Igen har beretningen vaeret lidt laenge undervejs, men vi har befundet os paa Borneo storstedelen af tiden, hvor det kunne vaere en udfordring at finde en ordentlig netforbindelse - for ikke at tale om at faa tid til at skrive en lang beretning.

De fleste af dagene i KL blev brugt paa at se paa malls og mere kulturelle indslag i form af diverse kendte bygninger, moskeer mm. Vi tog desuden turen til et saakaldt elephant sanctuary, hvor de samler penge ind til at flytte vilde elefanter fra omraader, hvor de er truede (hvis de f.eks. har forvildet sig ind paa plantager el.lign., hvor lokalbefolkningen foler sig nodsaget til at slaa dyrene ihjel for at redde afgroderne.) Her fik vi lov at fodre elefanterne og faa en tur paa dem, og senere kunne man bade med dem i floden, hvis man havde lyst - og det havde Sabina :) Der er billeder paa facebook.

Herefter gik turen til den malaysiske del af Borneo, naermere bestemt staten Sabah. Vi lagde ud i en mindre by kaldet Sandakan, som ligger taet paa flere af de ting, vi gerne ville opleve. Sandakan alene var dog et noget traels sted - de lokale opforte sig, som havde de aldrig set vestlige mennesker for, og alle butikker lukkede omkring kl. 18. Herefter var byen som en totalt morklagt spogelsesby, saa det var ikke saa rart at faerdes der om aftenen. Vi lagde ud med at tage turen til Sepilok Orangutang Rehabilitation Centre, hvor de bl.a. hjaelper moderlose orangutanger med i forste omgang at overleve, og dernaest blive staerke nok til at klare sig selv i junglen. Her kunne man som turist faa lov at se orangutangerne blive fodret - dog paa afstand, idet de selvfolgelig helst ikke skal blive for vant til mennesker, og idet de desuden er meget modtagelige overfor menneskelige sygdomme. Det ville have varet sjovt at vaere taettere paa, men det var rigtig rart at se, at centret tog mere hensyn til dyrene end turisterne - noget mange andre steder i Asien kunne laere umaadeligt meget af.

Herefter gik turen til regnskoven ved Kinabatangan - den andenlaengste flod i Malaysia, hvor vi skulle tilbringe 3 dage. Vi blev kort ud til en saakaldt lodge, hvor vi skulle bo i smaa hytter. Herefter gik de tre dage med nighttrek, daytrek og baadture paa floden baade tidlig morgen og eftermiddag. Baadturene var uden sammenligning det fedeste. Vi kom taet paa en masse dyr i deres "naturlige habitat" - bl.a. var vi saa heldige at se baade elefanter, orangutanger, proboscis monkey (den med den store naese, der ligner en gammel mand), slanger, farvestraalende fugle mm. Desuden fik vores guides blaest igler op til at vaere den helt store draeber i junglen, saa vi blev udstyret med langskaftede gummistovler, leech socks og formaninger om, at man ikke kunne trekke i shorts ("The leeches will jump on you!". Det gjorde jeg alligevel. Da vi kom tilbage, havde vores guide faaet 5-7 igler fordelt over hele kroppen. Resten af gruppen havde faaet 0.

Vi havde hort utrolig meget godt om oerne ud for Semporna (top 5 indenfor dykning paa verdensplan), som ligger ved kysten i syd-ost Sabah, saa dette var naeste stop. Vi tilbragte tre dage paa bounty-oen Mabul;

Link: http://static.squidoo.com/resize/squidoo_images/-1/draft_lens1347821module9514530photo_1210688693sabah-mabulisland.bmp.jpg

Her boede vi i saakaldte "longhouses", som er bygget paa pinde i vandet ud for oen. Vi fandt en fantastisk strand lidt vaek, hvor der blev svommet og solbadet. Paa dag to lejede vi snorkeludstyr, og tog med dykkernes baad ud. Og jeg har aldrig dykket et mere fantastisk sted. Det var i sandhed som at vaere indeni et saltvandsakvarium. Farvestreelende koraller og fisk i alle regnbuens farver, som slet ikke tog notits af vores eksistens, da vi forst var udstyret med finner og laa i havoverfladen. Vi svommede i store stimer af fisk i alskens storrelser og farver og saa mere sky fisk gemme sig i koraller og soanemoner.

