Så fandt jeg endelig lidt tid til at skrive om sidste weekend, som vi brugte ved kysten sammen med klassen. Vi tog en bus fra Santiago fredag morgen og kørte til Valparaíso med en lille rygsæk på. Det tager kun små to timer at køre derud, og efter ankomsten brugte vi en halv times tid på at ringe rundt til hostels i Viña del Mar for at finde et sted for de næste to nætter. Viña ligger blot et par kilometer nord for Valparaíso, men selvom de to byer næsten er ved at vokse sammen, så er der verdener til forskel på dem.

Valparaíso er meget gammel, og var i mange år den vigtigste havn på den sydamerikanske stillehavskyst, og det er ud fra dette, at den er vokset sig større og større, selvom den faktisk aldrig er blevet grundlagt. Helt fra starten begyndte fiskere, havnearbejdere og andre sømænd at bygge deres huse op ad skrænterne ud af gamle containere, og så malede de dem i meget klare farver, så man kunne kende dem fra vandet. Den stil er holdt ved, og det er det, som giver byen sit karakteristiske udseende i dag. Efterhånden som byen voksede, var folk nødt til at bygge længere og længere oppe ad skrænterne, og derfor byggede man i 1883 den første af de meget karakteristiske Ascensores (en trækassekasse med plads til fem personer på nogle meget stejle togskinner) til at fragte folk, dyr og mad fra havnen og op til husene. I de efterfølgende 20 år, frem til ca. år 1900, blev der bygget yderligere 14, så der den dag i dag er 15 i alt, og ja, de kører alle sammen stadig, og er stadig en vigtig del af transporten i byen. Det skal dog lige siges, at det var en lettere nervepirrende tur, hvor man bestemt ikke var i tvivl om, at systemet er over 100 år gammelt, men jeg må tage hatten af for effektiviteten – det er normalt ikke noget man ser så meget af her J

Den ene af vores lærer fra sprogkurset, María Soledad, var med derude fredag, og hun var vores guide. Vi brugte dagen på at gå rundt i byen og se de historiske og kulturelle steder, og den flotte udsigt ikke mindst. Man kan også bruge mange timer på at gå rundt i de små snørklede gader, og se på de mange vægmalerier som dominerer billedet. Som det sidste besøgte vi den afdøde chilenske digter, diplomat og politiker Pablo Nerudas hus. Han havde rigtig mange huse rundt omkring, og det ene af dem ligger på toppen af Valparaíso, og er i dag et museum. Lige før solen begynder af gå ned, omkring klokken otte-ni, gik vi ned, sagde farvel til Sole og tog bussen til Viña. Det er på eget ansvar at blive oppe iblandt boligerne efter mørket er faldet på, og som europæer er det der rene selvmord, så vi skyndte os at komme ned.

Vi kom til vores hostel i Viña del Mar lidt før ni, og gik ud og spiste, og mødtes med de andre (alle 30) på et diskotek, og der blev vi det meste af natten. Lørdag brugte vi på stranden, og lørdag aften gik vi ud og fik rigtig lækker mad nede ved vandet, med alt hvad der dertil hører - ja nemlig, masser af god, billig chilensk rødvin. Søndag formiddag kørte vi tilbage til Santiago hvor Paulina (moren i det hus hvor jeg bor) stod klar med god frokost, også var vi klar til at starte i skole igen mandag.

Se de to albums fra weekenden J