Så er dykkerferien i Chuuk slut for mit vedkommende – 2x3dage, hvor vi havde en lokal dykkerguide med, da vi ikke må dykke alene på vragene.
Jeg har glædet mig rigtig meget til dette efter at have dykket på Toa Maru på Solomon Islands, og jeg er bestemt ikke blevet skuffet.
I Chuuk ligger ca. 60 japanske skibsvrag fra 2.verdenskrig – de fleste af dem fragtskibe, men der sniger sig også et krigsskib, et par flyvemaskiner og nogle ubåde ind. De blev sunket i 1944, som et modangreb på Pearl Harbour.
På de 6 dage har jeg nået 18 dyk – vi har bare dykket igennem, og det har været superfedt! Efter sådan en dag med 3 dyk er man godt træt, men på den gode veltilfredse måde!
Vi har dykket mange dybe dyk, da de fleste vrag ligger ret dybt, så her i Chuuk bruger vi også lidt ekstra tid på sikkerhedsstoppene.
Vi har et utroligt mange ting. Vi har dykket på 2 nye vrag hver dag. Hvert vrag har sine specielle ting at byde på. Nogle ligger på siden og andre står på kølen.
Nogle af skibene har helt fantastiske intakte maskinrum, hvor man nærmest går på trapperne mellem etagerne og på gangbroerne, når man svømmer rundt.
På andre skibe har vi svømmet mellem fantaktiske koraller på dækket. Vi har "stået" på broen og skuet ud over skibet. Vi har set toiletter og badekar med klinker, der næsten er helt intakte.
På nogle af skibenen har last rummene været fyldt med biler eller fly, vinflasker og ammunition.
Og så har vi set det mest fantastiske farvespil, når man svømmer inde i skibet og kigger ud gennem køoøjer og andre åbninger.
Det er helt fantastisk spændende at svømme rundt blandt alt dette historie og have muligheden for at se det.
Alt i alt en helt fatastisk oplevelse!
Mikronesien
Dansk |