Men nu skal det handle lidt om den forgange uges tid, som har staaet paa undervisning om formiddagen og fri leg eftermiddag og aften. Det har bestemt ikke vaeret kedeligt! Laes med!

Loerdag d. 28. fik mig og Bjarke maalt op til en skjorte hver hos Bosses vietnamesiske kone Thi i hendes egen skraedderforretning i Nha Trang for at proeve hvordan det foregik, saa vi var klar til Hoi Ans vilde skraedderliv. Men jeg har dog mine tvivl omkring en ny garderobe eller maaske et jakkesaet eller ej. For indtil videre er min skjorte forsoegt rettet til to gange uden held, saa nu maa vi se med det. Samme dag var vi foerste gang paa stranden og blev kastet rundt i boelgerne, hvorefter Bjarke og jeg tog en tur i det kaempe METRO-indkoebscenter syv kilometer uden for byen. Vi ville egentlig bare proeve noget andet end de smaa A-Mart og Good-Mart, men pludselig fik vi gode ideer og endte med at koebe et lille Logitech-hoejtalersaet med subwoofer og to hoejtalere til 125 danske kroner. Det er planen, at saettet skal med hele vejen rundt og skabe god musikstemning og hygge, naar lejligheden byder sig. Indtil videre har det vaeret uundvaerligt, men det kan I laese om laengere nede.. Det bliver en lang opdatering..............

Soendag var vi paa en flot og sjov snorkeltur rundt om oeerne ud for Nha Trang, hvorefter festlighederne tog endnu mere fart. Tidligt den morgen var et andet DSC-hold nemlig ankommet til hotellet og vores leder, Christina, havde spurgt os i madudvalget (det er jeg med i sammen med ham Bjarke og Simone og Katrine) om vi ville staa for lidt hyg-jer-og-laer-hinanden-at-kende med det andet hold den aften. Dagen foer havde vi derfor vaeret hos Fernandos, den lokale garant for god italiensk mad, og bestilt 70 pizzaer til 7,5 millioner dong til kl. 19 den aften. Om eftermiddagen var Bjarke og jeg derfor endnu en gang i METRO og koebe uendelige maengder af sodavand, juice, lidt at blande det med, plastickopper, chips, og hvad der ellers maatte hoere sig til saaden en aften. At arrangere fest til 70 mennesker i loebet af to dage har jeg ikke proevet foer, men det blev vist lidt af en succes. Med en forlaengerledning(som ogsaa er med stadigvaek) til det belejligt indkoebte musikanlaeg, og 70 pizzaer, der kom til tiden, var der masser af ros fra begge hold til os, saa det var rigtig laekkert :D ... Vi kunne saa undre os lidt over, hvor vores festudvalg - saadan et har vi ogsaa - var henne, men vi gav hinanden high-five paa det gode samarbejde og det laekre musikanlaeg (sammen med alle pigerne der traadte til og lavede tofarvede velkomstdrinks) og havde en god aften, der jo sluttede med at haandboldherreerne blev EM-mestre. Vi saa kampen paa Guava-sportsbaren, over en netside, der viste livesport fra hele verden. Det havde nogle andre fra vores hold faaet arrangeret, saa det var et job well done for VANZ FORAAR 2012.

Mandag var det saa forste undervisningsdag med Bosse. I loebet af ugen fik vi besoegt en skole, en lokal vietnamisk kvinde i hendes hjem, et boernehjem, saa en film om vietnamkrigen, hoerte paa Bosse fortaelle, plus det loese. Bosses laissez-faire-planlaegning af undervisningen var fin, og vi foelte ikke at vi var tilbage paa skolebaenken.  Og saa lidt om, hvad vi lavede efter skole:

Mudderbad, Texas Ribs and Apple Pie, Fernandos Crazy Pizza og home made fettuchine en masse gange, masser af dessert, til foedselsdagsfest for en pige fra det andet hold (med gratis indgang, naar man var DSC) paa Sailing Club lige ud til stranden, indisk mad, is, strandtur(inklusiv Baywatch loebetur), middag med Bosses kone Thi paa skraedderbutikkens gulv  x 2 (foerst mig og Bjarke, anden gang kom Jakob med), mange gaature rundt i byen, en enkelt styrketraening hos Crazy Kim Gym and Spa, mere is.. og saa blev det fredag, som skulle blive den foerste af de nok tre bedste dage paa turen iindtil videre!

