Vi er stadig i La Paz men igaar tog vi en heldagstur til oen Isla del Sol i Titicacasoen, som ligger 3800moh. Det var en utrolig flot tur. Foerst koerte vi i lejet bus til Copacabana som er en lille by ved Titicacasoen. Den har lagt navn til Cocacabana i Brasilien og er kendt for sin hellige jomfru, la Virgen de Cocacabana, og sin kirke som hjemsoeges af pilgrimme herfra. I denne kirke ligesaavel som fransiskanerkirken her i La Paz har man kombineret den oprindelige indianske gudetro med den katolske. Det ses i udsmykningen af kirken og man kan faa velsignet alt lige fra jomfruelighed til sin bil!!

Paa pladsen foran kirken deltog vi et pollitisk moede til aere for Evo Morales (vi har en valgplakat med hjem!). Fra fastlandet skulle vi foerst fragtes til en landtange (bussen uden passagerer via flodpram) og passagererne i en lillebitte motorbaad i et kvarter over vandet i en hoerm af diesel. Ind i bussen igen da den var kommet sikkert over. Turen ud over landtagen hvor Cocacabana ligger var utrolig smuk og man kunne til begge sider se en stoerre og en mindre del af Titicacasoen og i det fjerne kunne man se Peru og sneklaedte bjerge.

Som en del af turen blev vi udstyret med en madpakke og en privat motorbaad til os tre alene plus en guide. Saa gik det ud over soen i en timestid med stejle klipper paa siderne til vi naaede en baadebro paa isla del sol. Der blev vi sat i land med vores rygsaekke og saa var vi paa tur over oen. Det er der Pacha-mamma er opstaaet ifoelge Inkaernes tro - altsaa jordens opstaaen. Og det var her de sejlede i sivbaade (jvf Thor Heyrdal). Oen ved siden af hedder Isla del Luna og er en oe hvor specielt udvalgte/hellige kvinder opholdt sig i Inka-tiden. Titicacasoene har ogsaa voeret brugt i nyere tid af falangisterne til at smide folk ud fra en flyver i haab om at de ville drukne - men nogle har svoemmet i land i flg vores guide og gemt sig paa islaen. Titicaca-soen er den hoejest liggende soe i hele verden. Den er 170 km lang, 70 km bred og har en dybde paa 260 m paa det dybeste sted. Temperaturen er 8-10 grader aaret rundt. Efter en flot travetur i en staerk duft af kydderurter og med udsigt til smaa marker i terrasser hele vejen kom vi ned til en lille havn, hvor vores baad ventede paa os. Havnen var fyldt med aesler og lamaer som blev brugt til at slaebe varer op paa oeen.

Solen skinnede hele dagen og vi blev forbraendt i haarbunden!! Kender I lige det...

Hjem i omvendt orden til Copacabana hvor en taxa ventede og koerte os til det lile faergested lige foer det blev moerkt og paa den anden side holdt den naeste taxa og koerte os de 107 km tilbage til La Paz. Det gik fint til vi naaede El Alto, som er den oevre del af La Paz. Her havde der vaeret soendagsmarked og nu skulle alle hjem-samme vej som os. Vi koerte i et stort rod med spoegelsesbilister i begge retninger - nogen gange var der 4 nogle gange 6 raekker hvoraf de to var spoegelsesbilister. En bro som vi skulle over var brudt sammen, saa vi maatte ned igennem flodlejet. Det betoed at nogle ovefyldte biler sad fast i mudderet og saa maatte alle ud at skubbe paa. De har en urtrolig fornemmelse af bilens bredde og trods traengselen var der ingen sidespejle som blev cuttet af og der kunne ikke vaere - en Berlinger - mellem bilerne. Morgentrafikke paa symotorvejen i Koebenhavn er vand imod hvad vi oplevede.

I morgen flyver vi til Buenos Aires og den fugtige varme og det blliver nok sidste gang I hoerer fra os inden vi er hjemme den 15.3.

Kaerlig hilsen fra os alle 3