Velkommen til vores Travellog.
Dette er vores Travellog lavet af Ronni Bergsman og Tanja Lindholm Thomsen. Her vil vi fortælle om vores kommende rejse til Canada og Hawaii fra den 17. august til den 13. september, hvor vi først skal på Road Trip i det vestlige Canada, afsluttet med afslapning og oplevelser på Hawaii. På hjemturen tager vi et stop i Toronto, i fobindelse med en mellemlanding, for at opleve Niagra Falls.
Det er meningen, at vi under rejsen løbende vil holde travelloggen opdateret med dagbog og billeder, sådan venner og familie kan følge med i vores tur under vejs.
I modsætning til vores USA tur sidste år, har vi i år stået for alt planlægning selv. Fordelen herved har været, at vi undervejs har ændret en del på vores rejse i forhold til udgangspunktet og den endelige rejse stod også først klar efter 6. udkast. Ulempen ved selv at stå for rejsen, har været den tid der er brugt på at planlægge, booke hoteller osv. Det undervurderede vi inden vi gik igang.
Igen i år har vi valgt hotellerne ud fra "bedst" mulig beliggenhed i forhold til seværdigheder, strand osv. og ikke "billigst muligt". Dette skulle gerne betyde, at vi udnytter tiden bedst muligt, men det afspejler sig desværre også i prisen, hvorfor det nok er vores sidste store rejse for en periode.
Danmark
Canada
USA

Dansk |