Baguio er en rigtig studenterby med mange sovesale og mange lokale turister. Byen ligger i et meget bjergrigt terraen og temperaturen er som en dansk sommermorgen, bare laekkert, men naar solen gaar ned, saa er det paa med lange bukser og skjorte, ja jeg koebte sku endda et par sokletter.

Midt i byen er der en rigtig fed park, hvor alle de lokale turister forlyster sig paa en soe i robaade, svaner, vandcykler og lignende fartoejer. Ved siden af er der 200 m asfaltlignende lukket vej, der er 12 m bred. Langs denne vej er der mindst 30 shops, som udlejer cykler i alle afskygninger, saa de lokale turister droener frem om tilbage paa deres trehjulede cykler med parasol.

I parken moedte jeg mange spaendende mennesker, som jeg fik lavet lydoptagelser med. Jeg fik bla. manicure, pedicure og fodmassage samtidig med en mamma serverede kaffe for mig, men det maatte jeg ogsaa bloede 15 kroner for incl. neglelak og hele svineriet.

Mit stamvaertshus blev en country og western saloon (var der 2 gange), men der var rigtig stil paa drengen. Naar deres 6 mands store orkester holdt pause, ja saa dukkede der bare 6 andre op og tonsede videre.

Selv om der ikke er tricykler i byen, saa var der en del os fra diselbilerne, men herudover virkede luften og byen forholdsvis ren. Husene er af en hel anden standard end det jeg tidligere har set paa min rejse. Ikke nogen bambushytter, men mest murede/stoebte huse. Men det er klart at det indvendige stadig er lavet paa fillipinsk. Pa mit hotel Benguit Pine tourist Inn faldt bruseren ud af vaeggen, da jeg kom til at roere ved den, men heldigvis saa var vandtrykket saa hoejt, saa vandet stod i en straale ud af vaeggen. Ikke som et sted hvor vandet kun loeb ned ad vaeggen, saa man skulle sno sig op af vaeggen for at faa vand paa sit legeme.

I dag tog jeg bussen ved nitiden og koerte et par timer til San Fernando. Turen var rigtig flot gennem bakkede bjerglandskaber, hvor der flere steder var nogle smaa risterrasser, som der skulle komme flere af hoejere oppe.

Et sted koerte vi forbi en kirkegaard, hvor de doede boede i flotte huse med en fin udsigt - var maaske lidt bedre med de simple murede sarkofager, som ligger spredt hulter til bulter paa en mark - og saa bruge pengene paa det hua man bor i mens man er i live. Men man er paa den anden side kun i live ganske kort og doed ganske laenge, saa det er maaske smart nok, hvis man altsaa ikker som jeg er budist og tror paa genfoedsel. For jeg har sku ikke taenkt mig at vaere doed ret laenge ad gangen, da det nok er lidt kedeligt i laengden, selv om man har en fin udsigt.

Nu er der kun 14 dage tilbage og jeg er begyndt at savne Chui, men havde hun tid til at flyve herud, saa kunne vi fint snuppe 2 maaneder mere.

Alt vel. Solskin, varmt og solrigt vejr og easy going.