danskDansk | choose language

Gratis Rejsedagbog

 

 
andersogkristian » Beretninger » Historiske Melakka

Historiske Melakka

Loerdag d. 26 april floej vi fra Sandakan paa Borneo tilbage til Kuala Lumpur - vi havde efterhaanden set frem til at komme tilbage, da der er en del mere liv i KL end den lille flaekke Sandakan. Ydermere vidste vi, at alle vores 'adventure'-ting nu var passe, saa den resterende tid, ville udelukkende staa paa afslapning. Loerdag aften i KL tog vi da ogsaa et smut i byen. Foerst endte vi paa en rigtig hyggelig bar, hvor vi hurtigt faldt i snak med en gruppe englaendere, der er bosat i KL. Derefter vandrede vi videre ned paa KL's svar paa Bourbon Street, hvor vi hurtigt blev lokket ind paa en club. Det viste sig dog hurtigt at vaere en af Asiens stoerste luderklubber, hvor man ikke kunne blinke til nogen uden at faa en pris smidt i nakken. Det blev da heller ikke til mere end en enkelt drink, foer vi vendte snuden tilbage mod en anden hyggelig bar uden ludere og transvestitter.
Den efterfoelgende dag stod den paa en klipning, efterfulgt af endnu en middag hos Ruby og Jacky. Og for soeren hvor blev der kraeset om os. Vi fik hele fire retter og masser af god vin - efter Jackys besoeg i Tyskland, havde han endda medbragt, ja, MATADOR MIX fra vores foraeldre, MUMS - der er intet som dansk slik. Det var utrolig dejligt at komme hjem til en saa gaestfri familie, som skabte nogen super hyggelige rammer, hvilke staar i stor kontrast til kolde hostels og kedelige restauranter.
KL er et rigtig sted for shopping og vi fik da ogsaa brugt et par dage paa blot at vandre rundt i diverse centre, hvor de sidste ting paa rejsen blev koebt.
Tidligt tirsdag morgen fangede vi en bus til Melakka, som blot er to timers koersel fra KL. Selve byen er Malaysias tidligere hovedstad, og er utrolig historisk og religios. Her er alle verdens religioner repraesenteret i form af diverse religiose bygninger og monumenter. Det blev derfor til en tur i cykeltaxa paa bedste turistmaner, hvor vi gjorde stop hos kristne kirker, buddhistiske, hinduistiske og kinesesiske templer samt en gammel malaysisk bolig. Sidst paa dagen gik turen tilbage til KL, hvorfra vi skulle videre med bus til Perhentian Islands oppe paa Malaysias nordoestkyst.

Beretnings info