Efter de mange kilometer paa, hvad inderne kalder 'veje', var vi endelig fremme i Hampi. Vi hoppede som sagt ud paa den tidligere bekskrevet 'busstation' og hvilket gedemarked. Vi fik dog kaempet os igennem maengder af stirrende folk, geder, koer og ivrige tuk-tuk chauffoerer, som hev og flaaede i os. Noget tid efter fandt vi os et lille paent vaerelse paa et af byens el. rettere sagt landsbyens eneste guest houses. Dog skulle vi ikke checke ind paa hotellet, men derimod paa politistationen, hvor man skulle sidde ret og op ned paa stolen - ellers fik man det at vide. Her ville de vide, hvem man var og hvad i alverden man lavede i Hampi. Egentlig ikke en saerlig rar fornemmelse at sidde paa en indisk politistation og blive udspurgt om alt mellem himmel og jord.

Den lange koeretur havde sat sine spor og vi havde aller mest lyst til at sove, men vi fik os snoevlet sammen og oven paa et maaltid (koed og alkohol er strengt forbudt - laenge leve vegetarmad) og en god staerk kop kaffe begav vi os ud i Hampis bizarre landskab.

Her besoegte vi foerst Ganesh-delen af byen (Ganesh er en af de vigtigste hinduistiske guder), hvor vi foerst saa byens 'varetegn' Virupasksha Temple. Her havde vi en flot udsigt ud over templet, byen og ikke mindst det groteske landskab af STEN, som ligger loest i store bunker og ja, danner egentlige bjerge. Det er denne sammensaetning af templer og landskab, som goer Hampi saa unik og speciel. Vi maa indroemme, at det er meget svaert at forklare og vi har aldrig set noget lignende andre steder i verden - vi kan blot referere til billederne fra Hampi.

De to dage i Hampi blev brugt paa at gaa rundt blandt de ekstremt mange templer og ruiner, hvor vi i saerdeleshed moedte mange spaendende mennesker, som ikke har set ret mange turister foer.

Foerste aften saa vi solnedgangen fra Malayvantha Ragunatha, hvor vi noed en yderst sjaelden indisk stilhed, mens vi kiggede ud over bjerge af sten, templer og ruiner, som ind i mellem var omgivet af bananplantager og rismarker. Koncentrationen faldt dog et oejeblik for meget paa udsigten og Kristians taske var naer blevet stjaalet af en fraek abe - dumme dyr :) 
Naeste dag brugte vi hovedsageligt paa at bestige Matanga Hill, hvor Achutaraya Temple liger paa toppen. Her glemte vi dog at medbringe vand, hvilket gjorde isaer nedstigningen temmelig haard. Denne bestigning var vi dog ikke alene om, da hinduister fra hele omraadet valfarter til dette tempel - spoerg os ikke hvorfor :)

Oplevelsen af Hampi var meget speciel, da en kombination af historien, folket, landskabet og ikke mindst kulturen giver en helt speciel atmosfaere - umulig at beskrive.

Vi glaeder os til at fortaelle jer mere om dette syrede sted, naar vi kommer hjem ;)