dykkede vi på en fragtbåd, der lå på 33 m. Igen dårlig sigt,men et flot vrag med mange fisk og store muligheder for at svømme ind i vraget.

Paa dykket proevede vi noget nyt, et safety stop paa 2 min paa 15 m. Skulle vaere en ny dille. Vi sluttede med 8 min deko paa 3 m og det var ogsaa rigeligt, naar man dykker i en shorty (ingen arme og ben), men den dragt goer, at jeg tager det mere med ro og bevaeger mig meget mere koordineret, da jeg eller skaerer hul paa huden :)

Vi fik også ringet tilde nummer vi havde fået ude på havnen "Edvins kone" og spurgte om deskulle mod Mindoro på et tidspunkt. Det skulle de mandag kl. 0600, så vi sagde,at vi ville med. Ikke fordi jeg tror hun noterede det eller reserverede pladsfor det kører nok efter "Rexona princippet", som anvendes påJeepneyeren "Altid plads til en til ...).

Så i morgen blivermåske den sidste dag her, hvis altså båden sejler, men pyt, vi kan godt brugeet par dage mere her, da der er mange ting man kan give sig til. Så i morgen erdet meningen at vil vil ud og køre knallert (500 p) og så tage en tur rundt påBusuangua øen. Det er noget med monster dårlige veje med meget langt mellembyerne, så vi satser på ikke at punktere.

Alt vel, højt humørog sol med en smule skyer, lige som vi kan li det.