Fordi. Fra starten har jeg snakket med Bjarke om, at det kunne vaere sjovt at leje nogle scootere og koere lidt rundt paa nogle bjergveje, ligesom tidligere DSC'ere har gjort det. Men det kunne ogsaa vaere sjovt at see lidt mere af landet, f.eks. paa en Easy-Rider-tur, hvor man sidder bag paa noge gamle motorcykelgubber, op i hoejlandet til enten Dalat og vandfaldsrappeling eller Daklak og elefantridning. Nogle ture, som Bosse kunne arrangere, da han ved siden af laererjobbet belejligt var managing director for Vietnam Tours i Nha Trang. Den ene mulige turaendring og forbedring tog den anden og vi endte med at tage ni afsted (Mig, Bjarke, jakob, tilde, monika, frederikke, simone, betina og Sofie(Bjarkes kaereste igennem tre aar, som ogsaa er med paa holdet)) paa en tredages easyrider-tur baade til Dalat og Daklak for at proeve det hele! Efter seks timers koersel fredag, kom vi til Dalat ca. 200 km inde i landet, 1500 over havet. Efter cafelivemusik om aftenen skulle vi loerdag morgen tidligt afsted ud paa rapellingturen, der viste sig at vaere mere vild og VAAD end forventet. Fra otte til tolv proevede vi alt muligt i nogenlunde denne raekkefoelge(hele tiden ifoert papellegrej, handsker, redningsvest, hjelm, shorts, t-shirt og loebesko: Rapelle 5 m ned ad en skraent, rapelle 15 m ned og staa i vand til laerene(med loebesko paa), svoemme og bade i og inde under et vandfald, trekke paa smalle stier igennem skov/jungle, gaa igennem floden, glide fire meter ned ad et skraat vandfald(hvis man slapper af i kroppen goer det ikke ondt at slaa imod de glatte klipper paa vej ned) paa ryggen med benene foerst og saa paa ryggen med hovedet foerst og saa tre paa en gang, rappelle ned ad et 25 meter hoejt vandfald(i selve vandfaldet, hvorfor det blev til tre gange "slaa imod klippen under vandet" for midt vedkommende mens vandet vaelter ned over en - mine knae og hofte og albue goer ikke ondt mere, bare rolig), sandwichfrokost ved vandfaldet, hoppe i vand fra 4 meters hoejde, gaa igennem mere skov og mere flod og saa var klokken tolv. Efter at havde skiftet til toert toej, fortsatte roadtrippet videre i seks timer(den sidste halvanden i moerke) til Daklak, hvor vi efter aftensmad gik i seng kvart over ni. Om morgenen soendag red paa elefant i en time paa land og i vand og vendte derefter motorcyklerne mod Nha Trang igen og koerte de syv timer hjem igen. Fredag havde vi tre timer i bjergene med taage, regn og en sigtbarhed paa 10 meter, ellers var vejret fantastisk resten af tiden. 

Og saa lige et lille twist paa easyriderturen her til sidst, som ifoelge den meget ansvarsfulde Bosse godt kunne lade sig goere paa saadan en tur. For os tre drenges vedkommende var det nemlig kun noget af tiden, vi sad bag paa Jolly, som vores easyrider hed. For det var fra starten af planlaegningen af turen mig og bjarkes ide, at vi jo kunne koere motorcyklerne selv! Og det gjorde vi saa. Vi tog som sagt afsted fredag og mandagen inden havde vi i Nha Trang centrums gader afproevet de 125 cc store, 5 trins, SYM-motorcykler(billede fra nettet: http://www.khuonghue.com.vn/ProductFolder/den12345.jpg), som Bosse havde staende til udlejning. Vi lagde meget forsigtigt ud, men ja vi koerte rundt imellem scootere og cykler og busser og det ene og det andet, men vi laerte motorcyklerne at kende og var klar paa(jeg var nok mest klar) skiftevis at koere selv og sidde bag paa Jolly. Saa ud af de 700 km vi har vaeret rundt i landet i denne weekend, saa koerte jeg i hvert fald de 500 selv :D Paa en motorcykel. I regnvejr, i sol, i blaesevejr, i moerke, paa highway, bumpet landevej, grusvej, markvej, stier imellem plantager, det bare stenunderlag, bjergveje med haarnalesving, brede buende veje igennem dale, inde midt i byerne. Og slutteligt vendte vi tilbage til Nha Trang sammen med omkring 20 andre fra holdet, som var taget afsted paa easyridertur loerdag paa bedste biker gang-maner med paradekoersel ind i igennem byen. Mig og jakob paa vores egen motorcykel og alle de andre bag paa deres easyridere. Det er noget af det vildeste og mest befriende jeg nogensinde har proevet, men taenkte godt, at det var en af de ting, du foerst skulle hoere om bagefter, Mor :) 

Jeg fik at vide flere gange af de garvede koerere, at jeg var var en good driver og blev bedre dag for dag, og det endte med at jeg kunne foelge med dem rundt paa bjergvejene. Tilbage i Nha Trang fejrede vi den vellykkede tur uden skader med besoeg paa tre forskellige restauranter og middag hops thi anden gang. Og der kommer masser af billeder af alting, naar jeg lige kan finde ud af det rent praktisk.

Nu er vi saa kommet til Hoi An og skal bare nyde livet indtil paa fredag :) The Cargo Club, som minder lidt om vivaldi, har et overdaadigt kageudvalg, til vietnamesiske priser, saa vi bliver allesammen tykke nu og skal tabe os naar det begynder at blive dyrt i Australien og NZ.

Saa nu har jeg laert at koere motorcykel, i Vietnam! Og saa kan jeg da lige tilfoeje, at vi i lufthavnen paa vej til Hoi An(dagen efter afslutningen paa motorcykelturen) fik udleveret nogle retningslinjer fra DSC som skulle underskrives, hvor det stod i et punkt for sig selv, at leje af motorcykler og egen koersel paa dem ikke var nogen god ide, da Vietnams trafik er - og jeg citerer - "en af de mest farlige og kaotiske i verden" :) Men jeg foelte mig ikke utryg paa noget tidspunkt, og saa laenge man kigger frem i trafikken, forudser hvad der sker laengere fremme og holder oeje med geder og huller i vejen, saa er det til at havde med at goere. Og nej vi raesede ikke afsted som galninge og med hovedet under armen, og jeg havde hjelm paa hele tiden. Gennemsnitsfarten alle tre dage har nok vaeret 50 km/t. Paa stenunderlaget koerte vi ikke eget mere end 10 og paa de store highways var det 70-80 i timen. Maaske lidt mere.. men kun naar der var plads... maaske naermere 80-90 km/t... og ikke over 100 paa noget tidspunkt! Men maaske lige noejagtig 100 i to sekunder og saa bremsede jeg.. om soendagen paa vej hjem :)

Ellers haaber jeg at i stadig har det rigtig godt - det har jeg - og at de tyve minus grader snart forsvinder.. ude ved vores pool er der i hvert fald 30 grader. De naeste dage er som sagt afslapning, saa naeste opdatering bliver nok fra Hanoi.

Hilsen Chris.