I gaar tog jeg sydpaa ad stranden og over en flod med en stagebaad for at se hvad der var derovre. Efter en halv times gang kom jeg til en kaempe mole og var ved at vaere sulten, men saa havde de ikke vand eller oel eller ogsaa havde de mad og ingen ris. Det med at lave business er de ikke for skrappe til. Det lykkedes mig faktisk foerst at faa noget at spise, da jeg kom hjem igen kl. 14.

Men ude ved havnen kunne man se, at der ude paa en pynt stod rigtig mange mennesker. Jeg gik derud og det var surfkonkurrencen, der var flyttet ud til et sted med store boelger, men ikke helt ufarligt, da surfet sluttede paa et koralrev.

I Baler moedte jeg max 10 udlaendinge, saa stedet er ikke rigtig blevet opdaget endnu, men jeg tvivler ogsaa paa, at det bliver til et masseturiststed, da de vist har lidt problemer med vejret pga. bjergkaeden vest for byen.

Da jeg kom op ved sekstiden i dag saa stoevregnede det, saa jeg pakkede og spurgte mamma om hvilken af 4 byer paa vejen til Manila, som hun syntes jeg skulle besoege og hun pegede paa Gapan, saa det blev det, maaske ogsaa fordi stedet ikke er naevnt i bibelen.

Paa busstationen kunne jeg ikke finde en aircon van, saa jeg gik mod lokalbussen, da der en saadan vaad dag ikke kunne vaere problemer med stoev. Men paa vejen moedte jeg en gut, der skulle til Cabanatuan som jeg. Han skulle derind for at handle og manglede nogen til at betale hans braendstof, saa jeg hoppede paa.

Det var en almindelig firehjuls traekker og det var rent luksus, da han kun medtog 4 passagerer. Det viste sig, at han koerte en anden vej tilbage, som den jeg var kommet ad. Vejen gik op over bjergene og var temmelig daarlig. I mange sving var han noedt til at bruge den modsatte koerebaen, hvis man kan tale om saadan en paa en 3 meter bred vej, idet den hoejre side af vejen var helt undermineret og klar til at skride ned.

Et sted var en bro styrtet sammen, saa de havde lagt nogle planker over vandloebet. Vi listede over den interemistiske bro og det gik, men absolut ikke en vej for busser eller almindelige biler.

Da der er lidt frihedsbevaegelsesaktivitet i omraadet, saa moedte vi flere checkpoints, som ogsaa skulle forhindre carjacking og roeverier. I det hele taget saa saa jeg mange vagter. Paa det foerste sted jeg boede var der en bevaebnet vagt og det andet sted, der blev der laast vaeldigt af, men jeg har ikke set nogen bad guys endnu, heldigvis.

Alle deres kiosker, der saelger vaskepulver og tandpasta i plastposer var der armeringsjern for vinduerne og naar de lukkede for deres juvelbutik, ja saa bankede de metalskodder op indvendigt fra. Men det har vi set overalt, saa det anser jeg som en form for tradition mere end en noedvendighed.

Da vi kom ned fra bjergene koerte han ud i en flod og en flok unger kom og skrubbede hans bil for hvis han koerte ind i byen med en beskidt bil, saa kunne han faa en boede af politiet.

Gapan er en stoerre lille by med et stort marked, saa der er noget og se paa. I hvert fald meget bedre end 2 naetter i Manilla.

Somme tider kan man godt blive lidt traet af larmen og deres totalt manglende forstaaelse for betydningen af fortorve og separationen mellem de koerende og gaaende, men hvis man bare flyder med stroemmen, ja saa gaar det.

Hvis man absolut skal gaa og hidse sig op over smaating, ja saa er der riget man kan faa tiden til at gaa med, for i et land som Fillipinerne bliver alt lavet billigst muligt. Vedligeholdelse er ikke noget man bruger. Hvis man bliver tvunget ud i noget vedligeholdelse, saa vaelger man den hurtigste og nemmeste loesning. En dame i bussen klagede over at vinduet ikke kunne holdes aabent, ikke noget problem, konduktoereren kom med en ledning, som han viklede om vinduet og hattehylden, saa var den klaret.

I den restaurant, nej jordhule, hvor jeg spiste i dag, der havde de haft problemer med at vandet loeb ned paa bordet og dermed i maden, den var klaret ved at man havde sat en pind ved siden af bordet til at holde en loes plade, som ledte vandet vaek fra bordet.

Bruseren virker selvfoelgelig ikke ret mange steder, men der er altid en spand og en poes, hvilket ogsaa er meget mere laekkert, da man saa faar en ordentlig skylle paa en gang og dermed det store gys i stedet for alle de smaa hysteriske gip man faar med en bruser.

All my bags are packed and I am ready to go - Yes, jeg er ved at vaere klar til at tage hjem, naar det nu altsaa skal vaere.

I morgen er det ud til hovedvejen og praje en bus til Manila og saa ellers tage den med ro til jeg rejser dagen efter kl. 16.

Naar jeg kommer hjem og har faaet styr paa mine billeder og lydoptagelser, ja saa kommer der en update med links.