Dag tre havde vi bestilt et provedyk til, hvor vi havde 2 dyk - det forste til at laere basistingene (fylde masken og tomme den igen under vand, lade som om at man er lobet tor for ilt for derefter at laane makkerens nodinhalator - eller hvad den nu hedder - osv.) Derefter skulle vi have et saakaldt "fun dive", hvor vi havde mulighed for at komme ned paa ca. 10 meters dybde.

Sabina var desvaerre ikke saa meget for det, da hun har det med at panikke, naar hun kommer for langt ned, men hun havde heldigvis modet til at komme ned paa ca. 7 meter til sidst. Jeg var nede paa de 10, og vi saa begge bl.a. kaempe havskildpadder (wauw, for et dyr) og rigtig mange finurlige fisk. Heriblandt den giftige lionfish. Sabina var dog ikke saa begejstret for krabberne. Citat Sabina: "Fuck hajer, mand. Krabben - det er 'The Killer of the Ocean!'"

Sidste tur paa Borneo var til Turtle Island, hvor havskildpadder kommer for at laegge aeg paa stranden og herefter grave dem ned. Havskildpadderne er truede dyr, saa man har oprettet et saakaldt hatchery paa oen; man snupper simpelthen aeggene, mens moderskildpadderne laegger dem (de opdager ingenting) og graver dem ned et sted, hvor rovdyr osv. ikke kan naa dem. Naar de smaa baby turtles er udklaekket, lader man dem finde vej fra stranden og ud i havet.

Som turist har man mulighed for at komme ud at se havskildpadden laegge aeggene sent om aftenen, og herefter se de smaa baby turtles, der er udklaekket, finde vej til vandet. Selvom vi kom sent paa saesonen var vi saa heldige, at der kom en "mother turtle" den aften, vi var der, og det var en fantastisk oplevelse. De smaa baby turtles var bedaarende - vi var begge meget fristede til at stoppe en enkelt i lommen!

Efter en 7 timer lang bustur i bjergene ankom vi saa til Kota Kinabalu, den storste by i Sabah, hvor vi skulle flyve fra til Penang. Og her sidder jeg saa, ved en dansk familie i Penang, hvor vi skal blive nogle dage (en forbindelse Sabinas onkel havde). Det er rigtig rart at vaere i et hjem frem for et usselt hostel for en gangs skyld, og familien har taget rigtig godt imod os. De bor i et stort hus med havudsigt og tilknyttet pool i et rigtigt laekkert omraade, saa vi hygger os og nyder livet til fulde i disse dage, inden turen gaar videre til Thailand, som er sidste stop paa rejsen.

Til sidst lige et par finurlige/sjove/frustrerende (alt efter hvilket humor man er i) eksempler paa sprog - og kulturbarrierer vi har modt paa vores vej.

Sabina og jeg er i et supermarked i Sandakan, Borneo for at kobe nogle smaating - bl.a. en ny solcreme. Vi gaar til kassen med diverse ting, og stedet ver faktisk hitech nok til, at de scannede tingene ind. Wow! Der opstaar imidlertid et problem, da ekspedienten naar til solcremen; den vil ikke scannes! En ny bliver hentet, men sjovt nok kan den heller ikke scannes. Resultatet er saa, at saa kan vi bare ikke kobe solcremen. Den kan jo ikke scannes! Saa vi maa slukorede stille den tilbage paa hylden, og butiksmedarbejderne kan saa vente paa, at den ikke-salgsbare solcreme bliver for gammel og maa smides ud - den kan jo UMULIGT saelges, naar den ikke kan scannes ind! (I Asien er det ALTID kundens problem.)

I Semporna gaar vi ind til en diving shop for at booke en tur ud til oen Mabul og det foromtalte provedyk. Den sode, asiatiske dame bag disken slutter naturligvis af med at skulle have mit navn. Hun er klar med kuglepennen, og samtalen forlober herefter saaledes:

Mig: "C...A...R..."

Hun: "Simon?"

Mig: "No... Carina!"

Hun: "Simon and Carina?"

Mig: "No... Carina and Sabina!"

Hun: "How many are you?"

Mig: ----------- (Jeg beholdt bandeordene for mig selv. Man er vel et taalmodigt menneske.)

Jeg maa lige have fat i Sabina for at opfriske hukommelsen til naeste gang - jeg VED, at der er mange flere, hvor de kommer fra.

Jeg haaber, at alle har det godt, og ikke fryser fusserne alt for meget hjemme i kolde DK :)