Fra verdens mest uhyggelige by, Hospet, tog vi onsdag aften bussen mod Bangalore. Her var der igen tale om en natbus, men den var vaesentlig mere komfortabel og vejene noget bedre. Vi fik derfor en udemaerket nattesoevn og ankom tidligt torsdag morgen til Bangalore. Vi var forinden forberedt paa det vaerste, da vi kender standarden af indiske storbyer, men denne gang fik vi et lidt mere positivt indtryk. Bangalore er det klassiske eksempel paa det mere dynamiske Indien, som tydeligvis de sidste par aar har oplevet en stor oekonomisk vaekst. Den er dog stadig lige saa travl, beskidt og larmende som andre indiske byer, men den har et mere vestligt praeg og vi fandt her for foerste gang et egentligt indkoebscenter (endelig fri for tiggere og milelange bazaarer).

Tiden i Bangalore brugte vi hovedsagelig paa at goere nogle indkoeb i centret, som tydeligvis er populaer hos den indiske overklasse. Derfor blev vi grundig kropsvisiteret for vaaben og spraengstoffer, da Indien de sidste mange aar har haft en del 'mindre' terrorangreb (kun omkring 500 omkomne hver gang, men man hoerer aldrig meget om det derhjemme).

Vi har nu rejst i 3 maaneder og haaret var efterhaanden blevet for langt, saa vi traengte til en soignering. De smaa gadebarberer tiltalte os ikke, saa vi fandt en mere moderne frisoer, som gjorde et ganske udemaerket stykke arbejde - til blot 35 kr ;)

Om aftenen i Bangalore saa vi pludselig vores snit til at faa noget vestligt mad og vi gik derfor paa Pizza Hut. Det var en god oplevelse, men kostede fire gange saa meget som et indisk maaltid - dog rart med andet end masala og ris.

Maette og tilfredse besluttede vi os for at gaa tilbage til vores hotel, men her fik vi set bagsiden af Bangalore. Vi fik understreget, at det ER en indisk storby, da vi i nogle skumle kvarterer naermest blev overfaldet af syge skrigende mennesker - absolut ikke rart!