Sommetider roder jeg lidt rundt i hvad jeg har skrevet her paa loggen og hvad jeg har indtalt paa min voice recorder, men har I hoert den her foer, saa kommer den i en ny udgave.

Rosinroev. Ja det kunne vaere et slangudtryk eller en populistisk medicinsk formulering til at beskrive de nedre ekstrimiteter med, ja man kunne forestille sig at der ogsaa fandtes ordet sveskeroev. Men det her er ikke fup eller fakta, saa her er loesningen. En lille pige kom hen og som saa ofte foer, saa spurgte hun: "Wat you name Mister" Hun fik saa navnet, hvorefter jeg bad om hendes navn. Og som saadan nogle smaa piger nu kan rable deres navn af, saa sagde hun til min overraskelse Raisin Ass Santiago.

Hvem fanden kan finde paa at kalde deres datter rosinroev? Naa men det betyder maaske noget andet paa fillipinsk. Har ogsaa moedt drenge der hedder Dhenmark eller Denmark. Det staar der i hvertfald paa deres tricykler.

Naa, men jeg kom afsted fra Banaue i stoevregn kl. 0700 om morgenen og tog til San Jose (250p) Herfra med minibus til Cabanatuan (65p). Herfra naaede jeg lige en bus til Baler (175p). Jeg kunne vaelge mellem en aircon minivan der kun kostede 25p mere, men jeg foretraekker at sidde ved vinduet i en lokalbus - foretrak er maaske det rette ord for det skulle vise sig at vaere en daarlig vej. Halvdelen af vejen var bumlet grusvej i bjerrigt terraen. En vej man aldrig ville faa lokket en dansk buschauffoer ud paa, men her faar en saadan vej kun betegnelsen daarlig, da jeg ved de findes meget vaerre.

Stoevet fra vejen laa som en tyk taage inde i forerhuset (ps. i oevrigt saa sidder der en fillipinsk dreng og laeser over skulderen hvad jeg skriver, naar der kommer nogle navne, ja saa gaetter de sig til resten). Turen var lang, 4-5 timer og det var langt langt ude paa landet for enden af en vej, som ligger klemt inde mellem bjergene og havet. Styrter vejen sammen, ja saa naar jeg ikke min flyver.

Det blev moerkt og buschaufforeren kaempede sig meget aggressivt frem i terraenet, som var en flot balnding mellem savanne, jungle og syd Frankrig. Bussen stoennede sig vej op gemmen haarnaalesvingene som en travler eller en slaebebaad, der har faaet fuld gaspedal og kaemper med vandmasserne.

Endelig kom bussen til Baler og jeg tog en tricycle ud til Sabang, der er stranden 2 km ude. Her ville jeg finde en basthytte som dem vi boede i paa Palawan, men det fandtes ikke. De har kun rum med veranda. Der var optaet de 2 foerste steder, saa da jeg det tredje sted blev tilbudt et meget lille hummer til 400 slog jeg til og stroeg i bag.

Puh det var skoent. Jeg er 1 T/shirt fra at skulle bruge my cleanest dirty shirt (ja mit vasketoej sorterer jeg i 2 sorteringer - den ene pose boer absolut ikke anvendes, medens den anden fint kan gaa hvis man altsaa ikke er for sart.

Efter 12 timers transport var jeg godt traet, men alligevel var jeg en tur oppe for at faa noget at spise og saa saa jeg, at jeg var ankommet til aabningen af det 3. aarlige surftraef. Var nede og se surfning her i morges, men mere om det senere. Konkurrencen varer 3 dage.

Hernede gaar de meget op i Valentines dag, saa happy Valentine til jer alle. Alt vel.