Det mest frustrerende ved det vietnamesiske folkmaa helt sikkert vaere det faktum, at de til hver en tid foretraekker at fodre en med usande oplysninger end indromme, at de ikke har den fjerneste anelse om, hvad man taler om. Heldigvis er det ofte tydeligt at afkode, hvorvidt den paagaeldende vietnameser ved, hvad han/hun taler om, eller om han/hun blot peger en i en helt tilfaeldig retning, naar man f.eks.sporger om vej.

Et andet irritationsmoment er det meget ringe engelskniveau for folk, der er ansat til at betjene turister. Et pudsigt og rammende eksempel udspillede sig i receptionen paa hotellet igaar:

Mig: "Hi, can we please rent a DVD-player?"

Absolut ingen reaktion udover et perplekst nik og et manisk smil fra den kvindelige receptionist. Jeg prover igen, mere uddybende:

"Can we borrow a DVD-player? For the room?"

Igen, ingen reaktion. Sabina skrider ind og forsoger sig endnu mere forklarende:

"We need a DVD-player. You know, to watch a movie... a film?"

Hvortil receptionisten gudhjaelpemig smiler venligt og siger: "Hello, can I help you?"

Endnu vaerre bliver det i skraedderbyen Hoi An, hvor det er temmelig vigtigt, at man kan kommunikere for at faa tojet, som man vil have det. Pigerne i butikkerne taler faktisk ok engelsk, men igen vil de hellere lyve om, hvad der er muligt end indromme, at de f.eks. ikke har det og det materiale til en given beklaedningsgenstand. Og det er i den grad et problem, naar tojet pludselig er syet i andet materiale end det, man aftalte - og man allerede har betalt!

Udover det er Hoi An et sandt mekka for shopping-hungrende mennesker. En skraeddersyet kjole kan faas i omegnen af 100 danske kroner, og udover det tilbydes der alt fra skraeddersyede jakker, bukser, nederdele, shorts - saagar sko og stovler ogsaa, i et prisleje, der burde vaere logn. Og skraedderne kan skam deres kram, naar de ikke forsoger at hoppe over, hvor gaerdet er lavest.

Byen er lille, men hyggelig. Maden er ekstremt billig, men oftest folges kvalitet og pris ad. Igaar udnyttede vi det daarlige vejr og tog paa Cooking Class, hvor vi provede kraefter med nogle traditionelle, vietnamesiske retter, herunder bl.a. hjemmelavede foraarsruller. Mums! Kl. 21 maatte restauranten dog desvaerre lukke grundet tyfonvarsel, og vi maatte vade hjem gennem byen, der allerede var totalt morklagt.

Idag har vi brugt hele dagen paa hotellet, idet det blaeser og regner voldsomt. Stort set hele byen er oversvommet - vandet naar nu op til fortrappen paa hotellet. Heldigvis bor vi paa 4. sal :)

Vi vovede os ud efter noget brod imorges, og fandt et enkelt, lillebitte sted ca. 50 mtr fra hotellet. Alt andet var lukket.

Der har vaeret evakueringstilstand paa hotellet hele dagen, hvor de har fraraadet os at gaa ud. Det menes, at tyfonen vil ramme i lobet af i aften. Vi har til nod faaet lov til at faa strom her til aften, men ellers har alt vaeret nede. Hotellet har serveret noget tynd suppe, da det jo ikke har vaeret muligt for os at faa mad andre steder, og saa har vi ellers brugt dagen paa at laese og spille terninger med hotellets ovrige gaester.

Det er en smule frustrerende pt, da vi egentlig gerne ville have vaeret med bussen videre i aften - og efter alt at domme ser det ikke ud til, at vandet forsvinder fra gaderne lige forelobigt. Ydermere er vores nysyede toj stadig hos skraedderen paa den ANDEN side af den meget oversvommede flod, saa det bliver noget af et eventyr at forsoge at hente det imorgen, hvis det da overhovedet er muligt.

Vi haaber, at vejret er en helt del bedre i DK, og glaeder os til at forlade Byen, der Ruinerer Os :)