Godt jeg ikke stak af i morges, da vejret saa lidt traels ud, da det som altid er dumt kun at vaere en dag i en by, da der altid er noget at fodre opleveren med. Dels var der det med vejret, men saa syntes jeg ogsaa, at her var lige lovlig mange turister, hvilket var grunden til at jeg var ved at sappe.

Naa men kl. 0900 kom jeg ud i noget smaanusset vejr, men paa torvet er et par hundrede boern igang med et optog i anledning af Valentines dag den 14. saa jeg fulgte optoget, som var meget farverigt. Uniformeringen bestod i, at boernene havde faaet at vide, at flipfloppere ikke var tilladt, saa de havde vaeret hjemme i skabene og fundet familiens andet fodtoej, saa der var smaa piger i mors stoevler og drenge i store trekkingsko. Et af optogene var ifoert fars cowboy hatte og hvide T-shirts og saa hamrede de loes paa trommer og hjemmelavede xylofoner. Meget fin start paa dagen.

Saa gik jeg ned til Tam An, som er en lokal stammeby, men den laa lige lovlig taet paa Banaue, saa der var souveniers forretninger. De havde nogle rigtig flotte ting, saa jeg var noedt til at koebe en lille krukke for 100 peso, men saa blev jeg ogsaa inviteret indenfor og blev tilbudt at se bedstefar - ja, ja jeg ved det, turistgejl, for der skulle selvfoelgelig laegges en donation, men alligevel interessant, da bedstefar havde vaeret doed i mange aar. Hun hentede en stofpose, som hun foldede ud og der laa knoglerne af bedstefar. Efter de doede har opholdt sig i kisten i 2 aar, saa tager de dem ind og vasker knoglerne, som saa opbevares i huset. Fin skik.

Jeg havde laest, at man kunne fortsaette til en anden lille stammeby, saa det gjorde jeg. Der var ikke tale om en vej eller en sti, men derimod daemningerne mellem risterrasserne. Jeg var blevet tilbudt en lille pige som guide, men det havde jeg afslaaet -egentlig aergerligt, for jeg havde godt undt hende en skilling - men en guide fratager en muligheden for at fare vild, ligesom trygheden goer turen for kedelig.

Ja jeg farede selvfoelgelig helt planmaessigt vil ude i rismarkerne og endte med mudder til knaene, men hele tiden moedte jeg venlige mennesker, som fik mig tilbage paa sporet/daemningen.

Den anden by var bedre, for her boede folk helt oprindeligt i deres paelehytter, saa jeg satte mig ned og forsoegte at falde ind i miljoet og som altid, saa lykkede det fint. Jeg kom i kontakt med beboerne og fik en god snak. Alle deres fornoedenheder skal slaebes ned i landsbyen, da der ikke gaar nogen vej til byen. Boernene gaar ikke i skole, men hvad gavner det ogsaa dem at laere om napoleon, naar deres fremtid er boern og ris.

Arbejdet med at vedligeholde de 2000 aar gamle diger er enormt. De slaeber rundt paa mudder og klasker det op ad voldene. Gamle koner gaar og luer kanterne. Meget romantisk, men jeg vil nu ikke bytte.

Dette var en fantastisk flot tur rundt mellem rismarkerne og stemningen blev foroeget ved at skyerne haevede sig og solen broed igennem.

Tilbage paa vejen moedte jeg som saa ofte foer nogle gutter, der var ved at kvaele noget gin - om jeg da ikke lige skulle have en dram - det ka i bide skeer paa at gutten skulle. Saa gik snakken og jeg fik mange oplysninger om hvordan livet var i rismarkerne. Jeg fik ogsaa at vide at deres guvernoers bedstemor paa 90 aar lige var doed og der var stor party hos familien, som havde vaeret noedt til at slagte okser og grise for at give en gang mad.

Saa bye bye til gutterne og afsted til begravelse. Der var et par hundrede mennesker i koen for at faa mad og komme til at se bedstemor, saa jeg noejede med at vaere med paa en kigger, da vores familieskab nok er lidt langt ude.

I morgen gaar det sydover og ud til kysten.

Her er et tilbud fra faetter Guf til dem der kunne taenke sig et gratis kursus i officepakken: