I gaar var vi ude og dykke. Foerst paa USS New York og derefter El Capitan. De ligger paa mellem 24 og 28 m. Sigten var daarlig, lignede Danmark, vel omkring 6m, men vi havde en fin tur og vragene var spaendende. Den forste var fra 1890erne og havde vaeret i aktiv tjeneste under krigen.

Med paa turen var der en gut fra Californien, som var Namveteran og havde vaeret paa stedet for 43 aar siden, saa han kunne berette om hvordan det dengang var og saa ud. Ham spiste vi i oevrigt aftensmad sammen med senere og fik nogle roeverhistorier.

Den anden gut var en paa ca. 30 aar, hollaender, men han kom kun til Holland, naar han manglede penge, da han saa tog job nogle maaneder paa en olieboreplatform. Han havde haft dykkerskole paa Malta i en aaraekke og koerte stadig kurser dernede et par maaneder om aaret. Han var med som hjaelpeinstruktoer. Han var i oevrigt gift med en pige fra Singapore. Hun flyver som pilot paa passagermaskiner i Asien. Det har hun gjort i 4 aar, men det var foerst for 6 maaneder siden, at hun fik koerekort til bil.

Han var selv ved at tage en kommerciel pilotlicens i Manila. Servicen pa de fillipinske fly fungerer ligesom paa deres toiletter og andre tekniske ting. De har en maskine, som har problemer med koelingen, men det havde de ordnet meget praktisk ved kun at bruge maskinen om morgenen hvor det er koeligt.

Han var i oevrigt rendt uklar med sin svigerfar, da denne havde fundet ud af, at han ikke gik med underbukser !!! Saa nu vil de flytte til Abu Dhabi.

Dykkerguiden var en rigtig fin fyr, som tog det hele meget roligt. Ved brifingen havde han sagt, at man ikke kunne svoemme inde i vragene, hvilket selvfoelge var det foerste vi gjorde, men der var ingen sure miner.

Vi spurgte guiden om hvorfor fillipinerne havde saa mange boern. Han mente at gennemsnittet var omkring 4 pr. familie. Aarsagen er at naar man faar det fjerde barn bliver man skattefri . Regeringen er i oevrigt lig med kirken efter hans opfattelse.

Om aftenen var vi paa karaokebar og ude at spille billard. Vi moedte flere flinke lokale mennesker, men generelt saa var vores foerste indtryk rigtigt - de er mere sure end sydpaa.

I dag koerte vi saa til Angeles, der liger 2 timers koersel nord for Subic ret taet paa vulkanen Pinatubo, som mistede 300 m af sin hoejde ved udbruddet i 1991.

Angeles er en blanding af Kao San Road, Patpong og Pattaya. Ikke et sted jeg kan holde ud af vaere mere end en dag, men da stedet er meget beroemt/berygtet, saa ville vi se om der var noget Las Vegas stil over stedet. Da amerikanerne var her regner man med, at der paa stedet arbejdede 100.000 "servitricer", men i dag skulle der ifoelge bogen kun vaere 10.000.

Vi har lige vaeret rundt for at se os omkring og det ser ud til, at det mest er overvaegtige gamle maend, der sidder og haenger ud paa barerne med boerneboernene til de piger de kendte paa stedet for 43 aar siden. Det er varmt, stoejende og luften er fuld af os. Har ikke taget et eneste billede i byen. Eneste positive ting er, at jeg endelig fandt nogen der solgte Durian, saa selv om den var monsterdyr (200p) koebte jeg saadan en svend pa 1 kg. Vi gik derefter hen til en lokal burgerbar, hvor Jesper koebte og saa satte vi os paa en kasse og aad. En tiggerpige paa 10 aar stod og tiggede foran os. Hun ville spise med, men jeg ville sku ikke dele, naar jeg nu endelig havde fundet en Durian. Det kraever sin mand at sidde og guffe, medens pigen som en hun sidder og tigger foran en. Jesper var noedt til at vende sig om med sin is. Ret ulaekkert med alt det tiggeri.

Det var svaert at finde et sted at bo, da der var optaget de foerste steder vi var ind, men Jesper fandt et simpelt sted til 500p og jeg tog et til 1000p, da jeg oensker at have mulighed for at laase mine ting inde, da der skulle vaere en del kriminalitet paa stedet. Ellers saa ligger priserne omkring 2000p.

Men nu skal I hoere lidt om mit "luksus" vaerelse. Jeg har 7 malerier paa vaeggene, tv, aircon, flere fans, koeleskab, musikanlaeg, DVD-afspiller kogeblus, emhaette, computer med internetforbindelse samt et sofaarrangement i det ene hjoerne og plasticblomster paa bordet. Herudover har jeg eget minipengeskab, hvor vi har lagt vores vaerdier.

Det lyder jo godt ik. Da jeg kom ind, saa satte jeg skoene af gammel vane, men det viste sig ikke at vaere saerlig fornuftigt, da foedderne nu er sorte, men altsaa kun paa undersiden. Men ud over den tvivlsomme rengoeringsstandard, kakkerlakker paa storrelse med en spiseske og lugten fra kloaken paa badevaerelset, ja saa forer min lejligheddoer lige ud i baren, saa det vil nok vare spild af kraefter at forsoege at sove foer kl. 0200.

Paa gaden koebte jeg et pusteroer paa 2x0.5 m med pile. Den er rigtig god hvis man nu bliver sulten og skal ud og skyde nogle aber. Men indtil videre, saa har jeg siddet paa sengen og skud til maals efter en kalender. Det er forbavsende saa praecist vaabnet er.

I morgen koerer vi saa til Manila, hvor Jesper skal rundt og se byen. Dette venter jeg med til slutningen af min rejse. Saa jeg regner med at finde en natbus til Legaspi (10 timer) paa Bicol, der er et stort oeomraade sydoest for Manila. Her er det meningen at jeg vil til Donsol, hvor man i februar og marts kan snorkle sammen med hvalhajer. Derefter futter jeg lidt rundt i omraadet og tager nogle byer paa vejen tilbage til Manila, hvorefter det gaar nordpaa.